ce1d27f8caeb6378be37fc76ab205d726ba5f05f
9
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
|
|
aadfb197b6 |
feat(notes): arkiv, flere ad gangen, og en kopiér-knap på koden
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m55s
**Arkivet, fordi papirkurven er det forkerte redskab.** Den siger "det her var en fejl, og om tredive dage er det væk" — så alt, der er værd at beholde, kan ikke komme i den. Et arkiv på tolv hundrede importerede noter er præcis det tilfælde, hvor de fleste er værd at beholde og næsten ingen er værd at kigge på; uden et sted at lægge dem er listen hele arkivet for evigt, og at finde ugens note betyder at læse forbi et årti. En kolonne, ikke en mappe. Noterne afviste et andet hierarki i 0018, og arkivering er ikke arkivering i den forstand: det er én oplysning om, hvorvidt en note er aktuel, og den skal kunne besvares ved siden af `deleted_at`, som er den anden af samme slags. `updated_at` røres ikke — at rydde op er ikke at skrive. **Flere ad gangen.** ⌘-klik lægger til, skift-klik tager intervallet i den rækkefølge, listen faktisk står i — ikke notens egen, som er en anden, når der er sorteret eller søgt. Trækker man en note, der er markeret, følger hele markeringen med; trækker man en, der ikke er, er det den ene, for ellers ville et træk i en tilfældig række flytte halvtreds noter, man havde glemt var markeret. Ét kald frem for et pr. note: efter en import af tolv hundrede er det at vælge halvtreds det almindelige tilfælde. Hver note kontrolleres stadig for sig — et sæt er en bekvemmelighed for den, der kalder, og aldrig en vej til noget, de ikke kunne have rørt én ad gangen. En kant *og* en tone på det markerede: `--accent-sunken` er meget lys i lyst tema, og tre markerede rækker var svære at skelne fra tre, der ikke var — en dårlig ting at være i tvivl om lige inden man trykker Slet. **Kopiér-knappen spiste næsten den kode, den skulle kopiere.** Den ligger inde i `<pre>` for at kunne stå i hjørnet af blokken, og `colourCode` læste `pre.textContent` og malede resultatet tilbage — så et klik på "Kopiér" skrev "Kopieret" ind i koden, og næste gemning lagde det i filen. Nu ét sted, der siger hvad en kodeblok indeholder, brugt af både farvelægningen og oversættelsen til Markdown: var de to uenige, ville forskellen ende i noten. Prøven klikker, læser udklipsholderen og læser filen bagefter. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
8aad7c13b0 |
perf(notes): listen sendte hele noter for at vise halvfems tegn af dem
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m55s
Chrome frøs på notesiden, og der var to grunde. **Nyttelasten.** Listen viser en titel og omkring halvfems tegn. Den fik hele noter for at gøre det: med tolv hundrede blev svaret 3,9 MB, hvoraf otteoghalvfems procent var brødtekst, ingen ville læse på den skærm — hentet, tolket og holdt i hukommelsen hver gang siden blev åbnet. Nu 763 KB. Kroppen tømmes frem for at blive forkortet, og det er den vigtige halvdel. Et felt, der hedder `body` og indeholder et *stykke* af kroppen, er en fælde: editoren ville åbne det, pausen ville gemme det, og noten ville være skåret ned til sit eget uddrag af ingenting andet end at være blevet kigget på. Tom er en form, klienten kan se efter — og den gør det og henter hele noten, når den åbner en. Det kostede en adskillelse mere: hvilken række der er *valgt*, og hvilken note der er *indlæst*, er nu to ting. Editoren indlæser sin tekst, når notens id skifter, så hvis den fik uddraget først og hele noten bagefter, ville id'et være det samme begge gange og den anden aldrig blive vist. Man ville sidde med en tom note, der lige havde haft en titel. **Tegningen.** Alle tolv hundrede rækker fik layout og maling, også de tusind ingen kan se: 2,1 sekunder til første tegning. `content-visibility: auto` lader browseren springe det over og tage det, når man ruller derhen — 0,95 sekunder, og uden en eneste linje JavaScript, ingen rullematematik og ingen liste, der kan komme ud af trit med sig selv. **Og søgefeltet.** Det var en pille med et forstørrelsesglas tegnet ind som et baggrundsbillede med farven skrevet i hånden — #8b918d, uanset tema — hvilket gjorde det til det ene sted på siden, der ikke fulgte resten. Nu samme form som søgefeltet i toppen, et rigtigt ikon i `currentColor`, en ryd-knap og et antal fundne. Det havde heller ingen pause: hver tast sendte en søgning gennem tolv hundrede noter, så "kaffe" var fem forespørgsler, hvoraf de fire var forældede inden de kom tilbage — og svarene kunne lande i den forkerte rækkefølge. Nu én. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
3a02bc8304 |
fix(notes): søgningen svarede med det forkerte først, og et træk gjorde ingenting
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m55s
**Søgningen sorterede efter dato.** Usynligt med ti noter og ubrugeligt med tolv hundrede: de blev alle importeret samme aften, så `updated_at` siger ingenting, og loftet skar listen af ved halvtreds vilkårlige rækker. At søge "Tesla" svarede med en note om nginx først og noten, der hedder "Tesla Model Y", bagefter — hvilket læses som en søgning, der ikke virker, fordi det fra brugerens plads er præcis dét. Nu bm25, med titlen vægtet ti gange kroppen: et ord i titlen er, hvad noten *handler om*, mens det samme ord én gang i en lang krop er en henvisning. `fold` vejer som kroppen, ellers ville et dansk match slå et præcist. Sammenføjet frem for `rowid IN (…)`, fordi rangeringen hører til matchet, og en underforespørgsel smider den væk. Fladen sorterer ikke om, når der er søgt — det ville kaste netop det væk, der gør en søgning i tolv hundrede noter brugbar. **Et træk af en note hen på et projekt gjorde ingenting.** `ondragover` tog imod både opgaver og noter, så rækken lyste op — og `ondrop` sendte kun opgaver videre, mens noten faldt ned i grenen, der omarrangerer projekter, hvor den ikke betyder noget. Den værst mulige form for i stykker: den så ud, som om den ville virke, helt indtil man slap. Det står i overleveringen som "virker i koden, men ikke fastholdt i prøver, fordi prøven blev upålidelig". Den er skrevet igen, og den ser på resultatet — ligger noten i projektet bagefter — frem for på om rækken blev fremhævet, hvilket var netop det, den gamle kunne se og som blev ved med at være sandt, mens funktionen var i stykker. **Og datoen i listen var altid `updated_at`.** For tolv hundrede importerede noter er det i aftes, så en note fra 2017 stod som "i går", og den dato, man sorterede efter, var ingen steder at se. Rækken viser nu den dato, listen er sorteret efter, og har begge i sit værktøjstip. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
9b4e7686f9 |
feat(notes): datoerne følger med, billederne bliver tegnet, og listen kan sorteres
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m54s
Fire ting, som en rigtig import af tolv hundrede noter fandt på en time. **Billederne blev vist som ord.** `markdownToHtml` havde ingen regel for `` overhovedet, så en note fra Apple Noter viste sin egen billedadresse som tekst. Filen var hentet, gemt og hæftet på noten; det eneste, der manglede, var at nogen tegnede den. Kun vores egen adresse bliver til et billede — et `` fra en indsat tekst ville ellers hente fra en fremmed vært, når noten åbnes, og en note er det sidste sted, man vil have en sporingspixel. Og vejen tilbage skulle med: uden `IMG` i inlineToMarkdown ville den første gemning have taget hvert billede ud af noten igen. **Titlen blev revet i stykker.** Noter deler en linje op i så mange stumper, den har brug for — "Aalborg Kommune" står som `<h1>A</h1><h1>alb</h1><h1>org Kom</h1><h1>mune</h1>`, fordi der er en attributkørsel bag hver stump — og eksporten læste et linjeskift ved hver af dem. Noten kom ud som fire overskrifter oven på hinanden, altså ødelagt på den mest synlige måde der findes: i sin egen titel. Samme rod gav `**M****øde**` for fed og `*M**øde*` for kursiv, hvor de to stjerner i midten læses som fed. Nu brydes der kun, når blokken skifter, og et mærke, der lukkes og straks åbnes igen, er ingenting. **Datoerne fandtes ikke.** Eksporten læste dem aldrig, og Markdown havde ingen plads til dem — så en flytning af tolv hundrede noter blev en bunke, der alle var skrevet samme aften. Rækkefølgen er halvdelen af, hvad et arkiv er. Nu står de i et YAML-hoved, som Obsidian og Bear allerede skriver, og importen læser det. `SetNoteTimes` frem for gennem SaveNote: `updated_at` betyder "hvornår skrev *dette* program noten sidst", og lod man enhver kalder sætte den, ville kolonnen betyde det, den sidste skriver havde lyst til. **Og listen kan sorteres** — senest rørt, oprettet, navn. Favoritter står øverst uanset hvad; det er hele meningen med at gøre en note til favorit. Eksporten henter nu i klumper. Ét kald pr. note tog halvanden time for tolv hundrede, ikke fordi Noter er langsom, men fordi hvert kald er en proces, der skal startes — og det gjorde det umuligt at rette en fejl i oversættelsen og se resultatet, for hver runde var en frokostpause. Antallet af bilag kom med i klumpen af samme grund: ni ud af ti kald var en proces startet for at få svaret nul. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
f6c60bdaf9 |
fix(notes): #garageristeriet og #GarageRisteriet er samme projekt
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m58s
De var det ikke. Nøglen blev gemt præcis som skrevet og slået op på samme måde, så en note, der nævnte et projekt med lille begyndelsesbogstav, dukkede simpelthen ikke op på det — stille, og uden noget der antydede hvorfor. Foldet på vej ind og foldet i opslaget, så sammenligningen bliver ved med at være en nøjagtig lighed og bruger sit indeks. Havde man i stedet sænket kolonnen i forespørgslen, skulle hele tabellen læses. Kun projekter. En [[notetitel]] er en titel, ikke en nøgle: to noter, der hedder "Møde" og "møde", er to noter, og at folde dem sammen ville slå noget sammen, nogen havde holdt adskilt. Der er en prøve for begge dele. Migrationen samler de rækker, der allerede er skrevet. Primærnøglen er (note_id, kind, target_id), så en note, der skrev begge stavemåder, ville kollidere med sig selv — derfor bygges sættet forfra med INSERT OR IGNORE frem for en opdatering, der ville fejle på parret. Fladen viser projektets egen stavemåde og ikke den foldede nøgle. En etiket, ingen har skrevet, og som står hverken i noten eller på projektet, ville være værre end ingen. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
5e670119db |
feat(notes): titlen er første linje, og # foreslår projektet
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m59s
Titlen var udledt én gang og derefter ladt i fred, så den gik i stå i det øjeblik nogen skrev begyndelsen om — en note med overskriften "Ny note" stod i listen som "fdgfgfgh", hvilket var, hvad dens første linje havde været nogle rettelser tidligere. Den udledes nu ved hver gemning, og ingen kan sætte den ved siden af teksten: kolonnen er en kopi af kroppen, ikke et felt derudover. Feltet er væk fra både HTTP-fladen og MCP-værktøjerne, for et felt, serveren ignorerer, er et løfte, den ikke kan holde. Skriver man #Kaf, foreslås #Kaffebaren. Ordet læses fra den tekstknude, markøren står i, og ikke fra hele dokumentet — en note kan nævne tyve projekter, og kun det under markøren er ved at blive skrevet. Listen ejer piletasterne og retur, mens den er åben, som enhver anden fuldførelse. Og under feltet står nu, hvad teksten forstår: # projekt, [[en anden note]], ⌘B, ⌘U. Samme idé som linjen under hurtig tilføjelse — en note er det andet sted i programmet, hvor det, man skriver, bliver læst for betydning. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
1bbae698d5 |
feat(notes): en note deles ved at ligge i et projekt
Ikke en adgangsliste af sin egen. Projekter har allerede medlemmer, roller og invitationer — alt sammen afprøvet, og alt sammen noget folk har lært her i forvejen. En anden måde at give adgang på er et andet sted at gøre det forkert, og de to ville være uenige den dag, den ene blev ændret. To ting, prøven fandt, som begge var rigtige fejl. Projektsiden viste kun noter, der NÆVNTE projektet, ikke dem, der lå i det — så en note, man lige havde delt derind, dukkede ikke op. Nu vises begge slags. Og noteoversigten viste kun dem uden projekt, så en note forsvandt fra listen i det øjeblik, den blev delt. Det fik deling til at se ud som sletning. Listen viser nu alt, man kan se: sine egne løse, og dem i de projekter, man er med i. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
fbfc98e217 |
feat(notes): noter kan nås — listet, søgt og fundet baglæns
Anden etape. Handlere, ruter og OpenAPI. Adgang følger projektet, for det er der, noten bor: en note i et delt projekt kan læses af alle, der kan læse projektet, og ændres af en redaktør. En note uden projekt er sin forfatters alene — samme svar som en opgave i indbakken får, nået frem til på samme måde frem for ved en regel, noter fandt på for sig selv. Listning og søgning er samme endepunkt, fordi de svarer på det samme spørgsmål med forskellige ord. Filtreringen sker EFTER indekset: FTS5 svarer om tekst, og at lære indekset om roller ville lægge en adgangsregel et sted, ingen ville kigge den dag den var forkert. Der er en prøve for, at en fremmeds søgning ikke finder noget, og at en fremmed får 404 og ikke 403 — så et id ikke kan afprøves. Den baglæns rute hænger på det, der spørges om: et opgave-id giver hver note, der nævner den; et projektnavn giver hver note med det #tag. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
98ea08b0bb |
feat(notes): fundamentet — Markdown, søgning og links begge veje
Release / Build and publish image (push) Failing after 10m3s
Første etape af noter. Tabel, CRUD, fuldtekstsøgning og de links, en note bærer. Markdown i en kolonne, ikke rich text og ikke et format af vores eget. Eksport var et krav, før der var skrevet en linje, og er den gemte form den eksporterede form, er der ingen konvertering tilbage at tabe noget i — noten kan læses af enhver anden editor den dag programmet ikke findes. Et #tag i en note er DET SAMME tag som i en opgave. Ikke en anden slags, der ligner. Det er hele svaret på "tag en note og se den i projektet": referencen er den samme, så der ikke opstår to systemer, brugeren selv skal holde i sync. Links gemmes som rækker, udledt af teksten ved hver gemning. Teksten er stadig sandheden; tabellen er et indeks over den. Uden det ville "hvad peger på denne opgave" betyde en gennemsøgning af al prosa, og den rude ville være for langsom til at lade stå åben. De rives ned og bygges op frem for at blive sammenlignet: en sammenligning er en anden beskrivelse af samme kendsgerning, og den kan komme til at være uenig med teksten. Noter ligger under projekter og arver deling, roller, papirkurv og historik. En mappestruktur ved siden af ville være ét hierarki for meget. MatchExpr fik navngivne kolonner. Den var skrevet til opgavernes og gav "no such column" mod noternes — hvilket i det mindste er højlydt. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |