f0d18bb80044ebfda78ea104c9e6ba20e0111ba7
6
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
 Kristian WindandClaude Opus 5
|
4aa8bd6a40 |
fix(sikkerhed): resten af gennemgangen — SSRF, tre ubegrænsede veje, og fire hemmeligheder
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m54s
**H2 — SSRF gennem AI-udbyderens adresse.** `base_url` blev gemt uden kontrol og hentet med en almindelig klient, og udbyderens svar blev givet tilbage ordret. Det var en fungerende skanner af det interne net for enhver bruger: peg den på en vært, læs de første tre hundrede bytes af det, der svarede. På en homelab er det det meste af, hvad der er værd at nå. Nu gennem `safedial`, og svarets krop går i loggen frem for i svaret. Operatøren har stadig brug for beskeden — for en lokal model er den som regel selve problemet — så den er der, bare kun for den, der kører instansen. **M2 — Web Push havde tre.** Endepunktet blev gemt ukontrolleret og POSTet til på en tidsplan, den, der ringer, selv vælger: sæt en påmindelse et minut ude, og serveren henter adressen, hvert minut. Upserten flyttede desuden ejerskabet med `user_id = excluded.user_id`, så enhver, der kendte en andens endepunkt, kunne overtage det — offerets telefon ville få angriberens beskeder og ingen af sine egne. Og `DeletePushSubscription` havde ingen ejer-kontrol. **H3 — tre veje uden loft.** FTS-udtrykket byggede omkring halvtreds bytes pr. ord uden grænse; en søgning på en kvart megabyte blev til to megabyte MATCH-udtryk og seksogtyve sekunder inde i SQLite, mens den holdt på én af kun fire til otte forbindelser. Nogle få af dem samtidig, og databasen er utilgængelig for alle på instansen, logins inklusive. `filterquery.Parse` er kvadratisk — halvtreds tusind led er syv sekunders CPU og seksogfyrre gigabyte allokering i én forespørgsel — og havde hverken loft på antal eller på dybde. Og noteimporten læste hver fil i arkivet uden grænse: 64 MB komprimeret kan blive til seksogtres gigabyte skrevet ned på den disk, databasen ligger på. **M1 — `comment_id` blev taget på tro.** Rettighedskontrollen så på opgaven i adressen, mens filen blev hængt på den kommentar, formularen bad om. En viewer på et delt projekt kan liste dets kommentarer, så hun kunne læse et id og lægge en fil under en andens kommentar i et projekt, hun kun må læse. **M4 — fire hemmeligheder lå i klartekst i hver sikkerhedskopi.** TOTP-koden og AI-nøglen forsegles nu; begge konverterer sig selv næste gang de skrives. Kalenderfeedets og mailadressens tokens gør ikke — de slås op på deres præcise værdi og vises i fladen mere end én gang, hvilket en hash ikke kan. Det står nu skrevet i `SECURITY.md`, som påstod det modsatte. At rette det betyder, at adressen kun kan vises én gang, og det er en beslutning om, hvordan funktionen virker. Og en prøve på, at politikken overhovedet bliver sendt. Det var den, der gjorde XSS-en i nat til indsat HTML frem for kørt script, og der var ingen prøve, der rørte den — en foranstaltning, ingen prøve rører, kan forsvinde i en oprydning, uden at nogen opdager det. Målt på script-src alene: `style-src 'unsafe-inline'` står der med vilje, og en indsat stil kan gøre en side grim, ikke køre kode. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
Kristian WindandClaude Opus 5
|
2ffbd9533b |
fix(notes): billederne i en importeret note pegede på ingenting
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m54s
Fundet ved at importere rigtige noter frem for ti prøvenoter. Linket blev skrevet halvt om. attachToNote kendte to måder, en note kan nævne en fil på — den bare filnavn og stien i forhold til noten — men ikke den, en Apple Noter-eksport faktisk skriver: `vedhaeftninger/751-2-IMG_0615.heic`, med noten i roden ved siden af mappen. Kun det bare navn matchede, så kun det blev erstattet, og hver eneste billede i hver eneste importerede note endte som `vedhaeftninger//api/v1/attachments/…`, som er ingenting. Filerne var gemt og hæftet rigtigt på; det var linket, der var forkert. Længste match først, ellers bliver mappen stående foran adressen. Og billederne kunne alligevel ikke vises. Alt blev serveret som application/octet-stream med Content-Disposition: attachment, hvilket er en god regel med en god grund — en uploadet SVG eller HTML vist inline ville køre sit eget script på dette domæne med sessionscookien på. Men en note bærer sine billeder i teksten som ``, og under den regel er hvert eneste af dem et brudt billede. Hele importen findes for at tage dem med. En kort liste af rasterformater vises nu inline med deres egen type. Det er ikke en opblødning: listen er navngivet ét format ad gangen frem for matchet på "image/", fordi præfikset ville lukke image/svg+xml ind — et dokument, der kan køre script — og en liste, der vokser ved et uheld, er præcis sådan det sker. nosniff står, så browseren skal læse filen som netop det billede eller slet ikke. Titlen stod to gange i fjorten noter. Noter kalder noten det, der står på de første linjer sat sammen med mellemrum, så en note, hvis to første linjer er "CPU" og "CAN", hedder "CPU CAN" — og sammenligningen med kun den første linje gik fri. Overskrifterne øverst tages nu med, så længe de tilsammen stadig er begyndelsen på titlen. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
Kristian WindandClaude Opus 5
|
414a35eaba |
feat(notes): billeder og bilag følger med ind — og ud
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m58s
Du spurgte, hvad der sker med bilag og indsatte billeder. Svaret var: de forsvandt stille. Scriptet konverterede til ren tekst, og en note fra Apple Noter, der kommer over som ord alene, er ikke den note — den er et referat af den. En note kan nu bære filer, i samme tabel som opgaver og grupper allerede bruger. Filerne er indholdsadresserede og deduplikeres på disken, upload-vejen er skrevet og afprøvet, og oprydningen af forældreløse filer går allerede den tabel igennem. En tabel mere ville være et alt-sammen mere. Importen læser arkivet i to omgange. Alt, der ikke er Markdown, gemmes først, så en note, der bliver læst, allerede har adresser at få sine links rettet til — noter og billeder ligger i den rækkefølge, arkivet nu har dem, og ét gennemløb ville efterlade halvdelen af henvisningerne pegende på ingenting. Kun de filer, noten faktisk nævner. Et arkiv er én mappe til mange noter, og at hænge hvert billede på hver note ville gøre hundrede noter til ti tusind bilag. Hentningen af en note-fil gav 404, fordi adgangskontrollen ikke kendte noter som forælder. Et billede midt i den tekst, der navngav det, svarede altså "findes ikke". Den følger nu noten, som følger sit projekt — samme kæde som alt andet. AppleScriptet gemmer nu hver vedhæftning og skriver en henvisning til den i noten. Vedhæftninger uden fil bag sig — links til websider, kort — springes over frem for at vælte kørslen. Migration 0021. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
Kristian WindandClaude Opus 5
|
804963b222 |
feat(groups): a group becomes somewhere you can go
It was a heading over some rows: a name, a colour, and whether it was folded.
Enough to tidy a list, and not enough to be what people mean by it — "Arbejde" is
a body of work with context of its own, and documents that belong to all of it
rather than to any one project inside it.
`/gruppe/{id}` carries three things a heading cannot. The projects in it, each
with what is still open — open tasks, not all of them, because "12" beside a
project somebody finished last year is a number that means nothing. A description,
written in place and saved on blur, the same shape a task's description has. And
the files that govern the whole group: the contract, the drawing, the agreement
everything else rests on.
The name in the sidebar is a link to it and the chevron beside it still folds.
Two intentions, two targets — the single one they used to share could only ever
serve the smaller.
Migration 0012 rebuilds `attachments`, because its CHECK spelled out exactly which
parent columns may be set and SQLite cannot alter a CHECK. The rule is still
"exactly one parent", counted rather than written out as pairwise comparisons:
with three columns that is three clauses, with four it is six, and the version
that is wrong looks exactly like the one that is right.
A group's file is reachable by its owner and nobody else. A group belongs to one
person and is never shared, so `reachAttachment` asks about ownership rather than
a project role — both old callers resolved straight to a task, so a group's
attachment answered 404 for the person who uploaded it.
Three tests also stopped racing their own navigation. Creating a project navigates
and `goto` is a promise nobody was holding, so a quick add fired straight after
could land in the Inbox instead — intermittent, and it read as the quick add
having failed.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
Kristian WindandClaude Opus 5
|
c2e2d66e76 |
feat(admin): keep server errors where a restart cannot take them
Release / Build and publish image (push) Failing after 12m56s
The panel's watcher reported four 5xx today — twice from one address at 11:49, twice from another at 10:45 — and there is no way to find out what any of them were. verdande logs the real cause of every 500, but on a Rune the log belongs to the container and the container is replaced on every restart. So an operator is told that something broke and given nothing to act on, which is the worst of both: alarming and useless. Every 500 now writes a row: what the handler was attempting in its own words, the error it hit, the method and path, who was asking, and the request id that ties it back to the log line for whoever still has it. The "what" is the part a status code cannot give — "list projects" and "move task" are the difference between a fault you can find and one you can only count. Written best-effort and never checked. This is the path that is already reporting a failure, and a diagnostic that can itself fail the request would turn one broken screen into two. Threading the request through `internal()` and `storeError()` touched 108 call sites across 19 files, which is the price of not having had it there from the start. It is mechanical and the compiler checked all of it. Kept for thirty days by the nightly sweep: long enough to answer "what happened last week", short enough that a fault loop cannot fill the volume the tasks live on. Read at Indstillinger → Fejl, administrators only — it carries paths, account names and the server's own error strings. The empty state says "Ingen fejl registreret. Det er den rigtige tilstand", because a blank panel should not read as a broken one. The test drops a table and asks for the endpoint that reads it: the same code path a disk error takes, and the row that comes back has to name the operation, the account and the request. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
Kristian WindandClaude Opus 5
|
4058ff0533 |
feat(phase2,phase4): comments, attachments, notifications, Web Push, import/export
Comments and attachments close out phase 2. Files are stored content-addressed by hash, so the path never contains anything the uploader chose — a filename is attacker-controlled text, and building a path from it is how "../" becomes a write outside the data directory. Everything downloads as application/octet-stream: an uploaded SVG served inline would run its own script on this origin with the session cookie attached. Web Push is written directly against RFC 8030/8291/8292 rather than pulled in — it is three specs' worth of well-defined crypto and about two hundred lines, and the alternatives carry a JWT and crypto stack each larger than the file. Phase 4 imports Todoist's CSV and exports it back. Todoist numbers priorities the opposite way to how it displays them — its 4 is P1 — so the two are converted rather than copied; getting it backwards silently inverts the urgency of every imported task. Nesting is positional, so the reader keeps an indent stack and the writer never sorts. The round trip is tested as the brief asks: a CSV in, out, and back produces an identical project, and two exports of one project are byte-identical. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |