Meldt ind som "søgning har ikke det store held": en note med
`gamerule keepInventory true` kunne ikke findes ved at skrive "keep inventory".
Et indeks er bygget af tokens, og et token er det, en tokenizer besluttede var et
ord. `keepInventory` er ét. Så "keep inventory" spørger efter to ord, der ikke
findes nogen steder, og søgningen svarer, at der ikke er noget — mens noten står
lige der.
Præfikssøgningen tager halvdelen af det. `keep*` rammer faktisk
`keepinventory`; `inventory*` kan ikke, for det er ikke et præfiks af noget. Og
de to led er bundet sammen med AND, så den halvdel, der virker, bliver kasseret af
den, der ikke kan.
Det er ikke et sært tilfælde i en notesapp. Ti års noter er fulde af kommandoer,
identifikatorer og filnavne, og hver eneste af dem er flere ord, indekset tror er
ét: `keepInventory`, `VACUUM INTO`, `apple-notes-til-markdown`.
Indekset svarer først. Har det ingenting, læses teksten: hvert ord skal stå et
sted i noten, hvor som helst, i hvilket som helst ord. `fold` er
`title || ' ' || body` med de danske bogstaver translittereret, så én søjle dækker
titlen, brødteksten og "gron" for "grøn" på én gang.
Opgavesøgningen har fået den samme arm. At have den i den ene af de to ville være
værre end at have den i ingen af dem: "den finder det i mine noter, men ikke i
mine opgaver" er den næste melding, og svaret på den ville være denne linje.
Hvad det koster, og hvornår formen er forkert, står skrevet ved koden: en LIKE med
et indledende % kan ikke bruge et indeks, så den læser hver note. Ved tolv hundrede
noter er det fire megabyte og et par millisekunder, og den kører kun, når den
hurtige vej allerede kom tomhændet tilbage — altså netop den søgning, der var ved
at skuffe nogen. Ved hundrede tusind er svaret et FTS5-`trigram`-indeks, ikke en
større scanning.
Prøverne er set fejle uden rettelsen, og de dækker begge veje: "inventory" alene,
som ingen præfikssøgning kan nå, og "Bedrock", som stadig skal besvares af
indekset — ellers er rangeringen, der blev bygget til tolv hundrede noter, stille
forsvundet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
**H2 — SSRF gennem AI-udbyderens adresse.** `base_url` blev gemt uden kontrol og
hentet med en almindelig klient, og udbyderens svar blev givet tilbage ordret.
Det var en fungerende skanner af det interne net for enhver bruger: peg den på en
vært, læs de første tre hundrede bytes af det, der svarede. På en homelab er det
det meste af, hvad der er værd at nå.
Nu gennem `safedial`, og svarets krop går i loggen frem for i svaret. Operatøren
har stadig brug for beskeden — for en lokal model er den som regel selve
problemet — så den er der, bare kun for den, der kører instansen.
**M2 — Web Push havde tre.** Endepunktet blev gemt ukontrolleret og POSTet til på
en tidsplan, den, der ringer, selv vælger: sæt en påmindelse et minut ude, og
serveren henter adressen, hvert minut. Upserten flyttede desuden ejerskabet med
`user_id = excluded.user_id`, så enhver, der kendte en andens endepunkt, kunne
overtage det — offerets telefon ville få angriberens beskeder og ingen af sine
egne. Og `DeletePushSubscription` havde ingen ejer-kontrol.
**H3 — tre veje uden loft.** FTS-udtrykket byggede omkring halvtreds bytes pr.
ord uden grænse; en søgning på en kvart megabyte blev til to megabyte
MATCH-udtryk og seksogtyve sekunder inde i SQLite, mens den holdt på én af kun
fire til otte forbindelser. Nogle få af dem samtidig, og databasen er utilgængelig
for alle på instansen, logins inklusive. `filterquery.Parse` er kvadratisk —
halvtreds tusind led er syv sekunders CPU og seksogfyrre gigabyte allokering i én
forespørgsel — og havde hverken loft på antal eller på dybde. Og noteimporten
læste hver fil i arkivet uden grænse: 64 MB komprimeret kan blive til
seksogtres gigabyte skrevet ned på den disk, databasen ligger på.
**M1 — `comment_id` blev taget på tro.** Rettighedskontrollen så på opgaven i
adressen, mens filen blev hængt på den kommentar, formularen bad om. En viewer på
et delt projekt kan liste dets kommentarer, så hun kunne læse et id og lægge en
fil under en andens kommentar i et projekt, hun kun må læse.
**M4 — fire hemmeligheder lå i klartekst i hver sikkerhedskopi.** TOTP-koden og
AI-nøglen forsegles nu; begge konverterer sig selv næste gang de skrives.
Kalenderfeedets og mailadressens tokens gør ikke — de slås op på deres præcise
værdi og vises i fladen mere end én gang, hvilket en hash ikke kan. Det står nu
skrevet i `SECURITY.md`, som påstod det modsatte. At rette det betyder, at
adressen kun kan vises én gang, og det er en beslutning om, hvordan funktionen
virker.
Og en prøve på, at politikken overhovedet bliver sendt. Det var den, der gjorde
XSS-en i nat til indsat HTML frem for kørt script, og der var ingen prøve, der
rørte den — en foranstaltning, ingen prøve rører, kan forsvinde i en oprydning,
uden at nogen opdager det. Målt på script-src alene: `style-src 'unsafe-inline'`
står der med vilje, og en indsat stil kan gøre en side grim, ikke køre kode.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Første etape af noter. Tabel, CRUD, fuldtekstsøgning og de links, en note bærer.
Markdown i en kolonne, ikke rich text og ikke et format af vores eget. Eksport
var et krav, før der var skrevet en linje, og er den gemte form den eksporterede
form, er der ingen konvertering tilbage at tabe noget i — noten kan læses af
enhver anden editor den dag programmet ikke findes.
Et #tag i en note er DET SAMME tag som i en opgave. Ikke en anden slags, der
ligner. Det er hele svaret på "tag en note og se den i projektet": referencen er
den samme, så der ikke opstår to systemer, brugeren selv skal holde i sync.
Links gemmes som rækker, udledt af teksten ved hver gemning. Teksten er stadig
sandheden; tabellen er et indeks over den. Uden det ville "hvad peger på denne
opgave" betyde en gennemsøgning af al prosa, og den rude ville være for langsom
til at lade stå åben. De rives ned og bygges op frem for at blive sammenlignet:
en sammenligning er en anden beskrivelse af samme kendsgerning, og den kan komme
til at være uenig med teksten.
Noter ligger under projekter og arver deling, roller, papirkurv og historik. En
mappestruktur ved siden af ville være ét hierarki for meget.
MatchExpr fik navngivne kolonner. Den var skrevet til opgavernes og gav
"no such column" mod noternes — hvilket i det mindste er højlydt.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Initial data model for verdande: users, sessions, invites, projects,
sections, tasks, labels, reminders, comments, attachments, activity
and filters, plus personal API tokens.
Search indexes a generated `fold` column alongside the original text.
FTS5's remove_diacritics does not touch ø and æ — Unicode treats them
as letters rather than accented forms — so without it a Danish user
cannot find "grøn" by typing "gron". MatchExpr quotes every term so
free text containing FTS5 operators cannot reach the query planner as
syntax.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
