It carried class="ghost", which nothing in the data page styles — so it
fell back to the browser's blue underline while every link beside it is
the accent-coloured .link. Now it matches them.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
Same as the sidebar: the box folds on a click, the star and people icon
are the marks that mean something, and a date group keeps an empty spacer
so every label still starts at the same place.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The note list still wore the old faint-uppercase group header beside the
sidebar's bold plain-case one, so the two columns read as two apps. The
group headers are bold, plainly cased and in the reading ink now, at
menu size, and their separator boxes carry the same rounded corner as an
active menu item — the hard rule underneath is gone, the box is the
separation. The disclosure mark stays: unlike a sidebar section, a
time-group has no icon, so it is the only thing that says "this folds".
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The chevron beside every section and group was saying "clickable" a
second time next to an icon and a bold name that already said it. Gone
now: a system section folds from anywhere on its heading, and a group
folds from its folder icon while the name still opens the group's page.
No arrow on the rail.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The calendar was a grey grid where every event was the same sunken block
edged in a colour you had to already know. Now the day itself is the
brightest surface and each event is a soft, dusty wash of its own
calendar's colour — so a screen of them reads as colour laid on white,
and two calendars are told apart at a glance. Tasks stay outlined cards,
the thing you can pick up, against the solid washes you cannot.
Today is marked where the day is named: its number sits in a filled disc
at the top of the column, the same one the month grid gives it, over a
faint wash down the whole column.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The scrollbar thumb centred a 4px bar in a 10px track behind a
transparent border, so it floated three pixels shy of the right edge.
The thumb is the track now — a thin 6px rounded bar sitting flush
against the divider line, where a scrollbar belongs.
The group heading is a heading now, not a project row: the smoke test
measured a group against the projects filed under it and read the
section icon as a dot. It measures a group against "Projekter" — the
tier it shares — and reads the icon both headings carry.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
System sections (Projects, Filters, Labels) and user groups (Work,
Home) now share one design: a bold label at menu size, a leading
folder/funnel/tag/people icon, and an always-visible fold chevron.
Groups drop their colour dot for the same folder icon, so the sidebar
reads as one consistent hierarchy instead of two visual languages.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
It sat a pad-width inside the right edge because the scroller lives inside the
sidebar's padding, so it read as floating in the middle. Pull the scroller out
to the border and pad the content back — the rows do not move — and make the
bar thin and dim so it is present without drawing the eye.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
A native HTML5 drag occasionally does not register under CI load, leaving
the group empty and the group-page assertion failing for a reason unrelated
to the test. Retry the drop until the project actually sits under the group.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
Following the Things pass, four bits of polish:
- The fixed views carry their own colour — amber star for Today, blue tray
for the Inbox, red Upcoming, violet Waiting on others, teal Notes, indigo
Calendar — and keep it whether or not they are the active row.
- The active row was all but invisible on the dark sidebar (a half-step of
surface); it is now an accent-tinted selection that reads in both themes.
- The Projekter heading — the only place to add a project or a group — no
longer scrolls away with a long list; it is pinned to the top of the
scroller.
- The note list and the editor lift off the page: white in light, a nuance
lighter than the ground in dark, so the two read as one writing surface.
Screenshots regenerated.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The sidebar redesign puts every project at the same left edge; flip the
assertion from "indented more than a fixed view" to "in line with it".
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
Toward Things' calm: the fixed views carry icons instead of dots — a star
for Today, a calendar for Upcoming, a person for Waiting on others, a tray
for the Inbox. Areas (the user's groups) are set in bold, plainly cased, so
the eye lands on them the way it lands on an area in Things; the system
sections (Projekter, Filtre, Etiketter) stay quiet. And projects sit at the
same left margin whether or not they are in an area — one straight edge down
the sidebar rather than a staircase, with the bold heading doing the
grouping the indent used to.
Screenshots regenerated to match.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The sidebar read as muted 13px; the menu items now use their own size at
medium weight so they carry at a glance (Todoist-ish). Both sizes are
choices under Settings → Appearance:
- Menu font size drives a dedicated --menu-size the sidebar uses.
- Body text size re-scales the shared type tokens (the list and the notes),
the same mechanism a look uses.
The two are independent on purpose — one is a glance down a list of names,
the other a paragraph you read. Kept in localStorage like theme and look,
and applied in app.html before first paint so a chosen size does not flash
in and resize. Four steps each (Small/Default/Large/Largest); Default
carries no attribute so the base tokens stand.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
Andreas signed up as "andreas" and was shown that way everywhere. A name
is now capitalised on the way in — the first letter of each word raised,
the rest left as typed — in CreateUser (signup and invite-accept) and
UpdateProfile, so display, mail and export all agree.
Existing accounts are fixed by an idempotent startup pass
(NormalizeUserNames), the same shape as SealNotes: the rule is Unicode-aware
and per word, which SQLite's UPPER cannot spell, so it lives in Go rather
than a migration.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The first cut put an open-button overlay over the row, which intercepted
every click on the title text — nine smoke tests (and real users) open a
task by clicking its text, and the overlay stole those clicks. Make the
body a role=button instead, with each link stopping its own click from
bubbling: plain text opens the task, a link opens the page.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
A task is plain text — the title is an input, the description a textarea —
so a pasted URL just sat there as words. It is now caught at display time
and shown as a link in the list and on the board, without the stored text
ever being anything but plain text.
The link cannot live inside the row's open-button (an <a> in a <button> is
invalid), so the body is a container with the open action as an overlay
behind it: plain text and the meta row still open the task, links are
raised above and take their own click. Conservative about what counts —
an explicit http(s):// or a bare www. host, not every dotted word.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
A donate link belongs in Settings and nowhere in the way — so it sits last,
understated, below the device list. A plain anchor with an inline SVG cup:
no third-party script, no webfont, no tracking, so it works offline and
cannot phone home. Wording says the app is MIT with nothing held back and
that nothing changes if you don't pay.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The landing page and the docs now show and describe what has landed since
the last site update:
- the delegated-task marker (an arrow to whoever has it) — visible now in
the board, list and Waiting-on-others shots
- snooze — one seeded task is parked so the board shows a card greyed at
the foot of its column
- Web Push reminders to iPhone and Mac, dated tasks in a subscribed
calendar, task durations on the calendar, and per-person note sharing
Screenshots regenerated against the current UI (PNG for docs/README, WebP
for the landing page, from the one capture). "Lately" brought current.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
The assignee chip reads as a delegation now, so its title changed from
"Ansvarlig: {name}" to "Uddelegeret til {name}". Point the role-edit
smoke test at the new title.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
A task assigned to somebody who is not you is out of your hands and into
theirs, but the row only showed their name — the same weight as any
other meta. The assignee is now a bordered chip led by an outgoing arrow
in the accent colour, so a list reads at a glance as which tasks are
yours to do and which you are waiting on. Covers the board too: its
cards render a TaskRow.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
On a phone the detail drawer's field grid stayed two columns, so each
field got half the viewport. Prioritet collapsed to "Ing" and the due
row — a date input plus fixed-width time and duration fields — ran off
the right edge. Below 560px the grid now stacks to one column per field
and the due row wraps.
Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com>
Snooze puts a task out of the way without finishing it or filing it: it sinks to
the bottom of its list and greys, and comes back on its own when its time passes.
No job wakes it — "snoozed" is just snoozed_until being still in the future, read
against the clock each time the list is ordered.
- `snoozed_until` on tasks (migration 0031); the list order sinks a still-snoozed
task below everything, and it rejoins its place the moment the time passes.
- POST /tasks/{id}/snooze {until} — an RFC3339 time to snooze to, or empty to wake.
Nothing else about the task moves; a snooze is about when you want to see it, not
when it is due.
- The task drawer gains quick picks (this evening / tomorrow / next week) and a
custom time, and a Wake now once it is snoozed. The row dims and carries a
"snoozed until X" mark, and the list keeps snoozed tasks at the foot — the client
sorts the same way the server does, so a drag-sorted list does not jump on reload.
Tests: snooze sinks a task below one made after it and waking returns it (Go); and
from the drawer the row greys, shows the mark, and un-greys on wake (e2e). Full
suites green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Archiving a single note meant finding its row in the list and its hover-only
button. With a note open to read or write, the one place you would reach for it —
its own footer, beside Gem and Slet — had no way to put it away.
There is one now: Arkivér between Save and Delete, which reads "bring it back" once
the note is already archived. Owner only, like delete, and it runs the same archive
the row button does — the note leaves the list without leaving the account.
e2e: archiving from the footer takes the note off the list, the archive holds it
with a bring-back button, and bringing it back returns it. The existing bulk-archive
test is scoped to the selection bar, now that "Arkivér" also lives in the footer.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Choosing a note from the [[ completion wrote [[Title]] as plain text. It made a
real link behind the scenes — it showed in the panel under the note — but in the
note itself it stayed brackets, and "it doesn't become a link" is exactly how that
reads. A wiki link is a link where it is written.
Now a [[note]] renders inline as the title, in the accent colour, and a click on it
opens the note it points at. It is atomic — contenteditable="false" — so it moves
and deletes as one thing and a click is a click, not a caret landing mid-word. And
it appears the moment it is chosen: the completion drops the finished link in,
brackets and all swallowed, rather than text waiting to become a link when the note
is next opened.
The seam holds both ways: markdownToHtml lifts [[title]] into the link the same way
it already lifts an image, and htmlToMarkdown reads the link back to [[title]] by
the title it carries — so what is on disk is still the same Markdown, and a note
opened, saved and reopened is unchanged.
e2e: choosing a note writes an inline link, it survives the round-trip through
Markdown and a reload, and clicking it opens the note it names. Full suite green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Picking a note from the [[ completion wrote [[Title]] and the server made a real
link from it — but the link only ever showed in the panel under the note as plain
text. It said the note pointed somewhere and gave no way to go there, which reads
as "it didn't become a link at all".
The links in that panel are buttons now. A [[note]] resolves by its title to the
note — the one already on the list, or looked up if not — and opens it in place; a
#project goes to its page; a task link to the task. Titles with punctuation work,
brackets and parentheses included, because the match is on the whole title, not a
parse of it.
e2e: after linking a note, clicking its chip opens the note it names.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Typing [[ did nothing. The toolbar hint offered "[[ another note" and the parser
turned a fully-typed [[Title]] into a link on save, but the completion that makes
it usable — the one # has for projects — was never there, so you had to know and
type a note's title exactly, brackets and all.
Now [[ opens the same picker # does, over the notes the page has loaded: the
current note is left out (a note linking to itself is a loop nobody meant), and
one without a title yet cannot be pointed at. Choosing a note closes its own
brackets — the opener is already in the text — and leaves a space, so the next
word is a word and not more of the tag. On save the link is real and shows in the
note's links, not merely as text.
