3 Commits

Include renames

Author	SHA1	Message	Date
Kristian WindandClaude Opus 5	9b4e7686f9	feat(notes): datoerne følger med, billederne bliver tegnet, og listen kan sorteres ... Fire ting, som en rigtig import af tolv hundrede noter fandt på en time. **Billederne blev vist som ord.** `markdownToHtml` havde ingen regel for `` overhovedet, så en note fra Apple Noter viste sin egen billedadresse som tekst. Filen var hentet, gemt og hæftet på noten; det eneste, der manglede, var at nogen tegnede den. Kun vores egen adresse bliver til et billede — et `` fra en indsat tekst ville ellers hente fra en fremmed vært, når noten åbnes, og en note er det sidste sted, man vil have en sporingspixel. Og vejen tilbage skulle med: uden `IMG` i inlineToMarkdown ville den første gemning have taget hvert billede ud af noten igen. **Titlen blev revet i stykker.** Noter deler en linje op i så mange stumper, den har brug for — "Aalborg Kommune" står som `<h1>A</h1><h1>alb</h1><h1>org Kom</h1><h1>mune</h1>`, fordi der er en attributkørsel bag hver stump — og eksporten læste et linjeskift ved hver af dem. Noten kom ud som fire overskrifter oven på hinanden, altså ødelagt på den mest synlige måde der findes: i sin egen titel. Samme rod gav `**M****øde**` for fed og `*M**øde*` for kursiv, hvor de to stjerner i midten læses som fed. Nu brydes der kun, når blokken skifter, og et mærke, der lukkes og straks åbnes igen, er ingenting. **Datoerne fandtes ikke.** Eksporten læste dem aldrig, og Markdown havde ingen plads til dem — så en flytning af tolv hundrede noter blev en bunke, der alle var skrevet samme aften. Rækkefølgen er halvdelen af, hvad et arkiv er. Nu står de i et YAML-hoved, som Obsidian og Bear allerede skriver, og importen læser det. `SetNoteTimes` frem for gennem SaveNote: `updated_at` betyder "hvornår skrev *dette* program noten sidst", og lod man enhver kalder sætte den, ville kolonnen betyde det, den sidste skriver havde lyst til. **Og listen kan sorteres** — senest rørt, oprettet, navn. Favoritter står øverst uanset hvad; det er hele meningen med at gøre en note til favorit. Eksporten henter nu i klumper. Ét kald pr. note tog halvanden time for tolv hundrede, ikke fordi Noter er langsom, men fordi hvert kald er en proces, der skal startes — og det gjorde det umuligt at rette en fejl i oversættelsen og se resultatet, for hver runde var en frokostpause. Antallet af bilag kom med i klumpen af samme grund: ni ud af ti kald var en proces startet for at få svaret nul. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 22:58:19 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	2ffbd9533b	fix(notes): billederne i en importeret note pegede på ingenting ... Fundet ved at importere rigtige noter frem for ti prøvenoter. Linket blev skrevet halvt om. attachToNote kendte to måder, en note kan nævne en fil på — den bare filnavn og stien i forhold til noten — men ikke den, en Apple Noter-eksport faktisk skriver: `vedhaeftninger/751-2-IMG_0615.heic`, med noten i roden ved siden af mappen. Kun det bare navn matchede, så kun det blev erstattet, og hver eneste billede i hver eneste importerede note endte som `vedhaeftninger//api/v1/attachments/…`, som er ingenting. Filerne var gemt og hæftet rigtigt på; det var linket, der var forkert. Længste match først, ellers bliver mappen stående foran adressen. Og billederne kunne alligevel ikke vises. Alt blev serveret som application/octet-stream med Content-Disposition: attachment, hvilket er en god regel med en god grund — en uploadet SVG eller HTML vist inline ville køre sit eget script på dette domæne med sessionscookien på. Men en note bærer sine billeder i teksten som ``, og under den regel er hvert eneste af dem et brudt billede. Hele importen findes for at tage dem med. En kort liste af rasterformater vises nu inline med deres egen type. Det er ikke en opblødning: listen er navngivet ét format ad gangen frem for matchet på "image/", fordi præfikset ville lukke image/svg+xml ind — et dokument, der kan køre script — og en liste, der vokser ved et uheld, er præcis sådan det sker. nosniff står, så browseren skal læse filen som netop det billede eller slet ikke. Titlen stod to gange i fjorten noter. Noter kalder noten det, der står på de første linjer sat sammen med mellemrum, så en note, hvis to første linjer er "CPU" og "CAN", hedder "CPU CAN" — og sammenligningen med kun den første linje gik fri. Overskrifterne øverst tages nu med, så længe de tilsammen stadig er begyndelsen på titlen. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 22:02:20 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	43ad60a84a	feat(notes): formateringen overlever, og monospace bliver til en terminal ... Konverteringen læser nu Apple Noters HTML frem for at flade den ud med textutil. Overskrifter, fed, kursiv, understreget, lister og monospace kommer med. En note er ikke kun sine ord — et referat med overskrifter er ikke det samme referat som en klump — og ti prøvenoter viste hvad det kostede. Skrevet om til Python, fordi HTML skal læses og ikke gættes med regulære udtryk. Den alvorligste fejl, prøvekørslen fandt: navn og krop blev hentet i hvert sit kald, og Noter sorterer listen efter ændringsdato. Flyttede noget sig imellem de to kald, fik en note én titel og en andens indhold. På ti noter er det synligt; på tolv hundrede ville det være ubemærket rod. Der hentes nu ved id, og navn og krop kommer i samme kald. Sammenhængende monospace-linjer bliver til én blok. Hver linje i Noter er pakket ind i sin egen div, hvis starttag tømmer den forrige — så mellem to tt-linjer kom der altid en tom flush forbi, og hver linje i en terminaludskrift blev sin egen blok. Og i editoren ser en kodeblok ud som en terminal: mørk flade, monospace, sproget i hjørnet, farver på strenge, tal, kommentarer, nøgleord og prompten. Monospace ER kode i praksis, og en mørk flade siger det på afstand. Farverne lægges på de blokke, markøren IKKE står i. At farve mens nogen skriver betyder at bygge indholdet om ved hvert tastetryk og sætte markøren tilbage bagefter — det virker ni gange ud af ti og flytter markøren midt i en sætning den tiende. Et API-token er ét ord, der er bredere end skærmen. Uden min-width: 0 skubbede en sådan note hele listen bredere og klemte editoren sammen — på en note, man ikke engang havde åben. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 20:31:10 +02:00