a71af41d9ecf321815f90cce0ca5471152eb56bc
17
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
|
|
956e57f234 |
feat(opgaver): alarmen kan tales ind, og kan være standard
To halvdele af det samme: at en opgave med et klokkeslæt også kan få en
alarm, uden at man går en omvej hver gang.
Påmindelser har virket længe og skulle sættes én ad gangen. En opgave
dikteret som "i morgen kl 9" fik en tid og INGEN alarm — `CreateReminder`
blev kun kaldt fra sit eget endepunkt, så intet skabte en påmindelse af sig
selv. Derefter skulle man åbne opgaven, finde Påmindelser og vælge et
klokkeslæt, og den omvej er længere end at skrive opgaven.
SÆTNINGEN
Hurtig tilføjelse forstår nu alarmen:
ring til tandlægen i morgen kl 9 #hjem mind mig en time før
Formerne er `mind mig` / `påmind` / `remind me` / `med alarm`, efterfulgt af
en varighed (`en time før`, `10 min før`, `et kvarter før`, `en halv time
før`, `dagen før`, `to dage før`) eller et klokkeslæt (`mind mig kl 8`).
Bar "mind mig" betyder på selve tidspunktet. Dansk og engelsk i samme
linje, som resten af parseren.
Det gælder uanset hvor stemmen kommer ind: tastaturets diktering, en
genvej, eller noget tredje ender som tekst gennem den samme parser. Derfor
er syntaksen forudsætningen for dem alle frem for én af dem.
Trinnet ligger FØR klokke og dato, og den rækkefølge er hele tricket: "mind
mig en time før" har en varighed i sig og "mind mig kl 8" har en klokke, og
begge læst af tidsparseren først bliver opgavens egen forfaldstid i stedet
for dens alarm.
STANDARDEN
En indstilling under Notifikationer giver opgaver med både dato og
klokkeslæt en alarm uden at blive bedt om det, med et valgfrit varsel.
Den rammer alle tre veje, en opgave kan få et klokkeslæt — oprettet,
redigeret og hurtig-tilføjet. Redigeringsvejen er den halvdel, løftet om
"alle opgaver med en dato og tid" ellers taber: en opgave skrevet nu og
givet en tid i eftermiddag er den samme opgave. CalDAV er bevidst udenfor:
en opgave fra Apple Påmindelser bærer sin egen alarm, og to alarmer for én
opgave er værre end ingen.
Slået FRA for alle, der findes i dag. At tænde den i en migrering ville
give hver eksisterende bruger alarmer, de aldrig har bedt om, på opgaver de
har liggende — og det her er software, andre selv driver.
Og standarden skabte et behov for en udvej, så den fik en: "ingen alarm" i
linjen springer en enkelt opgave over, mens man skriver den, frem for at
oprette den, åbne den og slette alarmen der lige blev lavet. En udtrykkelig
alarm slår også standarden — den lægger sig ikke oven på.
TRE TING LÆSNINGEN FANGEDE
* Fortegnet. Lageret LÆGGER forskydningen til forfaldstiden
(`due_datetime + offset_min * 60`), så "en time før" er -60. Gættet
havde givet en alarm en time for sent, og det er den ene retning en
påmindelse ikke må tage fejl i. Samme konvention hele vejen —
indstillingen, parseren og kolonnen — for to fortegnsregler for det
samme begreb viser sig kun som en alarm på et forkert tidspunkt.
* Den stille døde alarm. `DueReminders` vælger forskydningsformen kun
`AND t.due_datetime IS NOT NULL`. Så "mind mig en time før" på en opgave
med en dag men ingen klokketid ville have lagt en række, der aldrig
fyrer. Nu bliver opgaven oprettet, alarmen ikke, og det bliver sagt.
Det er den ene slags fejl en påmindelse ikke må have, fordi intet
bagefter afslører den: der står ingen række at savne.
* "-60 min." på skærmen. TaskDetail viste forskydninger råt. Før nu kunne
de kun laves gennem API'et, så grenen stod reelt urørt — dette er det
første, der bruger den i praksis. Den skriver nu "1 time før".
PRØVET
Prøverne spørger `DueReminders` frem for om rækken findes: en række med
forkert fortegn findes lige så overbevisende og ringer en time for sent. Et
minut før den er forfalden må alarmen ikke være i listen, et minut efter
skal den.
Hver plantet fejl er kontrolleret til at falde i præcis den prøve, der
findes for den — fortegnet vendt, ordgrænsen fjernet, trinnet flyttet efter
dato, umulig klokke accepteret, dobbelt-vagten slået fra, "ingen alarm"
ignoreret, positivt tal accepteret, råt fortegn vist.
Og prøvens eget navn er en rettelse: de første fejlede i hele suiten men
bestod isoleret. Suiten kører med én arbejder mod ÉN database, og "ring til
tandlægen" findes fire steder i filen, så `.first()` ramte en anden prøves
opgave uden alarm.
Go-suiten grøn. E2E: 131 bestod, 0 netafbrydelser.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
|
3132bba7e5 |
feat(data): hele kontoens opgaver kan hentes, og en indsat liste bliver til opgaver
To ønsker, meldt sammen. --- eksport af det hele --- Eksporten fandtes allerede — konto som JSON, noter som Markdown i en zip, og pr. projekt CSV i Todoist-format og ICS. Hullet var, at opgaver kun kunne hentes ÉT PROJEKT AD GANGEN. Med femten projekter er det femten downloads for at flytte sine egne opgaver, hvilket er en eksport, der teknisk set findes, og som ingen bruger. `GET /export/projects.zip` er én CSV pr. projekt. En zip og ikke én bred fil med en projektkolonne: Todoists egen eksport er en fil pr. projekt, så det er den form, der importeres i den anden ende — og den form, man kan hive ét projekt ud af uden at åbne et regneark. Samme begrundelse som noteeksporten, der er en mappe med Markdown og ikke én lang fil. `GET /export/tasks.ics` er alle daterede opgaver i én kalender. Ét fil og ikke en zip, fordi en kalender er lavet til at rumme mange ting, og projektet følger med hver opgave. Udaterede udelades — en VTODO uden dato er en linje, de fleste læsere taber på gulvet. Prøven ser I filerne frem for på statuskoden: en tom zip og en kalender uden VTODO'er er begge 200 med en troværdig Content-Type, og det er præcis den form, en fejl i en eksport har. To projekter, ikke ét, så en løkke der kun eksporterer det sidste ikke består. --- en indsat liste bliver til opgaver --- Quick-add er ét felt på én linje, og browseren smider linjeskiftene væk ved indsætning i et `<input>` — så en kopieret liste blev til én opgave med punkterne mast sammen. Nu læses den. Indrykning bærer niveauet, og bredden læses af teksten frem for at være gættet til to eller fire: en liste fra Apple Noter rykker ind med ét antal mellemrum, en fra et Markdown-dokument med et andet, og begge skal give ét niveau. `- `, `*`, `1.` og `1)` fjernes som den notation, de er. `- [x]` er derimod indhold: en halvt afkrydset liste, der kommer ind som lutter uløste opgaver, har tabt det, man indsatte den for. Teksten røres ikke ud over mærket. Datoer, `#projekt` og `@etiket` læses af quickadd på serveren, præcis som når linjen var skrevet i hånden — ét sted at forstå en opgavelinje, ikke to. Derfor tager `/tasks/quick-add` nu et `parent_id`: en indrykket linje skal parses som enhver anden. En undertask lever i sin forælders projekt. Et `#projekt` på en indrykket linje honoreres derfor ikke, og det siges højt som `unknown_project` frem for at ordet bare forsvinder fra titlen. Indsætter man i en opgaves undertask-felt, bliver linjerne undertasks dér. Det er "enten opgaver eller undertasks" afgjort af hvor man indsætter, uden at nogen skal vælge noget i en menu. Listen vises, før den oprettes. Fyrre opgaver fra et fejlklik er ikke noget, man skal opdage bagefter — og visningen er også svaret på "forstod den indrykningen", stillet mens der stadig er en Fortryd-knap. --- rettet undervejs --- Rækkens undertask-tæller stod stille, når en undertask blev tilføjet fra ruden: rækken sagde 1/2, mens ruden foran viste fire. Tallene bor på forælderen og regnes ud ved hentning, og serveren sender ikke forælderen igen, fordi et barn blev lavet. Det gjaldt også den gamle vej, ikke kun den nye. Go-suiten grøn. Fuld chromium-suite: 103 bestået, 0 fejlet. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
0110a86858 |
fix(opgave): teksten kan læses færdig, også på en telefon
