6154e6b247493380d241b7bff281c346a8009061
2
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
 kristianwindandClaude Opus 5
|
6154e6b247 |
feat(udgaver): urd — noter-udgaven siger sit eget navn
Verdande og Urd er to af nornerne i Völuspá, og digtet har dem skære
mærker i træ: *skáru á skíði*. Verdande er det der bliver; Urd er det der
blev, og blev gemt. En instans startet uden opgaveruterne er et andet
produkt for den der bruger den, så den siger et andet navn.
Navnet læses fra udgaven i ÉT sted — Config.ProductName/ProductSlug —
frem for at stå skrevet i teksterne. Frontend-bygget er byte-identisk i
begge udgaver; serveren omdøber de to filer, browseren læser før noget
JavaScript kører.
Der er to titler, og det blev først klart, da e2e-prøven sagde det:
skallens <title>, som serveren omdøber, og rutens egen i <svelte:head>,
som appen sætter bagefter og som overskriver den første. Go-prøven var
grøn over de bytes, serveren sendte, mens fanen sagde "Noter · verdande".
Begge prøver spørger nu om begge.
Omdøbningen er ankret på hele strenge frem for på ordet "verdande", fordi
app.html også indeholder localStorage.getItem('verdande:theme'). Omdøbes
præfikset der og ikke i resten af appen, bliver temaet sat fra én nøgle og
læst fra en anden, og det eneste symptom er det hvide blink, det
indlejrede script findes for at undgå. Tre plantede fejl bekræfter, at det
er de rigtige prøver, der fanger det: et flyttet anker i app.html, en bred
søg-erstat, og en applyRebrands uden fejlretur.
Mailen var det vigtigste sted. appName var et felt med en værdi og ingen
læser, og kommentaren ved siden af sagde, at det stod i hver besked — de
tre steder havde ordet skrevet ud i stedet. En invitation fra en
urd-instans går til et andet menneskes indbakke.
Også omdøbt: web-manifestet (og sendt som application/manifest+json — Go
kender ikke .webmanifest og sniffer den til text/plain, hvorefter
browseren ignorerer manifestet uden at sige noget, og installationsknappen
bare ikke er der), mærket i menuen (ᚢ uruz frem for ᚹ wunjo),
opstartsloggen, passkey-promptens visningsnavn, ICS-kalendernavnet og
udseendet, der er opkaldt efter programmet.
Ikonet er IKKE med: icon.svg er stadig ᚹ, og de tre PNG'er genereres fra
den. Det rører binære, genererede filer og hører i sin egen ændring.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
kristianwindandClaude Opus 5
|
3cee9bfb6e |
feat(udgaver): fladen følger udgaven, og søgningen holder opgaverne inde
Trin 2. Serveren kunne allerede lade være med at montere opgaveruterne; fladen tilbød dem stadig, så en noter-instans havde links til sider, der ikke fandtes. --- hvordan fladen får det at vide --- `/auth/setup` bærer nu `edition`. Dér og ikke på `/auth/me`: udgaven er en egenskab ved instansen, ikke ved den, der er logget ind, og fladen skal kende den, før nogen er. Det er i forvejen kaldet, der spørger "hvad er det her for en instans", så den følger med uden en ekstra tur. Butikken henter formen ved siden af kontoen og tier, hvis den fejler: en 401 fra `me` må ikke tage udgaven med sig — login-skærmen er også en flade i en udgave. Afventet før `loading` slippes, så fladen aldrig tegnes, før den ved hvilket program den er; tegnet først og rettet bagefter ville vise opgaver i et sekund på en instans, der ikke har nogen. `full` som udgangspunkt, fordi det er det, programmet altid har været. --- hvad der forsvinder --- Menuens opgaveindgange er udeladt, ikke gråtonet. Forsiden er noterne. En gemt adresse til /upcoming, /kalender, /uddelegeret, /faerdige, /opgave, /filter eller /etiket fører til noterne frem for en blindgyde — der er ikke sket noget forkert, adressen hører bare til et andet program end det, der kører her. Listen står ét sted i layoutet frem for som en vagt pr. rute: listen ER beslutningen, og en vagt pr. fil er syv steder at glemme den ottende. --- et hul, prøven fandt --- /search er monteret i begge udgaver, fordi noter og notesbøger skal kunne findes — og den returnerede opgaver. Ikke teoretisk: en instans lavet om fra en fuld har opgaverne liggende i databasen endnu, så ⌘K ville være den ene dør, der stod åben ind til den halvdel, resten af programmet lige havde lukket. Lukket på serveren, hvor det hører hjemme, og ⌘K spørger også selv — en tom liste af den rigtige grund og en tom liste ved et tilfælde ser ens ud. Prøven har en kontrol: den fulde udgave SKAL finde opgaven, ellers beviser nullet i noter-udgaven ingenting. --- prøverne --- Et nyt Playwright-projekt med sin egen server, sin egen port og sin egen database. Ingen lånt session: den instans har aldrig set den konto, den fulde udgaves opsætning lavede. En skakt, der kun er prøvet ved at kalde en funktion, er prøvet på det, nogen mente — det her måler programmet, som en bruger møder det. Seks prøver, heriblandt forskellen på skjult og fraværende målt udefra: /api/v1/tasks, /labels, /upcoming og /filters skal svare 404, og /api/v1/notes skal svare 200 — ellers ville de fire bestå på en server, der bare var væk. `testIgnore` på chromium-projektet, fordi filen ellers også kørte dér, mod den fulde udgave, hvor den fejler med beskeder der læser som om skakten ikke virker. Den rigtige fejl stod i projektnavnet, ikke i påstanden. Go-suiten grøn. chromium + notes-edition: 110 bestået, 0 fejlet. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |