Kristian Wind
3e52eea2da
Fundamentet under Kvasir, og det er værd at have uden ham. Intet kunne svare på "er denne mail allerede blevet til en opgave?". To læsere af samme postkasse — en anden assistent, en gentaget kørsel, et menneske — laver derfor to opgaver. Det er ikke teoretisk: en briefing lavede "Betal faktura fra Browns" to gange i samme kørsel. Opgaver har nu en `source_key`, navngivet med et rum foran: `gmail:thread:…`, `imap:<vært>:<mappe>:<uid>`. Et Gmail-tråd-id og et IMAP-uid ligner ikke hinanden, lige indtil den dag de kolliderer, og et kolon koster ingenting. Det betyder også, at den næste kilde ikke skal bruge en ny kolonne — pointen med en nøgle frem for en fremmednøgle. Der findes ingen messages-tabel at pege på, og det her skal virke uden. Et delvist unikt indeks er selve låsen, ikke en optimering: to agenter, der læser samme indbakke, SKAL være ude af stand til at lave to opgaver, og "skal være ude af stand til" er en betingelse frem for en aftale, nogen husker. Afgrænset til den, mailen kom til — to personer på samme instans, der begge modtager tråden, får hver sin opgave, og det er rigtigt. CreateTask svarer ErrDuplicate frem for at oprette nummer to, og begge mail-veje springer over i stedet for at fejle. IMAP-vejen tæller den stadig som læst — ellers rykker last_uid sig aldrig forbi den, og hver eneste kørsel fra da af standser samme sted. `TaskIDBySource` er spørgsmålet den anden vej, så en assistent, der ikke ejer triagen, kan se, at mailen er håndteret. Slettede opgaver tæller med: en opgave, der blev lavet af en mail og smidt væk, er også et svar.