Rapporteret med et billede af en beskrivelse, der manglede sit første bogstav på hver linje: "hermostat RU0910301440" og "atteries". Det er ikke manglende tegn — det er et felt, der er rullet til højre. Og det ligner ikke rulning; det ligner, at bogstaverne ikke er der. To ting på én skærm. Titlen var et <input>, og et input kan ikke ombryde. "tado°: Your Smart Thermostat needs new batteries" er en almindelig opgavetitel, og på 390 px var feltet 490 px bredt i en kasse på 356 — halvdelen af overskriften stod uden for kanten. Den er nu et <textarea>, der vokser med sin tekst. Retur gemmer frem for at lave en ny linje: en titel er én linje, uanset hvor mange den fylder på skærmen. Trækkehåndtaget er væk, for højden sættes af teksten, og et håndtag ville love noget, det næste bogstav retter tilbage. Beskrivelsen er tit et klippet stykke mail med en URL i. Et <textarea> ombryder ved mellemrum, og en URL har ingen. `break-word` og ikke `anywhere`: den første bryder kun et ord, der ikke kan stå på en linje alene, mens den anden bryder ved først givne lejlighed og delte "GarageRisteriet" midt i en stavelse. Den lektion står allerede ved h1 på projektsiden og er betalt én gang. Prøven måler frem for at beskrive: et felt, der ruller vandret, har en scrollWidth større end sin clientWidth. Kørt mod den gamle komponent fejler den med "Opgavens tekst: 490 > 356". Men kun den ene halvdel. Beskrivelsen løber ikke over i Chromium, heller ikke uden reglen — det var Safari, den blev set i. Prøven måler derfor den regel frem for dens virkning, og det står skrevet i prøven, så den næste ved, hvad den vogter og hvad den ikke gør. Bemærket undervejs: "en delt note tager de noter med, den peger på" fejlede én gang ud af to fulde kørsler med "Delt med Mikkel." uden antallet. Den består alene og i næste fulde kørsel. Den er ikke rørt her, men den flakker. Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
fc4877c3bd |
fix(mobile): stop the task drawer's priority/due row overflowing
On a phone the detail drawer's field grid stayed two columns, so each field got half the viewport. Prioritet collapsed to "Ing" and the due row — a date input plus fixed-width time and duration fields — ran off the right edge. Below 560px the grid now stacks to one column per field and the due row wraps. Co-Authored-By: Claude Opus 4.8 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
9e3f20b050 |
feat(tasks): snooze — park a task at the bottom until a time
Snooze puts a task out of the way without finishing it or filing it: it sinks to
the bottom of its list and greys, and comes back on its own when its time passes.
No job wakes it — "snoozed" is just snoozed_until being still in the future, read
against the clock each time the list is ordered.
- `snoozed_until` on tasks (migration 0031); the list order sinks a still-snoozed
task below everything, and it rejoins its place the moment the time passes.
- POST /tasks/{id}/snooze {until} — an RFC3339 time to snooze to, or empty to wake.
Nothing else about the task moves; a snooze is about when you want to see it, not
when it is due.
- The task drawer gains quick picks (this evening / tomorrow / next week) and a
custom time, and a Wake now once it is snoozed. The row dims and carries a
"snoozed until X" mark, and the list keeps snoozed tasks at the foot — the client
sorts the same way the server does, so a drag-sorted list does not jump on reload.
Tests: snooze sinks a task below one made after it and waking returns it (Go); and
from the drawer the row greys, shows the mark, and un-greys on wake (e2e). Full
suites green.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
|
4f25905d81 |
feat(calendar): a task's length is drawn, resizable, and editable
A timed task was drawn at a fixed half hour whatever its `duration_min` said, so a length the data model already carried was invisible and uneditable. Three parts: - The calendar draws a task at its real length — a quarter-hour floor so a zero-minute task is still grabbable, the day's end as the ceiling — instead of a flat thirty minutes. A ninety-minute task now looks like ninety minutes. - A grip along the foot of a timed task drags its length. Pointer events, not the HTML5 drag the body uses, and stopPropagation between them — otherwise making a task longer would pick it up and move it instead. It snaps to the quarter hour, follows the handle live, and writes once on release through a new store `resize`. Moving a task (the existing day/time drag) leaves the length alone. - The task drawer gains a length field beside the time — minutes, shown only with a time to hang it on, since a duration without a start is a length of nothing and the calendar has nowhere to draw it. So a length can be set off the calendar too. e2e: dragging the foot of a task makes it longer both on screen and in what the server stores, and the time does not move. Full Chromium suite green. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
ae673086bc |
feat(tasks): tid på en opgave, og et træk i kalenderen sætter den
Release / Build and publish image (push) Failing after 9m58s
Bedt om: "jeg vil have tid på opgaver, og jeg vil kunne justere dem i kalenderen."
Serveren kunne det hele i forvejen — `due_date` og `due_time` læses sammen og
bliver til et `due_datetime` i kontoens tidszone. Det var fladen, der ikke havde
nogen vej til at sige det.
**Et felt i opgaveruden.** Tomt, indtil nogen sætter det: en opgave uden
klokkeslæt er det almindelige, og et felt, der åbner på 00:00, påstår, at noget
skal ske ved midnat.
**Og en fejl, der lå og ventede.** Serveren læser en dato uden en tid som "ryd
tiden". Så et gem af datoen alene tog klokkeslættet med sig — man rettede dagen og
mistede timen — og det samme gjorde hvert eneste træk i kalenderen. Ingen af
delene sagde noget.
`reschedule` siger nu tiden højt, tre måder, fordi de to første ligner hinanden i
JavaScript og derfor skal skilles ad ét sted frem for at blive forvekslet fire:
undefined behold den, opgaven har — månedens ruder, hvor der ingen tid er at læse
'' ryd den — heldagsbåndet
'HH:MM' sæt den — et sted på døgnet
**Hvor på søjlen man slipper, er klokkeslættet.** Målt mod søjlens egen kasse frem
for mod siden, så det bliver rigtigt uanset hvor gitteret sidder og hvor langt der
er rullet. Rundet til kvarter: minuttet under markøren er ikke en oplysning, nogen
har — pegefingeren er bredere end et minut — og 14:07 er et tal, der ser ud som om
det blev valgt.
Prøven går hele vejen: sæt tiden, genindlæs og se at serveren tog den, ret datoen
og se at timen bliver, find opgaven på sit klokkeslæt i ugegitteret, og træk den op
i båndet igen. To ting, den lærte undervejs, står skrevet ved den: et træk over
fire hundrede pixels skal gå i skridt, ellers har browseren for få mellemstationer
til at holde gesten i live — og klokken skal være tidlig, for klokken fjorten
ligger under skærmkanten, og at måle noget dernede ruller siden væk under målet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
|
dce8800f93 |
fix(web): otte steder hvor grænsefladen blev ved med at være dansk
Skærmbillederne skulle tages på engelsk, og det var dét, der fandt dem: en konto sat til engelsk fik stadig "Forsinket" over de forsinkede opgaver, "Uden sektion" over den første kolonne på tavlen, "Aldrig" i gentagelses- menuen, "hver dag" på rækken, "til instansen · inviteret af" på invitationen, "3 projekter" på kontoen, og hele historikken — nitten hændelser, alle på dansk. En funktion, der kun virker på det ene sprog, er en funktion, der er i stykker. Gentagelsen er den eneste, der ikke bare manglede en nøgle. Serveren skriver `recurrence_text` på dansk og skal blive ved med det: én besked går over WebSocket til alle i projektet på én gang, og de læser ikke det samme sprog. Så de regler, der har et navn, får det i when.js — på den side, der ved, hvis skærm det er — og alt mere specifikt falder tilbage til serverens ord. Mellemrummet i historikken er skrevet ud. Svelte fjerner det, der åbner en blok, så "inviterede" og adressen løb sammen til ét ord. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
6e83291444 |
feat(notes): opgaven viser de noter, der nævner den — og har fået en adresse
Den anden vej af samme forbindelse. En note, der nævner en opgave, viste den; nu
viser opgaven noten. Uden det virker forbindelsen kun, hvis man tilfældigvis
sidder og læser noten, og det er den halvdel, ingen har brug for hjælp til.
Undervejs viste det sig, at en opgave slet ikke havde en adresse. Skuffen åbner
over den liste, man står på, og ændrer ingenting i URL'en — hvilket er rigtigt for
et klik og ubrugeligt for et link: man kan ikke sende nogen en opgave, og en note,
der nævner en, har ingen steder at sende dem hen. Min egen henvisningsform pegede
altså på noget, der ikke fandtes.
/opgave/{id} findes nu. Den åbner skuffen og træder til side — erstatter sig selv
med opgavens eget projekt, så man lander hvor opgaven bor, med den åben, og
tilbage-knappen ikke går gennem en side, der kun nogensinde viderestillede.
