Release / Build and publish image (push) Failing after 10m0s
Formatering vises, mens man skriver. Overskrifter, fed, kursiv, kode, citater, punkter, #tags og [[links]]. Et spejl bag et gennemsigtigt tekstfelt — samme greb som hurtig tilføjelse bruger til at vise, hvad parseren forstod. En contenteditable ville lade teksten style direkte og ville også ødelægge fortryd, autokorrektur og IME. Det er en dårlig byttehandel i det ene sted i programmet, hvor nogen skriver en halv time i træk. Mærkerne bliver stående, dæmpede. Obsidian skjuler dem uden for den linje, markøren står i; at dæmpe dem altid er en mindre idé, der ikke flytter tekst under markøren mens den bevæger sig — og den overlever mødet med et tekstfelt. Overskrifter skifter vægt og farve, aldrig størrelse: en større skrift ville fylde flere linjer end tekstfeltet gør, og så skred alt nedenunder. Hele risikoen ved grebet er, at de to lag skal flugte tegn for tegn. Prøven måler det frem for at stole på det: skrifttype, linjehøjde, ombrydning, polstring og den faktiske højde af de to lag med samme tekst i. Undervejs: kursiv-passet slugte " og " efter et fed-udtryk, fordi den løse stjerne stadig var synlig for det. Hvert pas læser nu en kopi, hvor de tidligere pas' tegn er blændet ud. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>