Files
verdande/web/e2e
Kristian WindandClaude Opus 5 2219f6af13
Release / Build and publish image (push) Failing after 10m2s
fix(i18n): en gentagelse siges nu på læserens sprog
`recurrence.Describe` skriver dansk. Fladen kunne navngive de fem almindelige
regler selv, og alt andet — "hver mandag", "hverdage", "hver anden uge tirsdag" —
faldt tilbage til serverens tekst, som er dansk uanset hvad kontoen er sat til.

Serveren kan ikke bare tage en locale med, og det er ikke dovenskab: `toTaskJSON`
har niogtyve kaldesteder, og mange af dem er WebSocket-udsendelser, hvor én
nyttelast når alle i et projekt på én gang. Der findes ikke ét sprog at skrive den
i.

Men reglen er den samme, uanset hvem der læser den. Den ligger allerede i
nyttelasten, så beskrivelsen hører hjemme dér, hvor læseren er — i fladen.

Serverens tekst bliver stående som reserve. Den er stadig den, et API-kald og en
MCP-forbindelse får, og de har ingen flade at oversætte i.

Ugedagen kommer fra `Intl` og ikke fra en tabel — ikke for at spare syv strenge pr.
sprog, men for at få de navne, sproget faktisk bruger. Dagene sorteres, som ugen
går, frem for som reglen tilfældigvis skrev dem: "mandag og torsdag" og "torsdag og
mandag" er den samme regel, og den ene af dem er den, folk siger.

Og to har sit eget ord på begge sprog — "hver anden", "every other". Det er ikke
tallet to sat ind i den samme sætning, så det er sin egen nøgle. Et sprog, der
bøjer enheden efter tallet, kan ikke sættes sammen af stumper; derfor står tallet
inde i teksten frem for at blive limet på.

Prøven bruger `hver mandag` og `hverdage`, fordi de netop *ikke* står på listen
over de fem, fladen altid har kunnet. En tredje vending, jeg først skrev prøven
med — "hver anden tirsdag" — viste sig ikke at være en, hurtig tilføjelse
overhovedet læser: den lagde "hver anden" i titlen og gjorde "tirsdag" til en dato.
Det er en anden sag, og den står nu skrevet ét sted, hvor den kan tages op.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
2026-08-20 22:00:05 +02:00
..