60795126a5a274e1f97e0179aa00508146fbfa2c
3
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
|
|
8ee9fbedfb |
feat(noter): del en note med en, der ikke har en konto endnu
En note kunne deles med dem, der allerede var på instansen — og kun med dem. Skulle en anden læse med, skulle man først invitere dem ind, vente på at de oprettede sig, finde noten frem og så dele den. Fire skridt og en ventetid for det, der er én sætning: lad Sofie se den her. Nu er der ét felt. Man skriver adressen, og serveren ved, om der er en konto bag: er der det, bliver det en deling med det samme, og ellers en invitation, der bliver til delingen i samme øjeblik, kontoen oprettes. Hvem der har en konto, er ikke noget, man skal vide for at dele en note. Rækken er den, der allerede fandtes. En invitation bar i forvejen en e-mail, en rolle og et forseglet token; det eneste, der manglede, var at kunne sige, hvad den var en invitation *til*. note_id ved siden af project_id, med fremmednøglen — dén, der rydder invitationen væk, når noten slettes, inden nogen når at tage imod en invitation til noget, der ikke er der længere. Det er ikke ny magt til nogen: enhver, der ejer et projekt, kunne i forvejen invitere en fremmed ind på instansen pr. e-mail. Kun ejeren kan invitere til en note, som kun ejeren kan dele den. De inviterede står i panelet ved siden af dem, der er kommet, og kan trækkes tilbage. Uden det er en invitation sendt i går usynlig, og så sender man den igen — endnu et link til den samme indbakke, og kun det ene af dem til at gøre ugyldigt. Og delingen siger selv til: den, der får en note delt, får besked om, at den er der. Klokken sorterer nu på id efter tid, fordi tiden er sekunder — en note, der bliver delt og rettet i samme håndbevægelse, stod ellers i den rækkefølge, basen nu engang fandt dem i. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
|
916a0c0224 |
feat(noter): en delt note tager de noter med, den peger på
Den anden halvdel af den melding, der begyndte det her: linkene i en delt note førte ingen steder hen, fordi det, de pegede på, ikke var delt. At dele en note er at dele det, den *siger*, og et link er en del af det. note_shares får en `linked`-søjle. 0 er en deling, nogen har valgt; 1 er en, der er udledt af et link. Skellet er hele modellen. Fladen kan sige *hvorfor* en person har en note — "fulgte med" er en anden sætning end "du delte den" — og de udledte rækker kan regnes forfra efter hver ændring, uden at røre dem, ejeren selv har sat. SyncLinkedShares regner billedet om fra bunden efter enhver af ejerens egne handlinger: en deling, en fjernet deling, en gemning der har ændret links eller titel, en sletning. Hele kæden følger med, ikke kun første led, med et loft på hundrede noter — "del denne ene note" må ikke kunne blive til fire hundrede. Rollen arves fra den note, man kom fra, og stærkest vinder, når en note kan nås ad to veje. Kun ejerens egne noter følger med, og det er ikke en optimering: et link peger på en titel, og en medredaktør må skrive titler. Kunne et link hente hvad som helst, kunne den, man har delt med, skrive [[Bankoplysninger]] og læse med. Derfor slås der kun op blandt ejerens egne noter, og derfor regner kun ejerens egne gemninger om. Begge dele har en Go-prøve. Det lukker ikke hullet helt: skriver medredaktøren linket, og gemmer ejeren bagefter sin egen note, følger den note med dér. Det, der står imod, er synlighed — linket står som tekst i ejerens egen note, og panelet viser hver note, der er fulgt med, og hvem der har den. Udregningen åbner hver af ejerens noter, fordi titlerne er forseglet. Derfor to værn: har man ikke delt noget, svares der med det samme ud fra ét EXISTS, og en gemning regner kun om, når links eller titel faktisk har flyttet sig. Uden det første kostede "Ny note" halvfems millisekunder, og i det hul nåede e2e-prøven for monospace at taste sin titel ind i den forrige note, som editoren så tegnede væk. Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <noreply@anthropic.com> Claude-Session: https://claude.ai/code/session_013r4DxpUZcSShxfCZZaeMGZ |
||
|
|
91671a4f97 |
feat(notes): share a note with a person, not only through a project
Until now a note was shared exactly one way: file it in a shared project, and
everyone who could read the project could read the note. That is right when the
note belongs with a body of work and wrong when it is just "let Sofie see this" —
it made you stand up a project to hand over a single page.
A note can now be shared with named people directly, at viewer or editor — the
same two roles a project membership uses, so there is one idea of a role in the
program and not two. The paths stack: a note can be loose, filed, shared with
people, or any mix, and access is the most any of them allow.
The store:
- note_shares (migration 0030): note ↔ user ↔ role, one row per person, owner
recorded. Visibility (AllNotes, and search via mayTouchNote) widens to include
notes shared directly with the reader.
- the effective role folds a direct share on top of the owner and project paths.
The rules, drawn where they protect the owner:
- read = viewer, edit text = editor, on any path.
- MOVE a note (change its project) is owner-only: an editor filing it into a
project the owner is not in would take the owner's own note away from them.
- DELETE is owner or project-editor — a direct share, however high its role,
does not reach to throwing the note away.
- SHARE and UNSHARE are the owner's alone, like a project's invitations.
- the picker is everyone on the instance (a closed, invited set) minus who is
already on the note; a made-up id and the owner themselves are refused.
The list:
- a "Delt med mig" group at the top, collapsible, that appears only when it has
something in it — the same rule Favoritter follows — so it costs nothing when
you share nothing. A shared note lives there, not also in a time bucket.
- every shared note carries a small chip in its owner's avatar colour, the
project mark's shape said for a person.
- no star or archive button on a note somebody else owns: those change the note
itself, and it is not yours to put away.
- the editor grows a "Del med personer" panel for the owner: who can see it, at
what role, and an add row drawn from the instance's other people.
The old comment in the notes footer argued against a note having an access list
of its own. That was the right call until the case it did not cover — sharing
without a project — turned out to be the one actually asked for. Updated to match.
Person now carries json tags, so a note's owner serialises as id/name/avatar_color
like every other person in the API rather than as Go field names.
Tests: a shared note reaches the other person marked and owned; a viewer reads but
cannot write; an editor writes but cannot re-share or delete; unshare removes
access and is owner-only; the candidate list excludes who is already on and the
owner; and a made-up id and self are refused. OpenAPI covers the three new routes.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|