Gmails refresh-token lå i klartekst i databasen. Det er ikke filen på serveren, der er problemet, men kopierne af den: sikkerhedskopier kan hentes ned gennem fladen, så hver eneste kopi, der er taget indtil nu, bar et levende token. Derfor ligger nøglen uden for databasen — i miljøet, eller i en fil ved siden af dataene med tilstand 0600. VAPID-parret er præcedens for en hemmelighed, instansen selv laver og gemmer i basen, men det mønster dur ikke her: en nøgle i samme fil som det, den låser, er ingen lås. Backup er VACUUM INTO af selve databasen, så filen følger ikke med. Kun de navngivne felter forsegles — refresh_token, access_token, password, client_secret. Resten af klatten er det, man læser, når en postkasse driller: hvilken mappe, hvilken etiket, hvilken adresse. At kryptere det med ville ikke købe noget og ville koste muligheden for at kigge. Ingen migration, og ingen der skal forbinde forfra: en værdi uden mærket læses som sig selv, og næste skrivning lægger den forseglet på plads. Kolonnen konverterer sig selv efterhånden som den bruges, i stedet for i én omgang, der skal have ret om hver eneste række på én gang. Der er en prøve for netop det. Fladen siger det på siden, hvor man henter kopien — for den dag nøglen betyder noget, er den dag, man gendanner et andet sted og undrer sig over, at postkassen er tavs. Runen er på v4; en ny variabel uden et versionsspring er usynlig. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
web
The SvelteKit PWA. Not written yet — this directory holds its place so the Docker build has something to copy, and so the frontend stage can tell "not built yet" apart from "the build failed".
The Dockerfile builds this directory when it finds a package.json here, and
otherwise emits a placeholder page. So adding the real app is exactly: put a
SvelteKit project in this directory whose npm run build produces build/.
What it needs to be
- SvelteKit,
adapter-static, output inbuild/. The Go binary embeds that directory at compile time and serves it, falling back toindex.htmlso client-side routes survive a reload. - A PWA: installable, offline reading of already-cached lists, swipe gestures for complete and schedule.
- Nordic minimalism. Dark by default, light available. One accent colour, everything else neutral. Runic mark for Verdande.
- Optimistic on every local action. No spinner ever appears for something the browser could already know the answer to.
Talking to the backend
Same origin — the Go binary serves both. /api/v1 for REST, /api/v1/ws for the
live sync. Session cookie is httpOnly, so the frontend never handles the token
itself.
During development, run the backend on 8080 and point the Vite dev server's proxy at it:
VERDANDE_DATA_DIR=./data VERDANDE_DEV=true go run ./cmd/verdande