Prøven henter opgavens id fra API'et frem for fra adresselinjen, netop fordi den
ikke står der.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
|
c4e480a0c4 |
fix(gmail): stop hiding why it failed, twice over
Release / Build and publish image (push) Failing after 10m6s
Reported from use: "Fetch now" said "something went wrong" and the error log was empty. Both halves were the same bug wearing two hats. `handleGmailSyncNow` answered 502 with the code `internal_error`, which the interface maps to a generic sentence — so Google's own words, which are the whole diagnosis, were replaced by one that says nothing. And `writeError` records nothing; only `s.internal` does. So there was no message to read and nowhere to look it up afterwards. `s.upstream()` is the answer: 502 because this is somebody else's service saying no rather than this server breaking, a code of its own so the interface can quote what was said, and a row in the error log — which is the entire reason that log exists. A Gmail sync failing quietly for a week is otherwise invisible: the background job writes a line the next restart erases. The same connection also left the mailbox unnamed. The address is learned at connect time and that call can fail; a warning went to the log and an empty string to the database, so the page said "an unknown account" and kept saying it. The only way back was to disconnect and reconnect, which nobody would guess. The status endpoint asks again when it finds none, so a wrong answer lasts until the next look rather than until somebody reconnects. Ten Danish strings were hiding in `confirm()` and `app.toast()` calls, including every destructive confirmation in the app — the worst possible set to leave in one language, since it is what somebody reads in the half-second before agreeing to lose something. The i18n guard reads markup and attributes, and a string argument lives in the script block. It reads those now, and found four my own grep missed. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
19aa02e80c |
feat(projects): section headings you can count at a glance, and an Inbox that speaks the language
Two from use. Section headings were small uppercase text over a hairline — a heading you have to look for. A project with four sections is four groups, and the eye should be able to count them without reading a word, so the heading gets a ground of its own and the rows sit against the page. `--surface` rather than a tint of the accent: the colour on that page belongs to the project, and a section is not a second thing to colour. A step in lightness separates them in all five themes without anybody measuring anything. And the Inbox. The server names it at account creation, before anybody has seen a settings page, so it is the one project name nobody chose — and an account made in Danish went on saying "Indbakke" inside an English interface, which reads as a string somebody forgot to translate. It was. `projectName()` translates it while it still carries the name the server gave it; rename it and that is your name for it, in every language, like any other project. The rename field keeps the raw name, or editing a translated label would save the translation. The screenshot set gains the list view, which is where sections read as bands rather than as columns — and the shape most people actually work in. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
4d8b70918b |
feat(i18n): the interface speaks both languages
The account has had a `locale` since the beginning and it only chose which grammar quick add read a line with — so picking English changed nothing anybody could see, and the field said so honestly: "Sprog i hurtig tilføjelse". It says "Sprog" now, because it means it. Every component goes through `t()`. Danish is the source: a key missing from English falls through to Danish rather than to the key, because a Danish sentence in an English screen can be read and `settings.notifications.title` cannot. `tag()` is the single place `Intl` is asked. Before, `'da-DK'` was written into a dozen components, and that is the half of a translation that gets left behind — an English interface still saying "24. aug." is exactly the shape of a job half done. There is a smoke test that switches to English and refuses to see a Danish month name in the calendar's heading. Colour and theme names are keys now. `colors.js` keeps its ids untouched — they are what the database stores, and `internal/store` reads them out of that file — but `name` is `'color.tomato'`, resolved where it is drawn. The Inbox keeps its name. It is a project row the server creates at signup, not a string in the interface, and it can be renamed like any other project. Four copies of "3 hours ago" became one, in `web/src/lib/when.js`. They had already drifted: one said "aldrig logget ind", another "aldrig", and two stopped at days where the others carried on to a date. Routes stay Danish. `/indstillinger`, `/projekt`, `/uddelegeret` are bookmarks and they are in every smoke test; translating them buys nothing and costs both. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
eaff890860 |
fix(forms): Safari focused none of them, and a board could not make a section
Two reports, one sentence between them: "sections have no function, because you cannot create more than one." `autofocus` does not work in Safari for anything inserted after the page has loaded, and every inline form here is inserted after the page has loaded — rename a project, add a section, name a group. In Safari they all opened with no cursor in them and what you typed went nowhere. That does not look like a bug. It looks like the feature does not work. `use:focusOnMount` replaces all seventeen. And the board had no way to add a section at all. The button lived only in the list view, which is the one place nobody looks for it: a column on a board *is* a section, so that is where you go to make one. Chasing this turned up a third. The task drawer's three fields save on blur, and closing the drawer *is* a blur — the input is being unmounted and the browser fires blur on the way out. If the task left the store in the same moment, `task` was already null and the handler threw `Cannot read properties of null`, stopping the page. It only became reproducible once focus actually worked. Fields are 16px on a touch device now, whatever the component asked for. Below 16px, iOS Safari zooms in when a field takes focus and does not zoom back out — so the whole interface is left too large and has to be pinched back by hand, once per field. The type scale tops out at 15px, so every input in the app did it. The sidebar's resize handle sat at `right: -3px`. An absolutely positioned child counts towards its container's scrollable overflow, and `overflow-y: auto` resolves the other axis to `auto` too — so those three pixels gave the whole menu a horizontal scrollbar on every desktop, always. The account name could do it as well: `overflow: hidden` with no `min-width: 0` cannot shrink, so the row grew instead of ellipsing. There is a WebKit pass in the suite now, over one test. The rest stays Chromium on purpose — a smoke test exists to catch a build that does not work, and three engines find the same bug three times — but focus is the exception, and it took a person using the app to find that out. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
494640c1a8 |
fix(mobile): the drawer no longer pushes the page sideways
Release / Build and publish image (push) Failing after 10m8s
The task drawer was `width: 100vw`. A viewport unit includes the scrollbar gutter and a percentage does not, so the drawer came out a few pixels wider than the page it was pinned to and the whole document could be shoved sideways. It is `100%` now, and at phone width it is stated as four insets instead — a box defined by the viewport's own edges cannot be a rounding error wider than it. The scrolling body gets `min-width: 0` and `overflow-x: hidden` too, so a pasted URL or a long unbroken word in a comment cannot stretch the flex column and take the page with it. Writing the test for that found another one: creating a project from the sidebar navigated to it and left the drawer covering the screen. Every link in there closes it on the way out; the form did not, because it calls `goto` directly. Now it does the same thing for the same reason. The phone test checks the document cannot be scrolled horizontally, both with the drawer shut and with it open. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
3b521b463c |
feat(projects): add, rename and delete sections
The board has drawn a column per section since it was written and there was no way to make one. Sections could only be created by the Todoist importer or a template — so an ordinary project could never have a heading in it at all. Add, rename and delete, in the list view where the headings already are. The controls appear on hover rather than sitting beside the heading permanently: a heading with two buttons always next to it stops reading as a heading. Deleting says how many tasks are in the section and that they will survive it, because the API keeps them and drops their section — which is the right behaviour and not what "delete section" sounds like. The list is re-read afterwards, since those tasks move to the unsectioned group and nothing else would tell the view they had. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
9056c44c9a |
feat(tasks): move, repeat, delegate and re-read a task from its drawer
Four things you could not do to a task you had open, and one that had never worked at all. **Project, recurrence and assignee** are now fields in the drawer. A task created in the wrong place could only be fixed by dragging it, a repeat could only be set by typing it into the title when the task was created, and delegation had no interface whatsoever despite assignee_id being in the API from the start. The assignee only appears on a project with somebody else in it, because on your own there is nobody to choose. **The title is read the way quick add reads it.** Typing "i morgen kl 14 p1" into a title used to leave it as those words, so where you typed a sentence decided what it meant. The parse runs on the server — the grammar is Danish and English and lives there — and applies only when it consumed something. What it took is said out loud, and the fields on screen are updated to match: the drawer otherwise seeds its inputs once per task so a save cannot overwrite what you are typing, and that rule has to bend exactly here, where the save changed the very fields in front of you. **And the member list has never worked.** The share panel, and now the assignee field, ask for it. Every call errored: the ORDER BY named an expression, and SQLite only accepts result-set columns across a UNION, so it failed at query time with "1st ORDER BY term does not match any column in the result set". Found by the smoke test that opens a task, which is the second real bug that suite has caught by watching for failed requests rather than only for what renders. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
d288606827 |
feat(web): open a task
TaskRow has had an onedit prop that nothing passed. There was no way to see a task's description, sub-tasks, comments, files or reminders, all of which the API has supported from the start. A drawer rather than a page, so the list you came from stays behind it and ticking a sub-task off and closing lands you where you were rather than at the top of a re-fetched list. Mounted in the root layout and driven by an id in the store, so a task opens the same way from Today, a project, a label or a saved filter — and so an edit arriving over the socket reaches the drawer without a second source of truth to keep in step. Text fields save on blur. A PATCH per keystroke is forty requests for one sentence, and the last to arrive is not necessarily the last one sent. The navigation shortcuts are suppressed while it is open: with a task in front of you, "t" means the letter t. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |