b9028e8f7a85ed0322dbfb3074b5238c34778e0f
6
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
|
|
b9028e8f7a |
feat(app): fladen kan tale med en valgfri server, med sessionen som bearer
Tredje trin mod iOS-appen. I en browser deler fladen og API'et origin: hver sti er relativ, og sessionen er en httpOnly-cookie. I appen ligger fladen i appen selv på capacitor://localhost, og serveren er den, ejeren skrev ind. Alt, der er forskelligt, bor i den nye `platform.js`, så browserens svar er præcis, hvad det var før. - `apiURL()` og `authorize()`: relative stier og cookie i en browser; den valgte server og `Authorization: Bearer` i appen, `credentials: 'omit'`. - Login sender `client: app` og gemmer `session_token`; log ud fjerner det fra telefonen, også når serveren ikke svarede. - Live-synk i appen beder om en billet og åbner socket'en på serveren med den. - Første skærm i appen: "Hvilken Verdande vil du logge ind på?". Adressen prøves med /ping, før et adgangskodefelt vises, så en tastefejl, en router eller en server, der er nede, får sin egen sætning. Passkeys og opsætning af første konto vises ikke i appen; begge hører til serverens eget domæne. - Billeder og downloads under /api/v1 hentes med tokenet og vises fra en blob, i appen og kun dér (`nativemedia.js`). Stien bevares i `data-src`, og `richtext.js` læser den først, så en note aldrig gemmer en blob-adresse. - Service worker og Web Push er slået fra i appen: WKWebView har ingen af dem. Serveren: `VERDANDE_APP_ORIGINS` regner flere origins som appens. Den findes for E2E-projektet `app-origin`, der kører fladen fra app.localhost — samme server, anden origin — med en Capacitor-stub og uden cookie. Prøven vælger server, logger ind, ser et projekt fra "en anden enhed" dukke op over socket'en, viser et billede fra en blob og logger ud. Fire plantede fejl, hver fanget af prøven ved sit eget trin: ingen bearer, socket uden billet, billeder ikke hentet, token efterladt ved log ud. Dokumenterer også `VERDANDE_APP_SESSION_TTL` fra trin 1. Co-Authored-By: Claude Opus 5.5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
3cee9bfb6e |
feat(udgaver): fladen følger udgaven, og søgningen holder opgaverne inde
Trin 2. Serveren kunne allerede lade være med at montere opgaveruterne; fladen tilbød dem stadig, så en noter-instans havde links til sider, der ikke fandtes. --- hvordan fladen får det at vide --- `/auth/setup` bærer nu `edition`. Dér og ikke på `/auth/me`: udgaven er en egenskab ved instansen, ikke ved den, der er logget ind, og fladen skal kende den, før nogen er. Det er i forvejen kaldet, der spørger "hvad er det her for en instans", så den følger med uden en ekstra tur. Butikken henter formen ved siden af kontoen og tier, hvis den fejler: en 401 fra `me` må ikke tage udgaven med sig — login-skærmen er også en flade i en udgave. Afventet før `loading` slippes, så fladen aldrig tegnes, før den ved hvilket program den er; tegnet først og rettet bagefter ville vise opgaver i et sekund på en instans, der ikke har nogen. `full` som udgangspunkt, fordi det er det, programmet altid har været. --- hvad der forsvinder --- Menuens opgaveindgange er udeladt, ikke gråtonet. Forsiden er noterne. En gemt adresse til /upcoming, /kalender, /uddelegeret, /faerdige, /opgave, /filter eller /etiket fører til noterne frem for en blindgyde — der er ikke sket noget forkert, adressen hører bare til et andet program end det, der kører her. Listen står ét sted i layoutet frem for som en vagt pr. rute: listen ER beslutningen, og en vagt pr. fil er syv steder at glemme den ottende. --- et hul, prøven fandt --- /search er monteret i begge udgaver, fordi noter og notesbøger skal kunne findes — og den returnerede opgaver. Ikke teoretisk: en instans lavet om fra en fuld har opgaverne liggende i databasen endnu, så ⌘K ville være den ene dør, der stod åben ind til den halvdel, resten af programmet lige havde lukket. Lukket på serveren, hvor det hører hjemme, og ⌘K spørger også selv — en tom liste af den rigtige grund og en tom liste ved et tilfælde ser ens ud. Prøven har en kontrol: den fulde udgave SKAL finde opgaven, ellers beviser nullet i noter-udgaven ingenting. --- prøverne --- Et nyt Playwright-projekt med sin egen server, sin egen port og sin egen database. Ingen lånt session: den instans har aldrig set den konto, den fulde udgaves opsætning lavede. En skakt, der kun er prøvet ved at kalde en funktion, er prøvet på det, nogen mente — det her måler programmet, som en bruger møder det. Seks prøver, heriblandt forskellen på skjult og fraværende målt udefra: /api/v1/tasks, /labels, /upcoming og /filters skal svare 404, og /api/v1/notes skal svare 200 — ellers ville de fire bestå på en server, der bare var væk. `testIgnore` på chromium-projektet, fordi filen ellers også kørte dér, mod den fulde udgave, hvor den fejler med beskeder der læser som om skakten ikke virker. Den rigtige fejl stod i projektnavnet, ikke i påstanden. Go-suiten grøn. chromium + notes-edition: 110 bestået, 0 fejlet. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
6db61b0cc7 |
test(e2e): block the service worker except where the test is about it
The caching worker controls every page once it registers, and Playwright's page.route() does not see the fetches a worker makes — so the failed-load test, which forces a 500 to check the error path, got the real 200 through the worker and read as a broken feature. Block the worker by default and turn it back on only for the offline test, which is the one that needs a real one. Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
fe52818ab6 |
feat(auth): passkeys, as a way in and as a second factor
