Et projekt kunne kun deles ved at stave en e-mailadresse. Det er den forkerte
vej at spørge om en kollega, man kender navnet på og sidder i samme rum som —
og beslutningen om, hvorvidt en instans' konti må vises for hinanden, var
allerede taget: `UsersForSharing` har gjort det for noter hele tiden, med
begrundelsen skrevet ved siden af. Der er ingen åben oprettelse, så konti er en
lukket, inviteret mængde, og det er en adressebog frem for en udlevering.
Projekterne bruger nu den samme.
`GET /members` svarer med tre lister frem for én, så panelet åbner færdigt i ét
kald — samme form som notens delingspanel. `POST /invites` tager `user_id` ved
siden af `email`, og de to veje mødes ét sted: en adresse, der viser sig at høre
til en konto, ER den konto, og skal ikke gennem en oprettelsesside, den ikke kan
komme igennem.
De ventende invitationer kom med, fordi den nye liste skabte behovet for dem:
den, der er inviteret og ikke kommet, har ingen konto og står derfor hverken
blandt medlemmerne eller blandt dem, man kan vælge. Før betød det, at man ikke
kunne se sin egen invitation; nu ville det betyde, at man leder efter en person,
der mangler i listen, og inviterer igen. Det andet link virker lige så godt som
det første. De kan trækkes tilbage, for ellers er den ventende liste kun til at
se på.
Tre ting, der kostede en kørsel hver:
`OpenAPI is valid` fangede den nye DELETE-rute, før jeg selv gjorde.
To felter hed "Rolle" på den samme side. Det er ikke kun en prøve, der brokker
sig — en skærmlæser siger "Rolle" to gange uden at kunne skelne. De har nu hver
sin tilstand og hvert sit navn, og den gamle prøves `getByLabel('Rolle')` er
blevet `exact`, fordi den matchede som understreng.
Og e2e-prøven lånte først sin anden person fra prøven ovenfor. Det så jeg kun,
fordi jeg kørte den alene: basen tømmes for hver kørsel, så en prøve, der kun
består, når hele filen kører i rækkefølge, består ikke af sine egne grunde. Den
laver nu selv sin — og viser dermed skiftet: den samme person er først en
ventende adresse og bagefter et navn, der kan vælges.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <noreply@anthropic.com>
web
The SvelteKit PWA. Not written yet — this directory holds its place so the Docker build has something to copy, and so the frontend stage can tell "not built yet" apart from "the build failed".
The Dockerfile builds this directory when it finds a package.json here, and
otherwise emits a placeholder page. So adding the real app is exactly: put a
SvelteKit project in this directory whose npm run build produces build/.
What it needs to be
- SvelteKit,
adapter-static, output inbuild/. The Go binary embeds that directory at compile time and serves it, falling back toindex.htmlso client-side routes survive a reload. - A PWA: installable, offline reading of already-cached lists, swipe gestures for complete and schedule.
- Nordic minimalism. Dark by default, light available. One accent colour, everything else neutral. Runic mark for Verdande.
- Optimistic on every local action. No spinner ever appears for something the browser could already know the answer to.
Talking to the backend
Same origin — the Go binary serves both. /api/v1 for REST, /api/v1/ws for the
live sync. Session cookie is httpOnly, so the frontend never handles the token
itself.
During development, run the backend on 8080 and point the Vite dev server's proxy at it:
VERDANDE_DATA_DIR=./data VERDANDE_DEV=true go run ./cmd/verdande