2 Commits

Include renames

Author	SHA1	Message	Date
Kristian WindandClaude Opus 5	4aa8bd6a40	fix(sikkerhed): resten af gennemgangen — SSRF, tre ubegrænsede veje, og fire hemmeligheder ... **H2 — SSRF gennem AI-udbyderens adresse.** `base_url` blev gemt uden kontrol og hentet med en almindelig klient, og udbyderens svar blev givet tilbage ordret. Det var en fungerende skanner af det interne net for enhver bruger: peg den på en vært, læs de første tre hundrede bytes af det, der svarede. På en homelab er det det meste af, hvad der er værd at nå. Nu gennem `safedial`, og svarets krop går i loggen frem for i svaret. Operatøren har stadig brug for beskeden — for en lokal model er den som regel selve problemet — så den er der, bare kun for den, der kører instansen. **M2 — Web Push havde tre.** Endepunktet blev gemt ukontrolleret og POSTet til på en tidsplan, den, der ringer, selv vælger: sæt en påmindelse et minut ude, og serveren henter adressen, hvert minut. Upserten flyttede desuden ejerskabet med `user_id = excluded.user_id`, så enhver, der kendte en andens endepunkt, kunne overtage det — offerets telefon ville få angriberens beskeder og ingen af sine egne. Og `DeletePushSubscription` havde ingen ejer-kontrol. **H3 — tre veje uden loft.** FTS-udtrykket byggede omkring halvtreds bytes pr. ord uden grænse; en søgning på en kvart megabyte blev til to megabyte MATCH-udtryk og seksogtyve sekunder inde i SQLite, mens den holdt på én af kun fire til otte forbindelser. Nogle få af dem samtidig, og databasen er utilgængelig for alle på instansen, logins inklusive. `filterquery.Parse` er kvadratisk — halvtreds tusind led er syv sekunders CPU og seksogfyrre gigabyte allokering i én forespørgsel — og havde hverken loft på antal eller på dybde. Og noteimporten læste hver fil i arkivet uden grænse: 64 MB komprimeret kan blive til seksogtres gigabyte skrevet ned på den disk, databasen ligger på. **M1 — `comment_id` blev taget på tro.** Rettighedskontrollen så på opgaven i adressen, mens filen blev hængt på den kommentar, formularen bad om. En viewer på et delt projekt kan liste dets kommentarer, så hun kunne læse et id og lægge en fil under en andens kommentar i et projekt, hun kun må læse. **M4 — fire hemmeligheder lå i klartekst i hver sikkerhedskopi.** TOTP-koden og AI-nøglen forsegles nu; begge konverterer sig selv næste gang de skrives. Kalenderfeedets og mailadressens tokens gør ikke — de slås op på deres præcise værdi og vises i fladen mere end én gang, hvilket en hash ikke kan. Det står nu skrevet i `SECURITY.md`, som påstod det modsatte. At rette det betyder, at adressen kun kan vises én gang, og det er en beslutning om, hvordan funktionen virker. Og en prøve på, at politikken overhovedet bliver sendt. Det var den, der gjorde XSS-en i nat til indsat HTML frem for kørt script, og der var ingen prøve, der rørte den — en foranstaltning, ingen prøve rører, kan forsvinde i en oprydning, uden at nogen opdager det. Målt på script-src alene: `style-src 'unsafe-inline'` står der med vilje, og en indsat stil kan gøre en side grim, ikke køre kode. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 08:39:52 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	78891bae6f	feat(beacon): tæl installationer, sig præcis hvad der sendes, og lad folk sige nej ... Spørgsmålet er ét: hvor mange bruger det her. Svaret er to værdier én gang i døgnet — et tilfældigt id, installationen selv fandt på, og versionen. Ikke andet. Beskeden er lille nok til at stå i fuld længde på indstillingssiden, og den gør det, fordi et løfte om telemetri er præcis så meget værd som læserens mulighed for at efterprøve det. **Ikke obligatorisk, og grunden er praktisk frem for principiel:** det kan ikke håndhæves. Domænet kan blokeres, binæren kan patches, og en fork fjerner den i første commit — så obligatorisk køber intet over slået-til-som-udgangspunkt og koster den tillid, resten af programmet arbejder for. Hemmeligheder forsegles her, nøglen holdes uden for databasen, og sikkerhedskopisiden advarer om, hvad en kopi indeholder. Telemetri, man ikke må sige nej til, er den ene sætning i den historie, der ikke passer. Uenigheden med `config.UpdateCheck`, som er slået fra med den modsatte begrundelse, står skrevet i pakkens egen dokumentation frem for at blive glattet ud. Den er reel, og læseren fortjener at se begge halvdele. Id'et findes på og gemmes ved første brug frem for at blive udledt af værtsnavn eller adresse. En hash af noget om maskinen ville være stabil, bekvem og samtidig en værdi, modtageren kunne holde op mod et gæt — og det er forskellen mellem anonym og pseudonym. Modtagerens side er den samme binary med en kontakt: `POST /api/v1/beacon` uden login, fordi den, der ringer, er en fremmed installation. Den svarer 404, når instansen ikke er tælleren, så en almindelig installation ikke er en spamspand, der svarer 200 på alt. Ratebegrænset som login-ruterne, og tabellen har et loft: endepunktet indsætter en række på et id, den, der ringer, har fundet på, og uden et loft kunne enhver fylde disken. Tallet er "set inden for tredive dage" og ikke et løbende total. Et total stiger kun og holder op med at betyde "hvor mange bruger det" og begynder at betyde "hvor mange har prøvet det". `internal/safedial` kom til undervejs: modtagerens adresse kan skrives i fladen, og en adresse, en bruger angiver, må ikke kunne pege indad. Kontrollen ligger på den opslåede adresse og ikke på URL'en, fordi et navn kan svare 127.0.0.1 — og svare noget andet anden gang, efter en kontrol ved parsning er gået godt. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 06:59:50 +02:00