A password and a TOTP code are both shared secrets: the server keeps something that can be stolen from it, and the person keeps something that can be talked out of them. A passkey is neither. The private half never leaves the device, and the signature is bound to the origin that asked for it — so a convincing copy of the sign-in page at another address gets a signature it cannot use. Logging in asks for no email. The device knows which account its key belongs to, which is not only convenience: it means the sign-in page cannot be used to find out who has an account here. A key that verified its owner is both factors at once and completes the login; one that only proved possession still meets the TOTP step, exactly as a password does. The relying party id is derived from VERDANDE_BASE_URL rather than configured separately — a second setting that has to agree with the first is one that will one day disagree, and the failure is a login nobody can complete. An IP address is refused up front: no browser accepts one, and without the check the server issues a challenge happily and the browser throws SecurityError long afterwards. The list endpoint reports whether this deployment can offer them at all, so the interface never shows a button that cannot work. A challenge is stored server-side, answerable exactly once, and taken rather than read — two requests racing the same one would both succeed, which is the shape of a replay. A sign count that has gone backwards means the credential was cloned and is refused rather than logged. The Go tests cover who may reach these endpoints and that challenges are spent. The ceremony itself needs an authenticator, so the smoke test drives Chromium's virtual one over CDP — the only thing that can tell whether the base64url conversions are right, since one wrong byte produces a signature that will not verify and reads as a broken key rather than a broken encoder. That test runs at localhost in its own context while the suite stays on the loopback address, because WebAuthn refuses an IP and resolving localhost is slow enough here to cost the suite minutes. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
eaff890860 |
fix(forms): Safari focused none of them, and a board could not make a section
Two reports, one sentence between them: "sections have no function, because you cannot create more than one." `autofocus` does not work in Safari for anything inserted after the page has loaded, and every inline form here is inserted after the page has loaded — rename a project, add a section, name a group. In Safari they all opened with no cursor in them and what you typed went nowhere. That does not look like a bug. It looks like the feature does not work. `use:focusOnMount` replaces all seventeen. And the board had no way to add a section at all. The button lived only in the list view, which is the one place nobody looks for it: a column on a board *is* a section, so that is where you go to make one. Chasing this turned up a third. The task drawer's three fields save on blur, and closing the drawer *is* a blur — the input is being unmounted and the browser fires blur on the way out. If the task left the store in the same moment, `task` was already null and the handler threw `Cannot read properties of null`, stopping the page. It only became reproducible once focus actually worked. Fields are 16px on a touch device now, whatever the component asked for. Below 16px, iOS Safari zooms in when a field takes focus and does not zoom back out — so the whole interface is left too large and has to be pinched back by hand, once per field. The type scale tops out at 15px, so every input in the app did it. The sidebar's resize handle sat at `right: -3px`. An absolutely positioned child counts towards its container's scrollable overflow, and `overflow-y: auto` resolves the other axis to `auto` too — so those three pixels gave the whole menu a horizontal scrollbar on every desktop, always. The account name could do it as well: `overflow: hidden` with no `min-width: 0` cannot shrink, so the row grew instead of ellipsing. There is a WebKit pass in the suite now, over one test. The rest stays Chromium on purpose — a smoke test exists to catch a build that does not work, and three engines find the same bug three times — but focus is the exception, and it took a person using the app to find that out. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
1424f43a40 |
test(e2e): smoke tests that drive the real binary
The brief asked for these under Definition of done and they were never written. 610 Go tests, none of which opens a browser. Six flows: create the first account and sign in, quick add and tick a task off, click every link in the sidebar, open a task and edit it, walk every settings tab, and check that the manifest's icons and the service worker can actually be fetched. Every assertion is on rendered content rather than on a URL — the binary serves the SPA shell for anything it does not recognise, so toHaveURL passes on precisely the bug this exists to catch. The suite builds the frontend, copies it into cmd/verdande/webbuild and starts the real binary, every run. Merely starting the server would test whatever frontend was copied there last, which during development is nearly always the wrong one, and a green report on code that is not running is worse than no report. Chromium only. A smoke test catches a build that does not work at all; running it in three engines finds the same breakage three times. They found four bugs the first time they ran, fixed in the commits before this one: concurrent writes returning SQLITE_BUSY, a completed task keeping its row, the same task landing in the list twice, and a database failure presenting as everybody being logged out. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |