#!/usr/bin/env python3 """Apple Noter → Markdown, med formateringen i behold. Den første udgave af det her brugte `textutil -convert txt`, som er hurtigt at skrive og smider alt væk: overskrifter, fed, monospace, lister. Ti prøvenoter viste hvad det koster — en note er ikke kun sine ord, den er også hvordan de er sat op, og et referat med overskrifter er ikke det samme referat som en klump. Apple Noter er HTML indeni, og HTML kan læses. Kortet er lille, fordi Noter selv bruger et lille sæt:

overskrifter → # ## ### fremhævning → ** * monospace → ```-blok
  • punktliste → -
    1. nummereret → 1.
      en linje → linjeskift
      en tom linje → tom linje Kører på din egen maskine og sender ingenting nogen steder. ./apple-notes-til-markdown.py ~/Desktop/noter # alle ./apple-notes-til-markdown.py ~/Desktop/noter 10 # de første ti """ import html import os import re import subprocess import sys from html.parser import HTMLParser BLOCK_PREFIX = {"h1": "# ", "h2": "## ", "h3": "### ", "h4": "#### "} # Fra lukkemærke tilbage til åbnemærke, når et mærke skal deles over to linjer. OPENER = {"**": "**", "*": "*", "      ": ""} MARKS_ONLY = re.compile(r"(?:\*\*|\*|~~|||\s)*") FORBIDDEN = set('/\\:*?"<>|') def osascript(script: str) -> str: """Ét kald til Noter. Fejl er tomme frem for fatale: en enkelt note, der ikke kan læses, skal ikke stoppe en kørsel på tolv hundrede.""" try: out = subprocess.run( ["osascript", "-e", script], capture_output=True, text=True, timeout=60, check=False, ) return out.stdout.rstrip("\n") except subprocess.SubprocessError: return "" class NoteParser(HTMLParser): """Apple Noters HTML til Markdown. Linjebaseret, fordi Noter er linjebaseret: hver
      er en linje, og det er dét, personen skrev. En rigtig Markdown-gengiver ville slå linjer sammen til afsnit, hvilket er korrekt Markdown og forkert i forhold til noten. """ def __init__(self): super().__init__(convert_charrefs=True) self.lines: list[str] = [] self.line: list[str] = [] self.block: str | None = None # h1, h2 … self.mono = False # den aktuelle linje er monospace self.mono_lines: list[str] = [] # samlet op til én kodeblok self.list_kind: list[str] = [] # ul/ol i lag self.list_no: list[int] = [] self.marks: list[str] = [] # b, i, u i lag # --- linjer --------------------------------------------------------------- def _flush_line(self): # Et mærke, der står åbent, når linjen slutter, lukkes her og åbnes igen på # den næste. # # Noter skriver Møde forberedelse
      : linjeskiftet ligger *inde i* # det fede. Skrev man linjen ud uden videre, blev de to stjerner, der lukker, # til den næste linjes første tegn — "**Møde forberedelse" og så en linje med # "**" på. Markdown er linjebaseret; et mærke, der skal over et linjeskift, # findes ikke, og skal derfor deles i to. reopen = list(self.marks) for closer in reversed(self.marks): self.line.append(closer) text = "".join(self.line).rstrip() # En linje, der kun er mærker, er en tom linje. Det sker for den sidste # stump af et fedt afsnit, hvor der ikke står andet end linjeskiftet. if MARKS_ONLY.fullmatch(text): text = "" self.line = [OPENER[c] for c in reopen] mono, self.mono = self.mono, False if mono: # Monospace samles op og skrives som én blok, ikke som en række # enkeltlinjer: en terminaludskrift er én ting. self.mono_lines.append(text) return # En tom linje lukker ikke en kodeblok. Hver linje i Noter er pakket ind i # sin egen
      , og dens starttag tømmer den forrige linje — så mellem to # -linjer kommer der altid en tom flush forbi. Lod man den lukke # blokken, blev hver eneste linje i en terminaludskrift sin egen blok. if not text and self.mono_lines: return self._close_mono() if self.block: self.lines.append(BLOCK_PREFIX[self.block] + text if text else "") return if self.list_kind: if not text: return if self.list_kind[-1] == "ol": self.list_no[-1] += 1 self.lines.append(f"{self.list_no[-1]}. {text}") else: self.lines.append(f"- {text}") return self.lines.append(text) def _close_mono(self): if not self.mono_lines: return # Tomme linjer i enderne er afstand omkring blokken, ikke en del af koden. block = self.mono_lines while block and not block[0].strip(): block.pop(0) while block and not block[-1].strip(): block.pop() if block: self.lines.append("```") self.lines.extend(block) self.lines.append("```") # Luft efter blokken. Uden den klæber den næste sætning til den # afsluttende hegnslinje, og en Markdown-læser er i sin gode ret til # at læse dem som ét. self.lines.append("") self.mono_lines = [] def _open(self, opener: str, closer: str): """Åbner et mærke — eller fortryder det, der lige lukkede. Noter deler også fremhævet tekst op i kørsler: "Møde" står som Møde, fordi der er en attributkørsel bag hver stump. Skrevet ligeud bliver det **M****øde**, som er ét ord i fed sagt på den grimmest mulige måde — og for kursiv bliver det *M**øde*, hvor de to stjerner i midten læses som fed af enhver Markdown-læser. Ordet kom ud forkert. Lukkes et mærke og åbnes det samme igen med det samme, er der ikke sket noget imellem. Så tages lukningen tilbage, og de to kørsler er ét mærke. """ if self.line and self.line[-1] == closer: self.line.pop() else: self.line.append(opener) self.marks.append(closer) # --- tags ----------------------------------------------------------------- def handle_starttag(self, tag, attrs): if tag in BLOCK_PREFIX: # En overskrift, der fortsætter den forrige, er den samme linje. # # Noter deler en linje op i så mange stumper, den har brug for — en # overskrift skrevet i ét hug står som #

      A

      alb

      org Kom

      mune

      , fordi der er en # attributkørsel bag hver stump. Læste man et linjeskift ved hver

      , # blev "Aalborg Kommune" til fire overskrifter oven på hinanden, og # noten så ødelagt ud på den mest synlige måde, der findes: i sin egen # titel. # # Der brydes derfor kun, når blokken skifter til en anden slags. Selve # linjeskiftene kommer fra
      og
      , som er dem, der betyder det. if self.block != tag: self._flush_line() self.block = tag elif tag in ("ul", "ol"): self._flush_line() self.list_kind.append(tag) self.list_no.append(0) elif tag == "li": self._flush_line() elif tag in ("tt", "code", "pre"): # Ikke et linjeskift: står inde i den
      , der ER linjen. # Mærket sættes på linjen og aflæses, når den skrives ud. self.mono = True elif tag in ("b", "strong"): self._open("**", "**") elif tag in ("i", "em"): self._open("*", "*") elif tag == "u": self._open("", "") elif tag == "br": self._flush_line() self.block = None elif tag == "div": self._flush_line() self.block = None def handle_endtag(self, tag): if tag in BLOCK_PREFIX: # Ikke her. Lukkes overskriften ved sit eget sluttag, kan den næste # stump af samme linje ikke se, at den hører til — det er
      og
      , # der afgør, hvor linjen holder op. pass elif tag in ("ul", "ol"): self._flush_line() if self.list_kind: self.list_kind.pop() self.list_no.pop() elif tag == "li": self._flush_line() elif tag in ("tt", "code", "pre"): # Blokken lukkes IKKE her. To -linjer efter hinanden er én # terminaludskrift, ikke to; den lukkes, når en linje uden monospace # skrives ud, hvilket _flush_line sørger for. pass elif tag in ("b", "strong", "i", "em", "u"): if self.marks: self.line.append(self.marks.pop()) elif tag == "div": self._flush_line() self.block = None def handle_data(self, data): self.line.append(data) def result(self) -> str: self._flush_line() self._close_mono() # Tomme linjer i stimer bliver til én: Noter er fuld af

      , # og fem tomme linjer i træk er ikke afstand, det er rod. out, blanks = [], 0 for line in self.lines: if line.strip(): blanks = 0 out.append(line) else: blanks += 1 if blanks == 1: out.append("") while out and not out[-1].strip(): out.pop() return "\n".join(out) def to_markdown(body: str) -> str: p = NoteParser() p.feed(body) p.close() return p.result() def safe_name(title: str, fallback: str) -> str: name = "".join("-" if c in FORBIDDEN or ord(c) < 32 else c for c in title).strip() name = name.rstrip(" .") return name[:80] or fallback # Skilletegn, der ikke står i en note: enhedsadskillere fra ASCII, som ingen # skriver med et tastatur. FIELD, RECORD = "\u241f", "\u241e" def osascript_file(script: str) -> str: """Som osascript(), men til et manuskript, der er for stort til -e.""" import tempfile with tempfile.NamedTemporaryFile("w", suffix=".applescript", delete=False, encoding="utf-8") as f: f.write(script) path = f.name try: out = subprocess.run(["osascript", path], capture_output=True, text=True, timeout=600, check=False) return out.stdout except subprocess.SubprocessError: return "" finally: os.unlink(path) def fetch(ids: list[str]) -> list[dict]: """Navn, krop og datoer for en håndfuld noter i ét kald. Ét kald pr. note var det oplagte, og det tog halvanden time for tolv hundrede — ikke fordi Noter er langsom, men fordi hvert kald er en proces, der skal startes. Det gjorde det umuligt at rette en fejl i oversættelsen og se resultatet: hver runde var en frokostpause. Nu hentes de i klumper, og hele eksporten tager minutter. Klumper frem for alle på én gang, fordi en enkelt uleselig note ellers ville tage hele kørslen med sig — og fordi svaret skal kunne være i hukommelsen. Datoerne læses som tal frem for som tekst. `creation date` giver en dato formateret efter maskinens sprog, og den ville skulle gættes tilbage; year, month og day er de samme tal på enhver maskine. """ quoted = ", ".join('"' + i.replace('"', '\\"') + '"' for i in ids) script = f''' tell application "Notes" set out to "" repeat with theId in {{{quoted}}} try set n to note id theId set c to creation date of n set m to modification date of n set out to out & (name of n) & "{FIELD}" & ¬ ((year of c) & "-" & (month of c as integer) & "-" & (day of c) & "T" & ¬ (hours of c) & ":" & (minutes of c) & ":" & (seconds of c)) & "{FIELD}" & ¬ ((year of m) & "-" & (month of m as integer) & "-" & (day of m) & "T" & ¬ (hours of m) & ":" & (minutes of m) & ":" & (seconds of m)) & "{FIELD}" & ¬ (count of attachments of n) & "{FIELD}" & ¬ (body of n) & "{RECORD}" on error set out to out & "{FIELD}{FIELD}{FIELD}{FIELD}" & "{RECORD}" end try end repeat return out end tell ''' raw = osascript_file(script) rows = [] for chunk in raw.split(RECORD): if not chunk.strip("\n "): continue parts = chunk.split(FIELD) if len(parts) < 5: rows.append({"name": "", "created": "", "modified": "", "files": 0, "body": ""}) continue rows.append({ "name": parts[0].lstrip("\n"), "created": parts[1], "modified": parts[2], "files": int(parts[3]) if parts[3].strip().isdigit() else 0, "body": parts[4], }) return rows def iso(stamp: str) -> str: """"2026-8-17T12:55:14" → "2026-08-17T12:55:14". Nul foran, så det sorterer.""" try: date, _, time = stamp.partition("T") y, mo, d = (int(x) for x in date.split("-")) h, mi, se = (int(x) for x in time.split(":")) return f"{y:04d}-{mo:02d}-{d:02d}T{h:02d}:{mi:02d}:{se:02d}" except (ValueError, AttributeError): return "" def main() -> int: out_dir = sys.argv[1] if len(sys.argv) > 1 else os.path.expanduser("~/Desktop/apple-noter") limit = int(sys.argv[2]) if len(sys.argv) > 2 else 0 os.makedirs(out_dir, exist_ok=True) # Id'erne først, i ét kald. # # Ikke "note 1", "note 2" …: Noter sorterer listen efter ændringsdato, så et # indeks peger på noget andet, hvis noget flytter sig imellem to kald — og # navn og krop blev hentet hver for sig. Resultatet var en note med én titel # og en andens indhold, hvilket først ses, når man læser dem igennem. Et id # peger på den samme note hver gang. ids = osascript( 'tell application "Notes" to return id of every note' ) if not ids: print("Noter svarer ikke. Første gang skal macOS have lov — se efter dialogen.") return 1 ids = [x.strip() for x in ids.split(",") if x.strip()] total = len(ids) print(f"Fandt {total} noter.") if limit and limit < total: ids = ids[:limit] total = limit print(f"Tager de første {total}.") used: dict[str, int] = {} attachments_dir = os.path.join(out_dir, "vedhaeftninger") CHUNK = 40 fetched: list[dict] = [] for start in range(0, len(ids), CHUNK): fetched.extend(fetch(ids[start:start + CHUNK])) print(f" hentet {min(start + CHUNK, len(ids))} / {total}") for i, (note_id, row) in enumerate(zip(ids, fetched), start=1): title = row["name"].strip() or f"uden titel {i}" text = to_markdown(row["body"]) # Kroppen begynder med notens egen titel. Skrives der en overskrift # ovenover, står titlen to gange i hver eneste note. # # De tomme linjer skal forbi først:

