4 Commits

Include renames

Author	SHA1	Message	Date
Kristian WindandClaude Opus 5	9b4e7686f9	feat(notes): datoerne følger med, billederne bliver tegnet, og listen kan sorteres ... Fire ting, som en rigtig import af tolv hundrede noter fandt på en time. **Billederne blev vist som ord.** `markdownToHtml` havde ingen regel for `` overhovedet, så en note fra Apple Noter viste sin egen billedadresse som tekst. Filen var hentet, gemt og hæftet på noten; det eneste, der manglede, var at nogen tegnede den. Kun vores egen adresse bliver til et billede — et `` fra en indsat tekst ville ellers hente fra en fremmed vært, når noten åbnes, og en note er det sidste sted, man vil have en sporingspixel. Og vejen tilbage skulle med: uden `IMG` i inlineToMarkdown ville den første gemning have taget hvert billede ud af noten igen. **Titlen blev revet i stykker.** Noter deler en linje op i så mange stumper, den har brug for — "Aalborg Kommune" står som `<h1>A</h1><h1>alb</h1><h1>org Kom</h1><h1>mune</h1>`, fordi der er en attributkørsel bag hver stump — og eksporten læste et linjeskift ved hver af dem. Noten kom ud som fire overskrifter oven på hinanden, altså ødelagt på den mest synlige måde der findes: i sin egen titel. Samme rod gav `**M****øde**` for fed og `*M**øde*` for kursiv, hvor de to stjerner i midten læses som fed. Nu brydes der kun, når blokken skifter, og et mærke, der lukkes og straks åbnes igen, er ingenting. **Datoerne fandtes ikke.** Eksporten læste dem aldrig, og Markdown havde ingen plads til dem — så en flytning af tolv hundrede noter blev en bunke, der alle var skrevet samme aften. Rækkefølgen er halvdelen af, hvad et arkiv er. Nu står de i et YAML-hoved, som Obsidian og Bear allerede skriver, og importen læser det. `SetNoteTimes` frem for gennem SaveNote: `updated_at` betyder "hvornår skrev *dette* program noten sidst", og lod man enhver kalder sætte den, ville kolonnen betyde det, den sidste skriver havde lyst til. **Og listen kan sorteres** — senest rørt, oprettet, navn. Favoritter står øverst uanset hvad; det er hele meningen med at gøre en note til favorit. Eksporten henter nu i klumper. Ét kald pr. note tog halvanden time for tolv hundrede, ikke fordi Noter er langsom, men fordi hvert kald er en proces, der skal startes — og det gjorde det umuligt at rette en fejl i oversættelsen og se resultatet, for hver runde var en frokostpause. Antallet af bilag kom med i klumpen af samme grund: ni ud af ti kald var en proces startet for at få svaret nul. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 22:58:19 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	8229800767	fix(notes): lister overlevede ikke en gemning, og tallene blev klippet af ... Seks ting fundet ved at bruge appen, i den rækkefølge de gjorde ondt. En liste inde i en blok blev læst som tekst. htmlToMarkdown havde én gren for ul og ol og lod alt andet falde ned i inlineToMarkdown, som samler efterkommere til én streng — så et blokcitat med en liste i kom tilbage som "> PunktPunkt 2", og en note fra Apple Noter, der er fuld af citater, mistede hvert punktmærke ved den første gemning. Ingen havde rørt de linjer. Nu læses en blok, der rummer blokke, igennem frem for flad, og et citat sætter "> " foran det, der kommer indefra. Indlejrede lister fandtes ikke. Den flade `list`-variabel kunne kun beskrive ét niveau, så et indrykket punkt blev lagt ved siden af sit ophav. Nu en stak, og underlisten lægges inde i sit <li> — det er den forskel, der kan læses tilbage. En liste, der begyndte ved ti, begyndte ved ét bagefter. `start` skrives nu med og læses med, så en gemning uden ændringer ikke gør noten om. Tallet blev klippet af. Mærket sættes uden for tekstkanten, og 16px rakte til et punkttegn og ikke til "10." — resten hang ud over kanten, hvor .page beskærer. Renden er nu 2.2em og deles af begge slags, så punkter og tal flugter. # viste seks vilkårlige projekter ud af tyve og så færdig ud. Loftet er væk, listen kan rulle, og det, der begynder med det tastede, står øverst. Og to ting om, hvordan det ser ud. Noteruden har fået sin egen flade, fordi et ark, der holder op et sted, skiller det, man skriver, fra det program, man skriver det i — `--surface` frem for `#fff`, så de fem temaer hver får deres. Noter stod for sig selv over en streg, hvilket sagde det rigtige og kostede halvfjerds pixels; den står nu i rækken med de faste visninger og bærer et ark i stedet for en prik, hvilket siger det samme gratis. Prøven skriver de fem listeformer, gemmer gennem den rigtige editor og læser filen bagefter. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 21:24:43 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	43ad60a84a	feat(notes): formateringen overlever, og monospace bliver til en terminal ... Konverteringen læser nu Apple Noters HTML frem for at flade den ud med textutil. Overskrifter, fed, kursiv, understreget, lister og monospace kommer med. En note er ikke kun sine ord — et referat med overskrifter er ikke det samme referat som en klump — og ti prøvenoter viste hvad det kostede. Skrevet om til Python, fordi HTML skal læses og ikke gættes med regulære udtryk. Den alvorligste fejl, prøvekørslen fandt: navn og krop blev hentet i hvert sit kald, og Noter sorterer listen efter ændringsdato. Flyttede noget sig imellem de to kald, fik en note én titel og en andens indhold. På ti noter er det synligt; på tolv hundrede ville det være ubemærket rod. Der hentes nu ved id, og navn og krop kommer i samme kald. Sammenhængende monospace-linjer bliver til én blok. Hver linje i Noter er pakket ind i sin egen div, hvis starttag tømmer den forrige — så mellem to tt-linjer kom der altid en tom flush forbi, og hver linje i en terminaludskrift blev sin egen blok. Og i editoren ser en kodeblok ud som en terminal: mørk flade, monospace, sproget i hjørnet, farver på strenge, tal, kommentarer, nøgleord og prompten. Monospace ER kode i praksis, og en mørk flade siger det på afstand. Farverne lægges på de blokke, markøren IKKE står i. At farve mens nogen skriver betyder at bygge indholdet om ved hvert tastetryk og sætte markøren tilbage bagefter — det virker ni gange ud af ti og flytter markøren midt i en sætning den tiende. Et API-token er ét ord, der er bredere end skærmen. Uden min-width: 0 skubbede en sådan note hele listen bredere og klemte editoren sammen — på en note, man ikke engang havde åben. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 20:31:10 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	1b02eecdab	feat(notes): rich text, med Apple Notes' egne stilarter ... Man skriver nu i formateret tekst frem for i Markdown-kildekode. Titel, Overskrift, Underrubrik, Brødtekst, Monotype, Blokcitat, punkt- og talliste, plus fed, kursiv, understreget og gennemstreget — samme ordforråd som Apple Notes, for det er det, en, der kommer derfra, allerede kan. Filen under er stadig Markdown. Det er ikke et kompromis, nogen skal leve med i stilhed: det er grunden til, at eksporten er til at stole på — filen, en note bliver til, er den fil, den allerede var. Understregning er den ene undtagelse; den findes ikke i noget Markdown-dialekt og gemmes som <u>, som enhver læser sender uændret igennem. Det er bedre end at fjerne en stilart, kilden har. contenteditable med execCommand. Den er forældet og også det eneste, alle browsere er enige om; at skrive en markeringsmodel fra bunden er ugers arbejde og en ny slags fejl netop dér, hvor tabt tekst er utilgiveligt. Tre ting, prøverne fandt, som alle ville have kostet tekst: Værktøjslinjen stjal markeringen, når man klikkede — knapperne tager ikke fokus længere. Browseren skrev <span style="font-weight: normal"> for en ophævet fed, hvilket en oversætter, der læser tags, taber; der bedes nu om tags, og styles læses alligevel, fordi det ikke honoreres alle steder. Og markeringen med Shift+Home tog hele dokumentet, ikke linjen. Favoritter er stjernen på hver note. Noteoversigten har fået luft mod venstre kant, og Gem og Slet er knapper frem for bare ord. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 16:58:53 +02:00