The picker's two kinds are told apart where a project wears its colour: a note
suggestion wears the brackets that open it.
e2e: [[ offers a note by title, choosing it writes [[Title]] into the note, and
the link lands in the note's links. Full Chromium suite green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
The landing page did not mention two things the app grew — sharing a note with a
person, and task durations — and its screenshots were all in the dark theme.
- Copy: a cell for sharing a note or a page (to a person, or by filing it in a
project, with the Shared with me group), and one for how long a task takes (drawn
to length on the calendar, dragged by its foot, kept when moved).
- Two new screenshots in the light theme, at the top of the gallery: the calendar
drawing timed tasks to their real length, and a note somebody shared gathered
under Shared with me. English throughout, like the rest of the site — the capture
account is English, so the interface is.
The generator grew the demo data these need: a handful of timed tasks with lengths
across the week, and a note the colleague shares back to the owner. Every other
screenshot was recaptured from the current build in the same pass, so the whole set
reflects what ships today (the tidied note footer, and the rest).
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
A timed task was drawn at a fixed half hour whatever its `duration_min` said, so a
length the data model already carried was invisible and uneditable. Three parts:
- The calendar draws a task at its real length — a quarter-hour floor so a
zero-minute task is still grabbable, the day's end as the ceiling — instead of a
flat thirty minutes. A ninety-minute task now looks like ninety minutes.
- A grip along the foot of a timed task drags its length. Pointer events, not the
HTML5 drag the body uses, and stopPropagation between them — otherwise making a
task longer would pick it up and move it instead. It snaps to the quarter hour,
follows the handle live, and writes once on release through a new store `resize`.
Moving a task (the existing day/time drag) leaves the length alone.
- The task drawer gains a length field beside the time — minutes, shown only with
a time to hang it on, since a duration without a start is a length of nothing and
the calendar has nowhere to draw it. So a length can be set off the calendar too.
e2e: dragging the foot of a task makes it longer both on screen and in what the
server stores, and the time does not move. Full Chromium suite green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
The sharing controls were laid out across the note's footer — the project select,
the whole "Del med personer" panel and the Save/Delete buttons all on one row. It
crammed: "Læg i projekt" wrapped to two lines and the people panel ran into the
rest.
Now one Del button in the footer opens a popover that holds both ways a note is
shared — a project and named people — stacked in a small card. The footer is a
status on the left and Del / Gem / Slet on the right, and nothing wraps. The
button carries a count when the note is shared with someone, so "shared" is
legible without opening it.
The popover closes on a click outside, on Escape, and on switching to another
note — the last tracked by note id, so a save returning a fresh copy of the same
note does not slam it shut mid-use. The inner "add someone" button is now Tilføj,
so it does not read as a second Del.
e2e updated to open the popover before reaching the controls; full Chromium suite
green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
A <pre> is preformatted, so the browser answered Enter by inserting a <br> and
keeping the caret inside it. A monospace last line therefore trapped everything
typed after it in monospace, with no way back to body by typing — and the style
menu could not get out either: `formatBlock('p')` on a line inside a <pre> nests a
<p> *inside* the block (`<pre>…<p>body</p></pre>`), so the text stayed monospace
and the note was left malformed. Reported as "monospace keeps going and I can
neither delete it nor switch to body".
Two fixes, both in the editor:
- Plain Enter in a <pre> now steps out: the tail after the caret becomes a
paragraph below the block, and that is where the caret lands. Shift+Enter is
untouched, so a soft line break still writes multi-line code inside the block —
Enter to leave, Shift+Enter to stay.
- The style menu converts anything touching a <pre> by hand, replacing the element
rather than reformatting inside it, so a monospace line goes cleanly back to body
(or to a heading) instead of nesting.
The split can leave an empty text node in the new paragraph, and a block with no
element and no text is not a caret host in Chromium — the next keystroke falls back
into the block above. So an empty paragraph is given a <br> to stand in, which was
the difference between the caret landing in the new line and the text reappearing
in the code.
e2e: a monospace line left on Enter is body after it, Shift+Enter stays monospace,
the menu returns it to body, and the whole thing survives the round-trip through
Markdown and a reload.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
The calendar test asserted `[data-date=day] .tevent` had a count of exactly one —
the mocked meeting — after dragging its task to the next day. That count assumed
the day held nothing but this test's own events. It does not: the suite shares one
database, and an earlier test drags a task across a month boundary, which on some
dates lands a timed task on this very day. A timed task renders as a `.tevent`
too, so the count was two, and the test failed — but only in the full run, and
only when the date arithmetic put the two tests on the same cell. Alone it passed,
which is exactly the shape of a shared-state collision rather than a real bug.
Named, not counted: assert the meeting is still there and the task is no longer in
the day's column, which is what "the events stayed, the task moved" actually
means — and is true however full another test left the day. Same for the all-day
band. No product code changed; the drag and everything it checks are untouched.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
The project-filing control was relabelled "Del i" → "Læg i projekt" and its empty
option "Kun mig" → "Intet projekt" (a note can now be shared with people while
under no project, so "kun mig" was no longer true). The two e2e tests that drove
that control by its old label are updated to the new one.
And a new test for the feature itself: an owner shares a note with a second
account from the Del med personer panel, the recipient's own list grows a Delt
med mig group with the note in it, a viewer's row carries no star or archive
control, and unsharing takes it back off their list. The recipient is navigated
on the origin the invite signed her in on — VERDANDE_BASE_URL is localhost while
the suite drives 127.0.0.1, and a session cookie set on one host is not sent to
the other.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Until now a note was shared exactly one way: file it in a shared project, and
everyone who could read the project could read the note. That is right when the
note belongs with a body of work and wrong when it is just "let Sofie see this" —
it made you stand up a project to hand over a single page.
A note can now be shared with named people directly, at viewer or editor — the
same two roles a project membership uses, so there is one idea of a role in the
program and not two. The paths stack: a note can be loose, filed, shared with
people, or any mix, and access is the most any of them allow.
The store:
- note_shares (migration 0030): note ↔ user ↔ role, one row per person, owner
recorded. Visibility (AllNotes, and search via mayTouchNote) widens to include
notes shared directly with the reader.
- the effective role folds a direct share on top of the owner and project paths.
The rules, drawn where they protect the owner:
- read = viewer, edit text = editor, on any path.
- MOVE a note (change its project) is owner-only: an editor filing it into a
project the owner is not in would take the owner's own note away from them.
- DELETE is owner or project-editor — a direct share, however high its role,
does not reach to throwing the note away.
- SHARE and UNSHARE are the owner's alone, like a project's invitations.
- the picker is everyone on the instance (a closed, invited set) minus who is
already on the note; a made-up id and the owner themselves are refused.
The list:
- a "Delt med mig" group at the top, collapsible, that appears only when it has
something in it — the same rule Favoritter follows — so it costs nothing when
you share nothing. A shared note lives there, not also in a time bucket.
- every shared note carries a small chip in its owner's avatar colour, the
project mark's shape said for a person.
- no star or archive button on a note somebody else owns: those change the note
itself, and it is not yours to put away.
- the editor grows a "Del med personer" panel for the owner: who can see it, at
what role, and an add row drawn from the instance's other people.
The old comment in the notes footer argued against a note having an access list
of its own. That was the right call until the case it did not cover — sharing
without a project — turned out to be the one actually asked for. Updated to match.
Person now carries json tags, so a note's owner serialises as id/name/avatar_color
like every other person in the API rather than as Go field names.
Tests: a shared note reaches the other person marked and owned; a viewer reads but
cannot write; an editor writes but cannot re-share or delete; unshare removes
access and is owner-only; the candidate list excludes who is already on and the
owner; and a made-up id and self are refused. OpenAPI covers the three new routes.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Grøn i månedsvis, rød i morges — på en commit, der ikke var i nærheden af en
kalender. Det kostede en runde at tro, det var min egen ændring.
Testen lægger opgaven på i morgen og trækker den til dagen efter. Er i morgen en
søndag, er kilden sidste kolonne i sin række og målet første celle i den næste —
nede i den del af gitteret, et 720 px vindue skærer af. Et syntetisk træk slipper
i målets midtpunkt uden den auto-scroll, en rigtig markør får af browseren, så et
mål under folden bliver aldrig ramt. I går lå begge celler i samme række.
To ting rettet, og den anden er den vigtigste:
- Vinduet er højt nok til alle seks rækker under månedsdelen.
- Målet tages fra gitteret frem for at blive regnet ud af datoen. Dagen efter i
morgen ligger ikke altid i den måned, der vises — i enden af en kort måned
falder den udenfor — mens cellen ved siden af altid gør. Med et fald tilbage
til cellen før, for den ene dag om måneden hvor der ikke er en efter.
Appen fejler ikke noget: en rigtig bruger ruller.
Rapporteret som "AI gemmer ikke mine oplysninger". Anden gang det symptom
meldes, og en helt anden årsag end sidst — dengang delte scopes i user_settings
én række og slettede hinanden.
Udbyderen hedder "OpenAI-kompatibel (Ollama, LM Studio, …)" og feltet foreslår
selv http://localhost:11434/v1. safedial nægter præcis den slags adresser. Så
den ene udbyder, der findes for at køre sin egen model, kunne ikke sættes op,
og formularen foreslog en adresse, serveren ville afvise.
Serveren svarede 422 med en fejl på base_url. Formularen havde ingen plads til
at vise en fejl på det felt, og fordi fejlobjektet ikke var tomt, blev der
heller ikke vist en toast. Beskeden forsvandt, og det så ud, som om der ikke
skete noget ved at trykke Gem.
Tre rettelser:
- Private adresser tillades for admins. Muren står, fordi en server, der henter
en brugerangivet adresse, lader den, der angiver den, nå ting han ellers ikke
kan. En admin på en selvhostet instans ejer allerede værten og dens netværk,
så det giver ham intet nyt. For en inviteret bruger er den lukket som før.
Tilladelsen regnes ud pr. forespørgsel, ikke gemt ved siden af adressen — den,
der ikke længere er admin, skal ikke kunne nå indenfor på et gammelt flag.
- Tailnet er ikke "indenfor". Halvdelen virkede allerede ved et tilfælde: Gos
IsPrivate dækker RFC1918 og ikke det CGNAT-område, Tailscale låner, så 100.x
slap igennem uden at nogen havde besluttet det. IPv6-halvdelen gjorde ikke —
fd7a:115c:a1e0::/48 ligger inde i fc00::/7. Samme maskine var altså
tilgængelig eller ej alt efter adressefamilie. Begge områder er nu navngivet,
hvilket gør IPv4-halvdelen bevidst frem for heldig.
- Feltfejl kan ikke længere forsvinde. base_url og model har fået et sted at
vise en, og en fejl på et felt, der ikke har et, råbes op som en toast frem
for at blive tabt.
Meldt ind som "noter vises ikke i den nye listeform": hver eneste overskrift stod
der med sit tal, og der var ikke en eneste note under nogen af dem.
Før var der ét `<ul>`, og *det* rullede. Da listen blev delt i grupper, blev hver
gruppe sit eget `<ul>` — og dermed sit eget flex-element med `overflow-y: auto`.
Flex-elementer skrumper som udgangspunkt, og et element, der skrumper og klipper,
viser ingenting. Med tyve måneder i søjlen fik hver liste nul at være høj i.
Rulningen hører til kassen om dem alle, ikke til hver af dem.
**Prøven fangede det ikke, og det er værd at forstå hvorfor.** Den lavede to noter,
altså tre grupper, i et vindue på 720 pixels — og med så få grupper er der plads
nok til, at skrumpningen ikke bider. Fejlen kræver pres. Prøven gør vinduet lavt
nu og kigger efter, at rækkerne kan *ses* og ikke bare findes, og den siger
desuden hvor rulningen ligger: på kassen, ikke på listerne. Den er set fejle med
den gamle stil.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
`recurrence.Describe` skriver dansk. Fladen kunne navngive de fem almindelige
regler selv, og alt andet — "hver mandag", "hverdage", "hver anden uge tirsdag" —
faldt tilbage til serverens tekst, som er dansk uanset hvad kontoen er sat til.
Serveren kan ikke bare tage en locale med, og det er ikke dovenskab: `toTaskJSON`
har niogtyve kaldesteder, og mange af dem er WebSocket-udsendelser, hvor én
nyttelast når alle i et projekt på én gang. Der findes ikke ét sprog at skrive den
i.
Men reglen er den samme, uanset hvem der læser den. Den ligger allerede i
nyttelasten, så beskrivelsen hører hjemme dér, hvor læseren er — i fladen.
Serverens tekst bliver stående som reserve. Den er stadig den, et API-kald og en
MCP-forbindelse får, og de har ingen flade at oversætte i.
Ugedagen kommer fra `Intl` og ikke fra en tabel — ikke for at spare syv strenge pr.
sprog, men for at få de navne, sproget faktisk bruger. Dagene sorteres, som ugen
går, frem for som reglen tilfældigvis skrev dem: "mandag og torsdag" og "torsdag og
mandag" er den samme regel, og den ene af dem er den, folk siger.
Og to har sit eget ord på begge sprog — "hver anden", "every other". Det er ikke
tallet to sat ind i den samme sætning, så det er sin egen nøgle. Et sprog, der
bøjer enheden efter tallet, kan ikke sættes sammen af stumper; derfor står tallet
inde i teksten frem for at blive limet på.
Prøven bruger `hver mandag` og `hverdage`, fordi de netop *ikke* står på listen
over de fem, fladen altid har kunnet. En tredje vending, jeg først skrev prøven
med — "hver anden tirsdag" — viste sig ikke at være en, hurtig tilføjelse
overhovedet læser: den lagde "hver anden" i titlen og gjorde "tirsdag" til en dato.
Det er en anden sag, og den står nu skrevet ét sted, hvor den kan tages op.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Ugen fandtes på Kommende og på Kalender, men ikke dér hvor et projekt bor — og det
er dér, "hvornår sker de her fire ting" oftest bliver spurgt.
Inde i kalendervisningen frem for som en fjerde `view_mode`. `view_mode` er
projektets og delt med alle, der kan se det, mens uge eller måned er et spørgsmål
om hvor bred skærmen er, foran hvilken der sidder én person — samme grund som
sidebjælkens bredde ligger i localStorage af. Og en fjerde værdi ville kræve en
tabelombygning: `CHECK (view_mode IN ('list','board','calendar'))` kan SQLite ikke
ændre på plads.
**Og så fandt den en fejl, der har ligget og ventet.** `cursor` blev sat med
`span === 'week' ? … : …`, hvilket læser `span` i det øjeblik komponenten bliver
til og fanger den værdi for altid. Byggeriet har advaret om det lige så længe. Så
længe hver visning havde sin egen komponent, gjorde det ingen forskel — og det
gjorde det i samme sekund, en vælger begyndte at skifte `span` på den samme.
Markøren stod på den 1. i måneden, og et skift til uge landede på ugen omkring den
1.: "27. jul.–2. aug." for en person, der kiggede på august.
Rettet, med den ene undtagelse skrevet ned: en månedsvisnings markør *er* den
første i måneden, så et skift til uge, mens man står i den indeværende måned,
skal lande på den uge, i dag ligger i — ikke på ugen omkring den 1.
Og en anden fælde, jeg selv gik i undervejs: en underklasses felter sættes *efter*
basens konstruktør er kørt. Nøglen til localStorage som et felt på en underklasse
betød, at valget blev gemt ét sted og læst et andet — en uge, man havde valgt, var
en måned igen efter en genindlæsning. Nøglen er et argument nu; et argument har
ingen rækkefølge at tage fejl af.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Bedt om som "abonnering af flere kalendere (ics og webcal?)". Det er også den
eneste vej for en privat konto: instansens OAuth-klient er Internal, og Google
afviser en konto udefra med `org_internal`, uanset hvad der ellers er sat op.
**Samme tabeller.** Et abonnement er én kalender med begivenheder i, og det er
præcis det, `calendars` og `calendar_events` allerede beskriver — med vinduet,
farven, `shown` og hele fejemaskinen omkring sig. En tabel til ville være en anden
vej til det samme sted, og to veje til ét sted er to steder at rette den dag noget
om begivenheder ændrer sig.
Det, der skulle laves om, var identiteten. En OAuth-konto er én pr. person og
udbyder — tokenet er identiteten — mens et abonnement er én pr. adresse, og man har
flere. `calendar_accounts_once` er derfor delvist nu: det holder for rækkerne uden
adresse, og et andet indeks holder adresserne unikke. Delvise indekser er den ene
ting, SQLite kan her, som ellers krævede en tabelombygning.
**`webcal://` skrives om til `https://`.** Det er ikke en protokol, noget taler —
det er en konvention, der får et skrivebord til at give adressen til
kalenderprogrammet i stedet for til browseren, og alle udgivere skriver deres links
sådan. At afvise den ville være at afvise folk på en teknikalitet.
**Adressen gennem `safedial`, begge halvdele.** Afvist hvor den skrives ned, så
den, der står med feltet, får svaret med det samme — og igen på den *opslåede*
adresse hver gang den hentes, fordi et navn, der blev godkendt ved indtastningen,
kan svare 127.0.0.1, når fejemaskinen kører klokken tre om natten. Det er den
sætning, `internal/safedial` selv står og advarer om, og den blev skrevet efter et
SSRF-fund i morges.
**Hentet én gang, før den gemmes.** En adresse, der ikke kan læses, er en tastefejl
langt oftere end en server, der tilfældigvis er nede, og at sige det, mens nogen
står med feltet, er de to sekunder værd. Et abonnement, der lydløst aldrig fyldes,
er den samme tavshed, notifikationerne havde.
Læseren er ny i `internal/ics`, som hidtil kun kunne skrive. To ting, den med vilje
ikke gør, står skrevet ved den: den udfolder ikke gentagelser, og den opløser ikke
tidszoner. Begge dele er større end de ser ud, og begge har ét sted at høre til
den dag de skal.
En ting, formatet lærte: DTEND er eksklusiv for en heldagsbegivenhed. Gemmes den,
som filen skriver den, dækker hver eneste helligdag også dagen efter sig.
Én adresse, der fejler, stopper ikke de andre. Et abonnement er en anden persons
server, og den ordinære tilstand for en anden persons server er, at den er i orden
indtil en morgen hvor den ikke er.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Meldt ind som "den er for tæt på en eller anden måde". Grunden var ikke afstanden
mellem rækkerne: hver række sagde tre ting, og to af dem gentog sig selv nedad.
Datoen stod på hver eneste række — også når tyve noter deler dag — og projektet
fik en linje for sig selv. Tre linjer pr. note, gange tolv hundrede.
Gentagelserne er flyttet derhen, hvor de siger noget.
**Datoen er blevet til overskriften.** I dag · I går · Denne uge · August 2026 …
og så er den væk fra rækken. Noten går fra tre linjer til to, og luften kommer af,
at der er mindre at skrive — ikke af at listen bliver længere.
**Favoritterne har fået deres egen gruppe.** De lå allerede først; der stod bare
ikke hvorfor.
**Grupperingen følger sorteringen.** Sorteret på "Oprettet" grupperes der på
oprettelsesdatoen, på "Senest rørt" på den — ellers ville listen stå i én
rækkefølge og være grupperet efter en anden, og så er overskrifterne løgn.
Sorteret på navn er der ingen dato at gruppere på, så det bliver forbogstavet, og
datoen kommer tilbage i rækken, hvor den så er det eneste tilbage, der siger noget.
**Arkivet grupperes med.** Det er dér, de tolv hundrede importerede ligger, og
dér, det betyder mest.
**Projektet har sin egen farve** — den samme prik som i sidebjælken. Mærkaten sagde
det samme som alle de andre i en grå, der var lysere end uddraget, og projektet er
dét, man skanner efter, når man leder i tolv hundrede noter. Prikken bærer farven
og ikke teksten: fem projektfarver som skriftfarve er fem forskellige grader af
læsbarhed, og den lyseste er ikke læsbar.
Fire ting, der blev fundet ved at se på det:
- Uddraget gentog titlen, fordi titlen *er* første linje. Det var skjult, så længe
en dato stod imellem dem.
- Uddraget klippes ikke af sig selv. Det lå før i en flex-boks, der ejede
afkortningen; da datoen flyttede op, forsvandt boksen, og sætningen løb videre
ind under favoritstjernen.
- Overskriftens stjerne hed `.star` ligesom rækkens favoritknap og arvede dens
gennemsigtighed. Den stod der aldrig. To ting, der ligner hinanden, er ikke det
samme.
- En `aria-label` på foldeknappen erstatter knappens indhold som dens navn — og
knappen *er* overskriften, så overskriften kom til at hedde "Fold I dag sammen".
Sidebjælkens gruppehoveder gør det rigtigt, og gør det nu begge steder.
Sammenfoldning huskes ikke på tværs af besøg: en gruppe, der åbner foldet uden at
nogen bad om det, er en liste, der ser tom ud.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Alt om det var usynligt. Indstillingssiden sagde "til for denne enhed", så snart
der fandtes et abonnement — også når hver eneste push blev afvist. Og en afvist
push gik i en logline på **Debug**, som ikke skrives på en instans, der kører på
standardniveau. Så en levering, der fejler lydløst, og en levering, der aldrig
sker, så ens ud, og forskellen er hele diagnosen.
Tre forskellige problemer havde ét udseende: browseren tilmeldte sig aldrig,
tjenesten afviste den, eller der var ikke noget forfaldent endnu.
**En prøveknap** under Indstillinger → Notifikationer sender én notifikation
gennem den rigtige rute — ikke en genvej, så det, den beviser, er det, der
faktisk skal virke — og siger hvad hver enhed gjorde ved den. Kom den ikke frem,
og afviste ingen den, står der, at det så er browseren eller styresystemet, der
holder den tilbage. Nu peger svaret på ét af de tre steder.
Loglinjen er hævet fra Debug til Warn. Det var den ene linje, der ville have sagt
hvorfor.
Teksten kommer fra klienten, fordi ordbøgerne gør. En server, der bærer sin egen
kopi af "det her er en prøve", bærer den på ét sprog.
**Og en lækage, prøven fandt.** Go pakker en transportfejl som `*url.Error`, og
dens tekst er `Post "https://fcm.googleapis.com/fcm/send/dQw4…": dial tcp: …` —
hele endepunktet, som er den legitimation, push-tjenesten udstedte til den enhed.
Den var på vej ud i svaret, i loglinjen og i ethvert skærmbillede af nogen af dem.
Prøven var skrevet for at bevise, at kun værten blev nævnt, og det var sådan den
blev fundet. Fejlen pakkes ud, og adressen skrubbes bagefter alligevel: den næste
fejltype, der bærer den med, kommer ikke med en advarsel.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Bedt om: "jeg vil have tid på opgaver, og jeg vil kunne justere dem i kalenderen."
Serveren kunne det hele i forvejen — `due_date` og `due_time` læses sammen og
bliver til et `due_datetime` i kontoens tidszone. Det var fladen, der ikke havde
nogen vej til at sige det.
**Et felt i opgaveruden.** Tomt, indtil nogen sætter det: en opgave uden
klokkeslæt er det almindelige, og et felt, der åbner på 00:00, påstår, at noget
skal ske ved midnat.
**Og en fejl, der lå og ventede.** Serveren læser en dato uden en tid som "ryd
tiden". Så et gem af datoen alene tog klokkeslættet med sig — man rettede dagen og
mistede timen — og det samme gjorde hvert eneste træk i kalenderen. Ingen af
delene sagde noget.
`reschedule` siger nu tiden højt, tre måder, fordi de to første ligner hinanden i
JavaScript og derfor skal skilles ad ét sted frem for at blive forvekslet fire:
undefined behold den, opgaven har — månedens ruder, hvor der ingen tid er at læse
'' ryd den — heldagsbåndet
'HH:MM' sæt den — et sted på døgnet
**Hvor på søjlen man slipper, er klokkeslættet.** Målt mod søjlens egen kasse frem
for mod siden, så det bliver rigtigt uanset hvor gitteret sidder og hvor langt der
er rullet. Rundet til kvarter: minuttet under markøren er ikke en oplysning, nogen
har — pegefingeren er bredere end et minut — og 14:07 er et tal, der ser ud som om
det blev valgt.
Prøven går hele vejen: sæt tiden, genindlæs og se at serveren tog den, ret datoen
og se at timen bliver, find opgaven på sit klokkeslæt i ugegitteret, og træk den op
i båndet igen. To ting, den lærte undervejs, står skrevet ved den: et træk over
fire hundrede pixels skal gå i skridt, ellers har browseren for få mellemstationer
til at holde gesten i live — og klokken skal være tidlig, for klokken fjorten
ligger under skærmkanten, og at måle noget dernede ruller siden væk under målet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
To ting, meldt ind fra en uge, der ikke svarede på det, man åbnede den for.
**Dagene var ikke lige brede.** Gitteret stod på `repeat(7, 1fr)`, og `1fr` er
`minmax(auto, 1fr)`: `auto` som minimum betyder, at en søjle ikke kan blive
smallere end sit længste ord. Én opgave, der hed "Gårdbutikken på Møllerup Gods —
opfølgning på mail", gjorde onsdag dobbelt så bred som mandag og klemte resten af
ugen sammen om den. `minmax(0, 1fr)` lader søjlen blive så smal, den skal, og så
klipper brikken sin tekst af — hvilket den allerede kunne.
**Ugen var syv punktopstillinger.** Den svarede på "hvad skal der ske torsdag" og
ikke på "hvornår", og det andet er det, man åbner en uge for. To møder klokken ti
er en konflikt, man skal kunne se, ikke læse sig til.
Nu et gitter med en tidsrende og syv dage: timerne ned ad siden, begivenheder
placeret efter klokkeslæt, og et bånd foroven til det, der ikke har et — en
heldagsbegivenhed lagt klokken nul ville påstå, den holdt fra midnat til midnat.
Overlappende ting deler bredden i sammenhængende klynger frem for parvist:
overlapper A med B og B med C, skal alle tre dele, også når A og C ikke rører
hinanden. Ellers ville A og C hver tro, de havde halvdelen, og lægge sig oven på
hver sin halvdel af B.
Hvilke timer der tegnes, kommer fra ugens egne begivenheder med arbejdsdagen som
gulv. Et helt døgn er fireogtyve rækker, hvoraf de otte altid er tomme, og så er
gitteret noget man ruller i frem for noget man ser — men en vagt klokken fem skal
med, uden at alle andre uger betaler for den med tomme rækker.
Måneden er ikke rørt ud over søjlebredden. En dag i en månedsrude er halvanden
centimeter høj; et døgn tegnet i den er ikke en visning, det er en streg.
Brikkerne er flyttet ud i to snippets, som begge visninger tegner med. De viser
de samme to ting og skal vise dem ens; det er placeringen, der er forskellig, og
så er det kun placeringen, der står to steder.
`data-date` følger med over på ugens timesøjler — det er sådan noget uden for
komponenten peger på en dag. Båndet får sit eget `data-allday`, så de to ikke
bliver til det samme svar på ét spørgsmål.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Der er hverken en e-mail eller en adgangskode i et passkey-login. Loginet er
discoverable — enheden ved selv, hvilken konto nøglen hører til, og der bliver
ikke tastet noget. Alligevel fik en afvisning fladens generiske 401-tekst, og den
nævner begge dele.
Det sendte en person ud at lede efter en tastefejl i sin konto, der aldrig havde
været der. Det, der faktisk var sket, var at instansen var flyttet fra http til
https: en passkey hører til præcis den adresse, den blev lavet på — `RPOrigins`
bygges af `VERDANDE_BASE_URL` med skema og alt — så et login på det ene skema mod
en server, der venter det andet, kan ikke verificeres.
Beskeden siger nu det, og siger også hvor man skal kigge. Serveren har hele tiden
svaret "that key was not accepted"; det var oversættelsen i fladen, der gjorde
den til noget andet.
Aflysning bliver behandlet som før — den er ikke en fejl, og en fejl for den ville
læse som om nøglen blev afvist.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Meldt ind som "jeg kan ikke skifte mellem noter — uanset hvilken jeg trykker på,
åbner de ikke".
Editoren indlæste med `note.body.trim()` uden værn. `body` er en streng fra
serveren hver eneste gang — indtil den ikke er, og så kaster den her inde i et
`$effect`. En effekt, der kaster, tager komponentens opdateringer med sig: den
forrige note bliver stående, og *ingen* note kan åbnes bagefter. Klikket kan ikke
engang lande, hvilket er derfor det ikke ligner en fejl i noten, man klikkede på,
men i hele ruden.
To ting, ikke én. Værnet, så en manglende krop er en tom note. Og en ramme om
tegningen, så det næste, der en dag ikke kan tegnes, heller ikke bliver til det
her: en note, der fejler, viser sin egen tekst uden formatering, og resten af
ruden virker videre.
`loadedId` sættes nu før tegningen frem for efter. Ellers ville effekten prøve
igen ved hver eneste ændring bagefter og kaste hver gang.
`textContent` og ikke `innerHTML` i faldbakken: teksten er ikke tegnet, og at
lægge den ind som markup ville være at køre præcis det, tegningen nægtede.
Gemningen er ikke i fare — den skriver `draft`, som kommer fra svaret og ikke fra
det, der står i editoren, indtil nogen taster i den.
Prøven tvinger formen frem i stedet for at vente på den nyttelast, der gjorde
det. Hvad der end fik `body` til at mangle, er svaret det samme: én note må ikke
kunne låse de tolv hundrede andre ude. Den er set fejle uden rettelsen — med
netop den fejl, konsollen viste.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Det er `.page`, der ruller — og det var også `.page`, der blev smallere for at
holde linjelængden nede. Så bjælken fulgte med ind til tekstsøjlens kant og stod
med en håndflade tom rude til højre for sig, en tredjedel inde i ruden.
Grænsen sættes som polstring i stedet for som bredde. Elementet er lige så bredt
som ruden — bjælken bliver ved kanten, hvor den hører til — og teksten er
nøjagtig lige så bred som før. `max()` mod nul, fordi en smal rude ellers ville få
negativ polstring, og `border-box` er sat globalt, så bredden er hele boksen og
ikke boksen plus polstringen; uden det ville det give en vandret rullebjælke.
Kildevisningen deler `.page` med editoren og havde samme fejl. Den følger med.
Målt: elementet slutter nu på rudens indholdskant i stedet for 74 px inde, og
`scrollWidth - clientWidth` er nul.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Rækkefølgen af sektioner *er* planen — "Planlægning" står før "I gang", fordi det
er den vej arbejdet går — og indtil nu kunne den kun laves om ved at slette en
sektion og lave den igen, hvilket smider dens opgaver ud i det usektionerede
område på vejen.
Hele overskriften er håndtaget. En sektionsoverskrift indeholder ikke noget, der
selv bliver trukket, så der er ingen geste at stjæle — hvilket er grunden til, at
sidebjælkens rækker skulle have et greb, og grunden til at disse ikke skal. Ikke
draggable mens den omdøbes: et draggable element lader ikke markøren vælge tekst
i det felt, det indeholder.
Serversiden er hele listen på én gang som projekter og grupper, og af samme
grund: et projekt har en håndfuld sektioner, så 0, 1, 2 … er én lille transaktion
uden præcision at løbe tør for, og en liste kan ikke ende halvt anvendt.
`ReorderSections` er scopet til projektet og ikke til en ejer — en sektion har
ingen ejer, den hører til et projekt, og om du må rykke rundt er et spørgsmål om
det projekt, som handleren allerede har stillet. Id'er fra et andet projekt
springes over af WHERE-klausulen; der er en prøve på præcis det, fordi ingenting
ellers kontrollerer id'erne enkeltvis.
Båndet stod fire pixels skævt. Det var trukket ud med --s2 og polstret med --s3 —
samme idé gjort med to forskellige tal — så det blev otte pixels bredere end
listen i hver side, og teksten landede fire pixels uden for den kolonne, rækkerne
holder. Til venstre var det usynligt. Til højre var det Omdøb og Slet, der stod
fire pixels forbi alt over og under sig, hvilket er præcis langt nok til at ligne
en fejl og ikke langt nok til at se hvorfor. En række er `.row` med
`padding: var(--s2)` inde i en boks uden, så båndet har nu samme polstring og
ingen margen.
Board-visningen er ikke rørt: der er kolonnerne vandrette, og det er en anden
geste.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