      ligger inde i en
      , hvis # starttag tømmer linjen før den — så første linje er tom, og # sammenligningen så på ingenting. # Titlen kan være delt over flere overskrifter. # # Noter kalder noten det, der står på de første linjer, sat sammen med # mellemrum — så en note, hvis to første linjer er "CPU" og "CAN", hedder # "CPU CAN". Sammenlignede man kun med den første linje, gik det fri, og # titlen stod bagefter to gange: én gang som overskrift og én gang som de # stumper, den var lavet af. Fjorten noter ud af tolv hundrede. # # Overskrifterne øverst tages derfor med, så længe de tilsammen stadig er # begyndelsen på titlen, og fjernes kun, hvis de til sidst er hele titlen. lines = text.split("\n") while lines and not lines[0].strip(): lines.pop(0) taken, joined = 0, "" for line in lines: if not line.strip(): taken += 1 continue if not line.lstrip().startswith("#"): break candidate = (joined + " " + line.lstrip("# ").strip()).strip() if not title.strip().startswith(candidate): break joined, taken = candidate, taken + 1 if joined == title.strip(): break if joined == title.strip(): lines = lines[taken:] while lines and not lines[0].strip(): lines.pop(0) text = "\n".join(lines) name = safe_name(title, f"note-{i}") used[name] = used.get(name, 0) + 1 path = os.path.join(out_dir, name if used[name] == 1 else f"{name} ({used[name]})") + ".md" # Datoerne i et hoved, som enhver anden Markdown-læser kender. # # Uden dem er en flytning af tolv hundrede noter en bunke, der alle er # skrevet samme aften: rækkefølgen, som er halvdelen af hvad et arkiv er, # findes ikke længere. Obsidian, Bear og alt andet læser den her blok, og # verdandes egen import gør nu også. created, modified = iso(row["created"]), iso(row["modified"]) head = "" if created or modified: head = "---\n" if created: head += f"created: {created}\n" if modified: head += f"modified: {modified}\n" head += "---\n\n" with open(path, "w", encoding="utf-8") as f: f.write(f"{head}# {title}\n\n{text}\n") # Billeder og bilag. En note fra Noter er ofte fuld af fotografier, og en # note, der kommer over som ord alene, er ikke den note. # Antallet kom med i klumpen. Det var ét kald pr. note, og da kun hver # tiende note har et bilag, var de ni af dem en proces startet for at få # svaret nul. if row["files"] > 0: os.makedirs(attachments_dir, exist_ok=True) with open(path, "a", encoding="utf-8") as f: for j in range(1, row["files"] + 1): a_name = osascript( f'tell application "Notes" to return name of attachment {j} ' f'of note id "{note_id}"' ) or f"bilag-{i}-{j}" a_file = f"{i}-{j}-" + safe_name(a_name, f"bilag-{i}-{j}") target = os.path.join(attachments_dir, a_file) # Nogle vedhæftninger — links til websider, kort — har ingen # fil bag sig og fejler her. De springes over. osascript( f'tell application "Notes" to save attachment {j} ' f'of note id "{note_id}" in POSIX file "{target}"' ) if os.path.exists(target): f.write(f"\n![](vedhaeftninger/{os.path.basename(target)})\n") if i % 25 == 0: print(f" {i} / {total}") print(f"\nFærdig. {total} noter ligger i:\n {out_dir}\n") print("Pak dem og importér zip'en under Indstillinger → Data:") print(f' cd "{os.path.dirname(out_dir)}" && zip -r "{os.path.basename(out_dir)}.zip" "{os.path.basename(out_dir)}"') return 0 if __name__ == "__main__": sys.exit(main())