Files
verdande/web
Kristian WindandClaude Opus 5 2219f6af13
Release / Build and publish image (push) Failing after 10m2s
fix(i18n): en gentagelse siges nu på læserens sprog
`recurrence.Describe` skriver dansk. Fladen kunne navngive de fem almindelige
regler selv, og alt andet — "hver mandag", "hverdage", "hver anden uge tirsdag" —
faldt tilbage til serverens tekst, som er dansk uanset hvad kontoen er sat til.

Serveren kan ikke bare tage en locale med, og det er ikke dovenskab: `toTaskJSON`
har niogtyve kaldesteder, og mange af dem er WebSocket-udsendelser, hvor én
nyttelast når alle i et projekt på én gang. Der findes ikke ét sprog at skrive den
i.

Men reglen er den samme, uanset hvem der læser den. Den ligger allerede i
nyttelasten, så beskrivelsen hører hjemme dér, hvor læseren er — i fladen.

Serverens tekst bliver stående som reserve. Den er stadig den, et API-kald og en
MCP-forbindelse får, og de har ingen flade at oversætte i.

Ugedagen kommer fra `Intl` og ikke fra en tabel — ikke for at spare syv strenge pr.
sprog, men for at få de navne, sproget faktisk bruger. Dagene sorteres, som ugen
går, frem for som reglen tilfældigvis skrev dem: "mandag og torsdag" og "torsdag og
mandag" er den samme regel, og den ene af dem er den, folk siger.

Og to har sit eget ord på begge sprog — "hver anden", "every other". Det er ikke
tallet to sat ind i den samme sætning, så det er sin egen nøgle. Et sprog, der
bøjer enheden efter tallet, kan ikke sættes sammen af stumper; derfor står tallet
inde i teksten frem for at blive limet på.

Prøven bruger `hver mandag` og `hverdage`, fordi de netop *ikke* står på listen
over de fem, fladen altid har kunnet. En tredje vending, jeg først skrev prøven
med — "hver anden tirsdag" — viste sig ikke at være en, hurtig tilføjelse
overhovedet læser: den lagde "hver anden" i titlen og gjorde "tirsdag" til en dato.
Det er en anden sag, og den står nu skrevet ét sted, hvor den kan tages op.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
2026-08-20 22:00:05 +02:00
..

web

The SvelteKit PWA. Not written yet — this directory holds its place so the Docker build has something to copy, and so the frontend stage can tell "not built yet" apart from "the build failed".

The Dockerfile builds this directory when it finds a package.json here, and otherwise emits a placeholder page. So adding the real app is exactly: put a SvelteKit project in this directory whose npm run build produces build/.

What it needs to be

  • SvelteKit, adapter-static, output in build/. The Go binary embeds that directory at compile time and serves it, falling back to index.html so client-side routes survive a reload.
  • A PWA: installable, offline reading of already-cached lists, swipe gestures for complete and schedule.
  • Nordic minimalism. Dark by default, light available. One accent colour, everything else neutral. Runic mark for Verdande.
  • Optimistic on every local action. No spinner ever appears for something the browser could already know the answer to.

Talking to the backend

Same origin — the Go binary serves both. /api/v1 for REST, /api/v1/ws for the live sync. Session cookie is httpOnly, so the frontend never handles the token itself.

During development, run the backend on 8080 and point the Vite dev server's proxy at it:

VERDANDE_DATA_DIR=./data VERDANDE_DEV=true go run ./cmd/verdande