29 Commits

Include renames

Author	SHA1	Message	Date
Kristian Wind	3e52eea2da	feat(kvasir): én mail bliver til én opgave, uanset hvem der læser den ... Fundamentet under Kvasir, og det er værd at have uden ham. Intet kunne svare på "er denne mail allerede blevet til en opgave?". To læsere af samme postkasse — en anden assistent, en gentaget kørsel, et menneske — laver derfor to opgaver. Det er ikke teoretisk: en briefing lavede "Betal faktura fra Browns" to gange i samme kørsel. Opgaver har nu en `source_key`, navngivet med et rum foran: `gmail:thread:…`, `imap:<vært>:<mappe>:<uid>`. Et Gmail-tråd-id og et IMAP-uid ligner ikke hinanden, lige indtil den dag de kolliderer, og et kolon koster ingenting. Det betyder også, at den næste kilde ikke skal bruge en ny kolonne — pointen med en nøgle frem for en fremmednøgle. Der findes ingen messages-tabel at pege på, og det her skal virke uden. Et delvist unikt indeks er selve låsen, ikke en optimering: to agenter, der læser samme indbakke, SKAL være ude af stand til at lave to opgaver, og "skal være ude af stand til" er en betingelse frem for en aftale, nogen husker. Afgrænset til den, mailen kom til — to personer på samme instans, der begge modtager tråden, får hver sin opgave, og det er rigtigt. CreateTask svarer ErrDuplicate frem for at oprette nummer to, og begge mail-veje springer over i stedet for at fejle. IMAP-vejen tæller den stadig som læst — ellers rykker last_uid sig aldrig forbi den, og hver eneste kørsel fra da af standser samme sted. `TaskIDBySource` er spørgsmålet den anden vej, så en assistent, der ikke ejer triagen, kan se, at mailen er håndteret. Slettede opgaver tæller med: en opgave, der blev lavet af en mail og smidt væk, er også et svar.	2026-08-22 09:19:41 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	c8d67dd07d	feat(notes): notekroppe forsegles, og søgningen åbner dem selv ... Grunden er den samme som for postkassers kodeord og OAuth-tokens: en sikkerhedskopi kan hentes gennem fladen, og indtil nu bar hver eneste af dem hver eneste note i klartekst. Noter er dér, folk skriver kodeord og API-nøgler ned — det ved vi, fordi der ligger sådan nogle i den installation, det her blev bygget til. **Både titel og krop.** Titlen *er* første linje, så en forseglet krop ved siden af en læselig titel ville efterlade begyndelsen af hver eneste note i klartekst. **Og de to kopier gik med.** Det var derfor det ikke var gjort for længe siden: `notes_fts` indekserede kroppen, og den genererede `fold`-søjle bar en translittereret kopi af den. At forsegle kroppen og lade dem stå ville have været teater — en angriber med filen kunne læse hver note ud af indekset. Begge er væk, og tabellen er bygget om, fordi SQLite ikke kan fjerne en genereret søjle på plads. **Søgningen åbner teksten i Go.** Målt frem for gættet: tolv hundrede noter à 3,3 kB koster 33–43 ms pr. søgning, og fladen venter 250 ms efter sidste tastetryk, før den spørger — så det ligger inde i pausen. Tiden går ikke med at åbne konvolutterne; fire megabyte AES-GCM er få millisekunder. Den går med at folde og småskrive hver krop, og det er lineært: regn med omtrent 350 ms ved ti tusind noter. Dér er det den forkerte form, og svaret er da et nøglet indeks — hvis pris er, at præfiks- og delordssøgningen falder bort. bm25 forsvandt med indekset. Det, der er beholdt, er den halvdel, der betød mest: titlen vejer ti gange kroppen. Med et loft pr. ord, så en note, der nævner ordet fyrre gange, ikke slår en, der nævner alle ordene én gang — det er den fejl, en ren optælling laver, og den er let at lave og svær at få øje på. **En bagudfyldning ved opstart, ikke efterhånden.** Instansens indstillinger forsegles, når de skrives, og det er rigtigt for dem. For et arkiv på tolv hundrede importerede noter, som ingen redigerer igen, betyder "når de skrives" aldrig — og det er præcis dét arkiv, der er værd at forsegle. Idempotent, så den koster et gennemløb af id'er hver anden gang, og `updated_at` røres ikke: at lukke en konvolut om en note er ikke at skrive den, og et stempel med i aften ville kaste den rækkefølge væk, importen brugte en dag på at hente hjem. En fejl under bagudfyldningen stopper opstarten. Halvdelen af noterne lukket er ikke i stykker — `v1:`-præfikset gør, at begge slags kan læses — men en instans, der starter og lader som om den beskytter noget, den ikke gør, er værre end en, der siger fra. Hvad der stadig ligger åbent, står i SECURITY.md og på dokumentationssiden: opgavetitler, beskrivelser, kommentarer, og `note_links`, som røber hvilke projekter og opgaver en note peger på, men ikke hvad der står. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 22:40:55 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	dcb71f4c14	feat(calendar): abonnement på flere kalendere, ICS og webcal ... Bedt om som "abonnering af flere kalendere (ics og webcal?)". Det er også den eneste vej for en privat konto: instansens OAuth-klient er Internal, og Google afviser en konto udefra med `org_internal`, uanset hvad der ellers er sat op. **Samme tabeller.** Et abonnement er én kalender med begivenheder i, og det er præcis det, `calendars` og `calendar_events` allerede beskriver — med vinduet, farven, `shown` og hele fejemaskinen omkring sig. En tabel til ville være en anden vej til det samme sted, og to veje til ét sted er to steder at rette den dag noget om begivenheder ændrer sig. Det, der skulle laves om, var identiteten. En OAuth-konto er én pr. person og udbyder — tokenet er identiteten — mens et abonnement er én pr. adresse, og man har flere. `calendar_accounts_once` er derfor delvist nu: det holder for rækkerne uden adresse, og et andet indeks holder adresserne unikke. Delvise indekser er den ene ting, SQLite kan her, som ellers krævede en tabelombygning. **`webcal://` skrives om til `https://`.** Det er ikke en protokol, noget taler — det er en konvention, der får et skrivebord til at give adressen til kalenderprogrammet i stedet for til browseren, og alle udgivere skriver deres links sådan. At afvise den ville være at afvise folk på en teknikalitet. **Adressen gennem `safedial`, begge halvdele.** Afvist hvor den skrives ned, så den, der står med feltet, får svaret med det samme — og igen på den *opslåede* adresse hver gang den hentes, fordi et navn, der blev godkendt ved indtastningen, kan svare 127.0.0.1, når fejemaskinen kører klokken tre om natten. Det er den sætning, `internal/safedial` selv står og advarer om, og den blev skrevet efter et SSRF-fund i morges. **Hentet én gang, før den gemmes.** En adresse, der ikke kan læses, er en tastefejl langt oftere end en server, der tilfældigvis er nede, og at sige det, mens nogen står med feltet, er de to sekunder værd. Et abonnement, der lydløst aldrig fyldes, er den samme tavshed, notifikationerne havde. Læseren er ny i `internal/ics`, som hidtil kun kunne skrive. To ting, den med vilje ikke gør, står skrevet ved den: den udfolder ikke gentagelser, og den opløser ikke tidszoner. Begge dele er større end de ser ud, og begge har ét sted at høre til den dag de skal. En ting, formatet lærte: DTEND er eksklusiv for en heldagsbegivenhed. Gemmes den, som filen skriver den, dækker hver eneste helligdag også dagen efter sig. Én adresse, der fejler, stopper ikke de andre. Et abonnement er en anden persons server, og den ordinære tilstand for en anden persons server er, at den er i orden indtil en morgen hvor den ikke er. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 21:26:13 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	6b4448b245	fix(settings): AI, Gmail og kalenderen delte én række og slettede hinanden ... Meldt ind som "AI-informationerne gemmes ikke". De blev gemt. De blev taget bagefter. `user_settings` blev oprettet med `user_id` som hele sin primærnøgle — én række per person, uanset scope — og upserten skrev `scope` om ved konflikt. Der er tre scopes i live: `ai`, `gmail` og `calendar`. De delte den ene række, så hver skrivning slettede de to andre, og hver eneste svarede 204. Det virker begge veje: at forbinde kalenderen slettede Gmail-forbindelsen, og Gmail slettede kalenderen. Fælden var set komme to gange. 0011 gav instansens indstillinger deres egen tabel delvis af den grund og skrev advarslen ned med rene ord; 0014 flyttede postkasserne ud og skrev, at advarslen "nær var trådt i for anden gang". Tredje gang var kalenderen, som lagde et `calendar`-scope ved siden af de to andre. Lektien værd at holde fast i: en advarsel i en migration bliver læst af den, der redigerer *den* migration, og det var ingen. Formen er rettet her, så der ikke er noget tilbage at advare om — `PRIMARY KEY (user_id, scope)`, og upserten rammer den nøgle. Tabellen bygges om, fordi SQLite ikke kan ændre en primærnøgle på plads. De rækker, der findes, kopieres som de er: hver person har højst én, og den holder det scope, der vandt sidst. Det, de tidligere skrivninger tog, er overskrevet og kan ikke hentes tilbage her — efter opdateringen skal AI-udbyderen sættes op igen, og Gmail-forbindelsen tjekkes. To prøver: én mod store-laget, hvor formen var fejlen, og én gennem handlerne, hvor den blev set. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 14:56:48 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	aadfb197b6	feat(notes): arkiv, flere ad gangen, og en kopiér-knap på koden ... **Arkivet, fordi papirkurven er det forkerte redskab.** Den siger "det her var en fejl, og om tredive dage er det væk" — så alt, der er værd at beholde, kan ikke komme i den. Et arkiv på tolv hundrede importerede noter er præcis det tilfælde, hvor de fleste er værd at beholde og næsten ingen er værd at kigge på; uden et sted at lægge dem er listen hele arkivet for evigt, og at finde ugens note betyder at læse forbi et årti. En kolonne, ikke en mappe. Noterne afviste et andet hierarki i 0018, og arkivering er ikke arkivering i den forstand: det er én oplysning om, hvorvidt en note er aktuel, og den skal kunne besvares ved siden af `deleted_at`, som er den anden af samme slags. `updated_at` røres ikke — at rydde op er ikke at skrive. **Flere ad gangen.** ⌘-klik lægger til, skift-klik tager intervallet i den rækkefølge, listen faktisk står i — ikke notens egen, som er en anden, når der er sorteret eller søgt. Trækker man en note, der er markeret, følger hele markeringen med; trækker man en, der ikke er, er det den ene, for ellers ville et træk i en tilfældig række flytte halvtreds noter, man havde glemt var markeret. Ét kald frem for et pr. note: efter en import af tolv hundrede er det at vælge halvtreds det almindelige tilfælde. Hver note kontrolleres stadig for sig — et sæt er en bekvemmelighed for den, der kalder, og aldrig en vej til noget, de ikke kunne have rørt én ad gangen. En kant *og* en tone på det markerede: `--accent-sunken` er meget lys i lyst tema, og tre markerede rækker var svære at skelne fra tre, der ikke var — en dårlig ting at være i tvivl om lige inden man trykker Slet. **Kopiér-knappen spiste næsten den kode, den skulle kopiere.** Den ligger inde i `<pre>` for at kunne stå i hjørnet af blokken, og `colourCode` læste `pre.textContent` og malede resultatet tilbage — så et klik på "Kopiér" skrev "Kopieret" ind i koden, og næste gemning lagde det i filen. Nu ét sted, der siger hvad en kodeblok indeholder, brugt af både farvelægningen og oversættelsen til Markdown: var de to uenige, ville forskellen ende i noten. Prøven klikker, læser udklipsholderen og læser filen bagefter. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 11:03:02 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	bdde9cc6a5	merge: Google Kalender som menupunkt, med Verdandes egen kalender lagt over ... Læs bredt, skriv snævert — decision 5 i planen, og kun den første halvdel: kalenderen læses, og der skrives ingenting tilbage. **OAuth-blokeringen er reel og blev ikke gået udenom.** En klient registreret som *Internal* tager kun konti i sit eget workspace — også til kalendere, ikke kun Gmail. Andreas' private konto bliver afvist med `org_internal`, og det er klienten, der virker efter hensigten, ikke en fejl. Fladen siger det nu med ord, man kan handle på, frem for at vise Googles egen skærm, der ikke gør. Vejen udenom, som ikke er bygget: kalenderens egen hemmelige ICS-adresse. Ingen OAuth, virker for enhver konto, og `internal/ics` findes allerede. Det er det næste stykke, og det eneste, der låser den private konto op. `internal/google` er flyttet ud af `internal/gmail`, fordi de to er det samme flow, der er uenige om én streng. Egen callback-adresse frem for at dele Gmails: én callback, der finder ud af hvilken token-butik den skal skrive i, går galt ved at overskrive en Gmail-forbindelse, der virkede. Egne tabeller frem for `mailboxes`. `trigger_kind`, `seen` og `last_uid` svarer alle på "hvad gør en besked til en opgave", og ingenting her bliver til en opgave; én konto har mange kalendere, og `mailboxes` har ikke plads til en en-til-mange. Afgørende i praksis: `mailboxes.kind` har en CHECK, og SQLite kan ikke ændre en — en tredje værdi koster den tabelombygning, som migration 0021 skulle igennem. Begivenheder erstattes pr. kalender pr. vindue frem for at flettes med et sync-token: et vindue, der slettes og skrives forfra, kan ikke komme ud af trit, og et sync-token er endnu en ting, der skal være rigtig for altid, for at gitteret ikke stille viser noget forkert. `CalendarView` er udvidet, ikke kopieret. En begivenhed er et fyldt bånd, hvor en opgave er et kort med en farvet kant, så de to læses forskelligt før et ord er læst — og den kan ikke trækkes og er aldrig en knap: der er ikke noget at gøre færdigt ved en andens møde. To værn på det, der kommer fra Google: farven skal matche et hex-mønster, før den må stå i en style, og linket bliver kun til et href, hvis det begynder med https. Konflikten i jobs.go var to nye jobs skrevet på samme linje. Begge skal med. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 07:39:12 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	78891bae6f	feat(beacon): tæl installationer, sig præcis hvad der sendes, og lad folk sige nej ... Spørgsmålet er ét: hvor mange bruger det her. Svaret er to værdier én gang i døgnet — et tilfældigt id, installationen selv fandt på, og versionen. Ikke andet. Beskeden er lille nok til at stå i fuld længde på indstillingssiden, og den gør det, fordi et løfte om telemetri er præcis så meget værd som læserens mulighed for at efterprøve det. **Ikke obligatorisk, og grunden er praktisk frem for principiel:** det kan ikke håndhæves. Domænet kan blokeres, binæren kan patches, og en fork fjerner den i første commit — så obligatorisk køber intet over slået-til-som-udgangspunkt og koster den tillid, resten af programmet arbejder for. Hemmeligheder forsegles her, nøglen holdes uden for databasen, og sikkerhedskopisiden advarer om, hvad en kopi indeholder. Telemetri, man ikke må sige nej til, er den ene sætning i den historie, der ikke passer. Uenigheden med `config.UpdateCheck`, som er slået fra med den modsatte begrundelse, står skrevet i pakkens egen dokumentation frem for at blive glattet ud. Den er reel, og læseren fortjener at se begge halvdele. Id'et findes på og gemmes ved første brug frem for at blive udledt af værtsnavn eller adresse. En hash af noget om maskinen ville være stabil, bekvem og samtidig en værdi, modtageren kunne holde op mod et gæt — og det er forskellen mellem anonym og pseudonym. Modtagerens side er den samme binary med en kontakt: `POST /api/v1/beacon` uden login, fordi den, der ringer, er en fremmed installation. Den svarer 404, når instansen ikke er tælleren, så en almindelig installation ikke er en spamspand, der svarer 200 på alt. Ratebegrænset som login-ruterne, og tabellen har et loft: endepunktet indsætter en række på et id, den, der ringer, har fundet på, og uden et loft kunne enhver fylde disken. Tallet er "set inden for tredive dage" og ikke et løbende total. Et total stiger kun og holder op med at betyde "hvor mange bruger det" og begynder at betyde "hvor mange har prøvet det". `internal/safedial` kom til undervejs: modtagerens adresse kan skrives i fladen, og en adresse, en bruger angiver, må ikke kunne pege indad. Kontrollen ligger på den opslåede adresse og ikke på URL'en, fordi et navn kan svare 127.0.0.1 — og svare noget andet anden gang, efter en kontrol ved parsning er gået godt. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-20 06:59:50 +02:00
Kristian Wind	7828c1e6ed	feat(gcal): Google Calendar kan læses, og kalenderen får sine egne tabeller ... Klienten henter kalenderlisten og begivenhederne i et vindue, og laver Googles to former om til den ene, et gitter kan spørge om: dage i begge ender, begge med. Googles heldags-slutdato er eksklusiv, og et møde, der slutter ved midnat, slutter aftenen før — begge dele rettes ét sted frem for hos hver læser. Egne tabeller frem for `mailboxes`. De to ligner hinanden på afstand og er uenige om hver eneste kolonne bagefter: `trigger_kind`, `seen`, `last_uid` og `project_id` svarer alle på "hvad laver en besked om til en opgave", og intet her bliver til en opgave. Én konto rummer desuden mange kalendere, og en en-til-mange er der ikke plads til. Det afgørende er mindre og mere praktisk: `mailboxes.kind` har en CHECK, og SQLite kan ikke ændre en CHECK — en tredje værdi koster en tabelombygning med fremmednøgler slået fra. Derfor er der ingen CHECK på `provider` her: CalDAV skal koste en række, ikke en ombygning.	2026-08-20 06:50:57 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	414a35eaba	feat(notes): billeder og bilag følger med ind — og ud ... Du spurgte, hvad der sker med bilag og indsatte billeder. Svaret var: de forsvandt stille. Scriptet konverterede til ren tekst, og en note fra Apple Noter, der kommer over som ord alene, er ikke den note — den er et referat af den. En note kan nu bære filer, i samme tabel som opgaver og grupper allerede bruger. Filerne er indholdsadresserede og deduplikeres på disken, upload-vejen er skrevet og afprøvet, og oprydningen af forældreløse filer går allerede den tabel igennem. En tabel mere ville være et alt-sammen mere. Importen læser arkivet i to omgange. Alt, der ikke er Markdown, gemmes først, så en note, der bliver læst, allerede har adresser at få sine links rettet til — noter og billeder ligger i den rækkefølge, arkivet nu har dem, og ét gennemløb ville efterlade halvdelen af henvisningerne pegende på ingenting. Kun de filer, noten faktisk nævner. Et arkiv er én mappe til mange noter, og at hænge hvert billede på hver note ville gøre hundrede noter til ti tusind bilag. Hentningen af en note-fil gav 404, fordi adgangskontrollen ikke kendte noter som forælder. Et billede midt i den tekst, der navngav det, svarede altså "findes ikke". Den følger nu noten, som følger sit projekt — samme kæde som alt andet. AppleScriptet gemmer nu hver vedhæftning og skriver en henvisning til den i noten. Vedhæftninger uden fil bag sig — links til websider, kort — springes over frem for at vælte kørslen. Migration 0021. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 19:12:54 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	f6c60bdaf9	fix(notes): #garageristeriet og #GarageRisteriet er samme projekt ... De var det ikke. Nøglen blev gemt præcis som skrevet og slået op på samme måde, så en note, der nævnte et projekt med lille begyndelsesbogstav, dukkede simpelthen ikke op på det — stille, og uden noget der antydede hvorfor. Foldet på vej ind og foldet i opslaget, så sammenligningen bliver ved med at være en nøjagtig lighed og bruger sit indeks. Havde man i stedet sænket kolonnen i forespørgslen, skulle hele tabellen læses. Kun projekter. En [[notetitel]] er en titel, ikke en nøgle: to noter, der hedder "Møde" og "møde", er to noter, og at folde dem sammen ville slå noget sammen, nogen havde holdt adskilt. Der er en prøve for begge dele. Migrationen samler de rækker, der allerede er skrevet. Primærnøglen er (note_id, kind, target_id), så en note, der skrev begge stavemåder, ville kollidere med sig selv — derfor bygges sættet forfra med INSERT OR IGNORE frem for en opdatering, der ville fejle på parret. Fladen viser projektets egen stavemåde og ikke den foldede nøgle. En etiket, ingen har skrevet, og som står hverken i noten eller på projektet, ville være værre end ingen. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 18:48:00 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	f557d319ca	feat(sidebar): de faste visninger kan sorteres, og rækkefølgen følger kontoen ... I dag, Kommende, Venter og Indbakken kan trækkes i den rækkefølge, man vil have dem. På kontoen frem for i browseren: sidebjælkens bredde er en kendsgerning om skærmen, og svaret på en telefon er ikke svaret på en skærm — men hvilken rækkefølge man vil have dem i, er en kendsgerning om personen. En liste af nøgler frem for et tal pr. visning. Ukendte nøgler droppes og manglende føjes til sidst, så en visning kan tilføjes eller fjernes uden at strande nogens rækkefølge — hvilket allerede er sket én gang, da Færdige forlod menuen. To ting, prøverne fandt undervejs, og begge var mine: Rækken som trækgreb gjorde alt indeni trækbart, og sidebjælken er allerede modtager for opgaver — en opgave trukket til I dag holdt op med at lande, fordi rækken havde taget gestussen. Et lille greb tager ingenting, før man griber det. Og drop-håndteringen slugte begivenheden, før den tjekkede, om den overhovedet var en menuflytning. Migration 0019. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 17:19:46 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	98ea08b0bb	feat(notes): fundamentet — Markdown, søgning og links begge veje ... Første etape af noter. Tabel, CRUD, fuldtekstsøgning og de links, en note bærer. Markdown i en kolonne, ikke rich text og ikke et format af vores eget. Eksport var et krav, før der var skrevet en linje, og er den gemte form den eksporterede form, er der ingen konvertering tilbage at tabe noget i — noten kan læses af enhver anden editor den dag programmet ikke findes. Et #tag i en note er DET SAMME tag som i en opgave. Ikke en anden slags, der ligner. Det er hele svaret på "tag en note og se den i projektet": referencen er den samme, så der ikke opstår to systemer, brugeren selv skal holde i sync. Links gemmes som rækker, udledt af teksten ved hver gemning. Teksten er stadig sandheden; tabellen er et indeks over den. Uden det ville "hvad peger på denne opgave" betyde en gennemsøgning af al prosa, og den rude ville være for langsom til at lade stå åben. De rives ned og bygges op frem for at blive sammenlignet: en sammenligning er en anden beskrivelse af samme kendsgerning, og den kan komme til at være uenig med teksten. Noter ligger under projekter og arver deling, roller, papirkurv og historik. En mappestruktur ved siden af ville være ét hierarki for meget. MatchExpr fik navngivne kolonner. Den var skrevet til opgavernes og gav "no such column" mod noternes — hvilket i det mindste er højlydt. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-19 12:47:50 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	b0f78d1549	feat(gmail): Gmail flytter ind i postkasse-tabellen ... Ét sted at spørge "hvilke postkasser har den her person". Gmails tokens, udløser, etiket, set-liste og målprojekt ligger nu som en række i mailboxes ved siden af dem, der læses over IMAP, og baggrundsjobbet fejer én gang i stedet for to og skifter vej efter rækkens kind. PKCE-værdierne bliver i user_settings. De hører til ét forsøg på at logge ind, ikke til en postkasse, og de skal væk igen når forsøget er ovre. Målprojektet fik sin egen kolonne, som IMAP-postkasser også får glæde af — en arbejdspostkasse, der filer i arbejdsprojektet, er det åbenlyse at ville have. Ikke en fremmednøgle: sletter man projektet, skal destinationen stille holde op med at gælde, ikke afvise sletningen eller tage postkassen med sig. Flytningen kunne først køre nu. Den tømmer indstillingsrækken, og havde den ligget i v0.14.0, mens handlerne stadig læste den, var en fungerende postkasse blevet koblet fra. Værdierne kopieres som chiffertekst — begge tabeller forsegler med samme nøgle — så migrationen behøver ikke nøglen, hvilket en migration heller ikke har noget at gøre med at holde. Der er en prøve for præcis dét: en Gmail forbundet før flytningen, med et forseglet token skrevet som indstillingstabellen skrev dem, kommer ud på den anden side med token, udløser, adresse, målprojekt og set-liste i behold. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 22:59:40 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	30adc69cb5	feat(mailboxes): plads til Gmails udløser og dens set-liste ... Kolonnerne, ikke flytningen. Gmail-handlerne læser stadig user_settings, og en migration, der tømte den tabel før de var skrevet om, ville koble en fungerende postkasse fra. Det additive først; flytningen når koden på den anden side er klar til den, og den ligger som PENDING_gmail_move.sql.txt uden for .sql-mønstret, så den ikke kan køre ved et uheld. Udløseren fik sin egen kolonne frem for at blive pakket ind i label med et kolon. En kolonne, der rummer to ting adskilt af et tegn, er en kolonne, nogen læser forkert senere — og en etiket med kolon i navnet ville gøre det på første dag. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 22:38:45 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	1e59886d86	feat(mailboxes): en tabel, så I kan have hver sin postkasse — og flere hver ... Gmail lå i user_settings under en scope. Den tabel har user_id som hele primærnøglen, så den rummer præcis én scope pr. person, og dens upsert skriver scope-navnet om ved konflikt: at lægge IMAP ved siden af ville have slettet Gmail-forbindelsen uden at sige det. Migration 0011 advarer ordret mod netop det, og advarslen var tæt på at blive gået i for anden gang. Formen var forkert alligevel. Man har postkasser, flertal — en arbejds-Gmail og en privat iCloud er det almindelige tilfælde, ikke det sære. En række hver siger det. Og den svarer på spørgsmålet, der satte det i gang: hver postkasse hører til en bruger, så to mennesker på samme instans forbinder hver sin og ser kun sin egen. Det eneste, der bliver fælles, er Googles OAuth-klient, og det er rigtigt: den er appen, ikke kontoen. Kodeord og tokens skrives forseglet. Forseglingen i notifications.go dækker kun indstillingstabellerne, så denne tabels metoder kalder den i hånden — værd at vide, før der kommer en tredje hemmelig kolonne. Gmail bliver hvor den er indtil videre. Den virker, og at lægge en flytning af en kørende forbindelse i samme ombæring som en ny integration gør begge dele sværere at efterprøve. Skemaet har allerede plads til den. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 22:10:20 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	fe52818ab6	feat(auth): passkeys, as a way in and as a second factor ... A password and a TOTP code are both shared secrets: the server keeps something that can be stolen from it, and the person keeps something that can be talked out of them. A passkey is neither. The private half never leaves the device, and the signature is bound to the origin that asked for it — so a convincing copy of the sign-in page at another address gets a signature it cannot use. Logging in asks for no email. The device knows which account its key belongs to, which is not only convenience: it means the sign-in page cannot be used to find out who has an account here. A key that verified its owner is both factors at once and completes the login; one that only proved possession still meets the TOTP step, exactly as a password does. The relying party id is derived from VERDANDE_BASE_URL rather than configured separately — a second setting that has to agree with the first is one that will one day disagree, and the failure is a login nobody can complete. An IP address is refused up front: no browser accepts one, and without the check the server issues a challenge happily and the browser throws SecurityError long afterwards. The list endpoint reports whether this deployment can offer them at all, so the interface never shows a button that cannot work. A challenge is stored server-side, answerable exactly once, and taken rather than read — two requests racing the same one would both succeed, which is the shape of a replay. A sign count that has gone backwards means the credential was cloned and is refused rather than logged. The Go tests cover who may reach these endpoints and that challenges are spent. The ceremony itself needs an authenticator, so the smoke test drives Chromium's virtual one over CDP — the only thing that can tell whether the base64url conversions are right, since one wrong byte produces a signature that will not verify and reads as a broken key rather than a broken encoder. That test runs at localhost in its own context while the suite stays on the loopback address, because WebAuthn refuses an IP and resolving localhost is slow enough here to cost the suite minutes. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 11:56:54 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	726a489a67	fix(migrations): say why foreign keys go off, accurately ... The note on 0009 and 0012 said the drop would cascade and take every row with it. It would not: nothing references `activity` or `attachments`, so dropping either takes nothing along. That claim was carried over from 0008, where seven tables do reference `tasks` and it is exactly right. The real reason is the check that comes with the marker. With foreign keys on, the copy is validated a row at a time against a half-rebuilt schema, and the first bad row aborts with no idea how many others are like it. With them off, `PRAGMA foreign_key_check` runs once before the commit and names what is actually wrong — which matters, because these run against a live database on somebody's next restart and a failed migration is a server that does not start. The upgrade test now carries activity rows, an attachment and a group across all five migrations rather than stopping at 0008, and checks that the columns added by ALTER arrived with their defaults rather than as NULL. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 10:01:18 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	804963b222	feat(groups): a group becomes somewhere you can go ... It was a heading over some rows: a name, a colour, and whether it was folded. Enough to tidy a list, and not enough to be what people mean by it — "Arbejde" is a body of work with context of its own, and documents that belong to all of it rather than to any one project inside it. `/gruppe/{id}` carries three things a heading cannot. The projects in it, each with what is still open — open tasks, not all of them, because "12" beside a project somebody finished last year is a number that means nothing. A description, written in place and saved on blur, the same shape a task's description has. And the files that govern the whole group: the contract, the drawing, the agreement everything else rests on. The name in the sidebar is a link to it and the chevron beside it still folds. Two intentions, two targets — the single one they used to share could only ever serve the smaller. Migration 0012 rebuilds `attachments`, because its CHECK spelled out exactly which parent columns may be set and SQLite cannot alter a CHECK. The rule is still "exactly one parent", counted rather than written out as pairwise comparisons: with three columns that is three clauses, with four it is six, and the version that is wrong looks exactly like the one that is right. A group's file is reachable by its owner and nobody else. A group belongs to one person and is never shared, so `reachAttachment` asks about ownership rather than a project role — both old callers resolved straight to a task, so a group's attachment answered 404 for the person who uploaded it. Three tests also stopped racing their own navigation. Creating a project navigates and `goto` is a promise nobody was holding, so a quick add fired straight after could land in the Inbox instead — intermittent, and it read as the quick add having failed. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 09:20:03 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	31bf0557df	feat(gmail): the OAuth client can be entered instead of deployed ... The one click that opens Google's consent screen already existed. What it needs behind it is a registered client, and no app can conjure one: Google issues no Gmail access to an unregistered client, and `gmail.readonly` is a restricted scope, so an id shipped inside a public image would be both extractable from it and unusable without Google's security review of every deployment using it. The registration is a one-off. Having to edit a Rune's manifest and recreate the container to paste the result was not. `VERDANDE_GMAIL_CLIENT_ID` and `_SECRET` still win when set. A value in the environment is a deliberate deployment decision, applied again on every recreate, and a form that could quietly override it would make the manifest a lie — so the page says where the value came from, and PUT answers 409. The redirect URI is spelled out on the page rather than left to be reconstructed. It is derived from VERDANDE_BASE_URL, it has to match Google's copy exactly, and the error Google returns when it does not names neither value. Its own table rather than `user_settings`: an OAuth client is the instance's, not one person's — and `user_settings` has `user_id` as its whole primary key, so a second scope there would silently overwrite the AI provider's key. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 09:05:18 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	04a7ba1024	feat(sidebar): headings that fold, a group head that is not indented, and colour where it is edited ... Three things reported from use, all in the sidebar. Projekter, Delt med mig, Filtre and Etiketter fold, the way a project group already does. Kept on the account rather than in localStorage, and for the same reason the group's own `collapsed` is: folding a heading says "this is the part of my work I am not in right now", and that is as true on the laptop as on the desktop. The sidebar's *width* is the opposite case and stays per browser. A JSON array of keys rather than a column each, so a renamed heading is not a migration. The group heading is no longer indented — only what is filed under it. The colour dot sat as a sibling before the fold button and pushed the whole row in, and a heading that starts further in than the rows above it says the heading is inside something. And the colour is chosen while renaming. The dot was itself the button, which gave the heading four controls on a line narrow enough to crowd the name; both are edits to the same thing, so they belong in the same moment. The form closes on `focusout` and only when focus has left it entirely, and the swatches refuse focus on mousedown — Safari and Firefox do not focus a button on click, so `relatedTarget` would be null and the form would shut under the pointer. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 09:04:30 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	85f7b2488d	feat(admin): what has been done on this server, across every project ... The other half of the error log. That one is what broke; this is what was done, and nobody could ask it: `ListActivity` takes one project id, and an administrator is not necessarily a member of the project they need to look into. Paged with a keyset cursor rather than an offset. The log is written to constantly and read rarely, so a page fetched a minute after the one before it would be shifted by everything written in between — one row shown twice and the row behind it skipped, which is the single failure an audit log must not have. Both halves of the cursor matter: the log is written in whole seconds, so a timestamp alone cannot separate two rows written in the same one. Migration 0009 makes `activity.user_id` SET NULL for the same reason 0008 did it to `created_by`. A log whose rows vanish with the account they describe answers "what has happened here" with everything except the part somebody had a reason to remove. `project_id` keeps cascading on purpose: the trash is the undo, and past it the deletion was deliberate. The event names moved to `web/src/lib/events.js`, because two surfaces read the same log now and two copies of nineteen strings is two places for them to drift. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 09:04:12 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	ebdc8eacf2	feat(admin): deleting an account stops deleting other people's work ... `tasks.created_by` was ON DELETE CASCADE, so retiring a colleague removed every task they had ever written — including in projects somebody else owns. The interface said so in plain words before you pressed the button, which is a warning rather than a fix. It was the last remaining way to lose other people's work by accident. SET NULL instead: the task stays and loses its author, the same shape `assignee_id` and `completed_by` already have. SQLite cannot alter a foreign key action, so the table is rebuilt — and with foreign keys on, the drop in the middle of a rebuild is a cascading delete that takes every row referencing `tasks` with it. `PRAGMA foreign_keys` is a no-op inside a transaction, so migrations now run on a connection of their own, and a migration can opt out of enforcement with `-- verdande:rebuild-tables`. `PRAGMA foreign_key_check` runs before the commit, so a rebuild that leaves a dangling reference fails the migration rather than writing it. The test fills a database at 0007, upgrades it, and counts. Without the marker it loses a task, a label link and a comment — which is exactly what it is for. The admin list now says two numbers instead of one: what disappears, and what stays behind unattributed. They are different sentences and the second is a reassurance. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-18 09:03:59 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	c2e2d66e76	feat(admin): keep server errors where a restart cannot take them ... The panel's watcher reported four 5xx today — twice from one address at 11:49, twice from another at 10:45 — and there is no way to find out what any of them were. verdande logs the real cause of every 500, but on a Rune the log belongs to the container and the container is replaced on every restart. So an operator is told that something broke and given nothing to act on, which is the worst of both: alarming and useless. Every 500 now writes a row: what the handler was attempting in its own words, the error it hit, the method and path, who was asking, and the request id that ties it back to the log line for whoever still has it. The "what" is the part a status code cannot give — "list projects" and "move task" are the difference between a fault you can find and one you can only count. Written best-effort and never checked. This is the path that is already reporting a failure, and a diagnostic that can itself fail the request would turn one broken screen into two. Threading the request through `internal()` and `storeError()` touched 108 call sites across 19 files, which is the price of not having had it there from the start. It is mechanical and the compiler checked all of it. Kept for thirty days by the nightly sweep: long enough to answer "what happened last week", short enough that a fault loop cannot fill the volume the tasks live on. Read at Indstillinger → Fejl, administrators only — it carries paths, account names and the server's own error strings. The empty state says "Ingen fejl registreret. Det er den rigtige tilstand", because a blank panel should not read as a broken one. The test drops a table and asks for the endpoint that reads it: the same code path a disk error takes, and the row that comes back has to name the operation, the account and the request. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-17 22:58:02 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	550f420c59	feat(sidebar): colours you can choose, and projects indented under their group ... `projects.color` has been in the schema since the first migration, has defaulted to 'graphite' on every row ever written, and nothing has ever read it. There was no palette, no name-to-colour mapping, and the dot in the sidebar was hardcoded to a border grey. So this is not "add a picker"; it is implementing colour for the first time. Names, not hex values. A hex in ten thousand rows is a decision nobody can revisit; a name is resolved when the interface paints and can be retuned for a new theme or a new display. It is also the difference between a database that stores a fact and one that stores a rendering. The set is closed and refused at the edge — an unknown name would be stored happily and painted as the default, which looks like a colour that did not save. One palette across all five themes, and this is the one place in app.css that is not redefined per theme. Everything else there is text, a ground or a border and has to be measured against what sits behind it. These are small solid marks beside a label that already carries the meaning: what they owe is to be told apart, and to be visible on both a near-black and a white ground, which is why all ten sit in the mid-tone band. It also keeps them out of the trap the themes are in — a colour added to four blocks and forgotten in the fifth looks finished and falls back silently. There is no fifth block to forget. The list is written down three times: Go for validation, colors.js for the picker, app.css for the tokens that paint. So a test reads the other two — the same small-scanner approach openapi_test.go takes to the spec — and fails if the server accepts a colour nothing can draw, or the picker offers one the server refuses. Groups get a colour of their own (migration 0006) and projects inside a group are indented. The indent is to the group's *name*, not to its dot: the eye follows the text, and lining the projects up under the dot leaves them looking a step short of where the heading starts. The drop line is indented with them, so a drop inside a group reads as landing in the group. The group's dot is the control as well as the preview — you press the thing you are about to change, as on the project page. That was not the first design: a third text action, "Farve", sat beside Omdøb and Slet, and those carry `opacity: 0` rather than `display: none`, so they take their width whether or not you can see them. A group called "Arbejde" rendered as "ARBEJD". Moving the control onto the dot gave the name its room back. The smoke test measures the indent at the content edge rather than the element's, because the indent is padding and the box does not move — which is how the first version of that assertion passed 12 against 12. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-17 21:50:20 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	c14559ed0c	feat: project groups, a month on Kommende, and dragging things where they go ... The three the handoff named as next. They are one commit because they are one mechanism: all three end in something being dragged, and a drop target cannot tell what is coming without the module they now share. Groups are foldable headings over the projects in the sidebar. A table rather than a `group_name` column on the project, because a group has to be renamable in one write, has to survive being emptied, and has to remember whether it is folded — none of which a string repeated on every project row can do. Folded state lives on the row, not in localStorage. The sidebar's *width* is a property of the screen you are sitting at, which is why that one is per browser; a folded group is a statement about the group — "this is the part of my work I am not in right now" — and it is true on the laptop and on the desktop. There is nobody else's answer to disagree with either: a group belongs to exactly one person. A shared project cannot be filed. `group_id` is a column on the project row, so a member grouping somebody else's project would move it in the owner's sidebar too — the same reason `sort_order` is owner-scoped. The listing reports the column only to the owner, so a viewer is never told where somebody else keeps it. Deleting a group takes the heading and leaves the projects, and the sidebar decides where a project renders by whether its group still exists rather than by the id alone. A group deleted in another tab arrives as one event and not one per project, so for a moment the projects still name a heading that is no longer drawn — filing by the raw id would drop them out of the sidebar entirely. Kommende gains the month grid the project pages already had, behind a Liste/Kalender toggle. The two views ask for different things — seven days from today against six whole weeks around an arbitrary month — so each loads its own, and the grid reports which dates it is showing rather than having the page guess. Which view is remembered in localStorage: a month of seven columns needs room, and the answer on a phone is not the answer on a wide monitor. And a task can now be dropped on a project in the sidebar, on a day in Kommende, or on a cell in any month grid. Onto a project it is a *move*, not a field: `sort_order` belongs to the project, so it has to find a place among that project's tasks and leave its old section behind. Each drag now carries its own MIME type. `getData` is deliberately unreadable while a drag is in the air — the browser hands the payload over on drop and not before, so a page cannot read what is being dragged across it — and `dataTransfer.types` is all a target has to decide with. Deciding is the point: calling preventDefault on a drag you cannot accept is what turns "no" into a silent, wrong drop. The sidebar takes a project and a task on the same row and has to tell them apart. Two things fell out of building it. The month grid has always had one cell narrower than the other six: `.today` styled the "I dag" button in the header, and the day cell for today wears the same class, so `margin-left: auto` was shrinking a grid item to its content. It is scoped to the header now. And a project page listed whatever was in the store rather than what belonged to that project, which did not matter until a task could leave a project while you were looking at it. Covered by eight new API tests and two new smoke tests, and the smoke tests drive the drags for real — the type check they exercise exists only while a drag is in flight, so nothing else can reach it. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-17 19:25:10 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	4058ff0533	feat(phase2,phase4): comments, attachments, notifications, Web Push, import/export ... Comments and attachments close out phase 2. Files are stored content-addressed by hash, so the path never contains anything the uploader chose — a filename is attacker-controlled text, and building a path from it is how "../" becomes a write outside the data directory. Everything downloads as application/octet-stream: an uploaded SVG served inline would run its own script on this origin with the session cookie attached. Web Push is written directly against RFC 8030/8291/8292 rather than pulled in — it is three specs' worth of well-defined crypto and about two hundred lines, and the alternatives carry a JWT and crypto stack each larger than the file. Phase 4 imports Todoist's CSV and exports it back. Todoist numbers priorities the opposite way to how it displays them — its 4 is P1 — so the two are converted rather than copied; getting it backwards silently inverts the urgency of every imported task. Nesting is positional, so the reader keeps an indent stack and the writer never sorts. The round trip is tested as the brief asks: a CSV in, out, and back produces an identical project, and two exports of one project are byte-identical. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-17 07:42:55 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	7e4c730049	feat(phase3): reminders, ICS feeds, templates and nightly backups ... Reminders are absolute or relative ("10 minutes before"). A relative one is resolved against the task in SQL, so moving a task moves its reminders too. They are marked sent before delivery, not after: a reminder that goes out unrecorded repeats every minute forever, which is worse than one recorded that fails to send. The calendar feed is a per-user token in the path, because Apple Calendar and Google fetch with no credentials and no way to prompt for any. Tasks go out as VTODO — the same component CalDAV will serve — and timed ones also as VEVENT, since Google ignores VTODO entirely. Templates store relative day offsets rather than dates, which is what makes them reusable: an onboarding checklist is "day 1, day 3, day 14", not three dates in March. Building a project from one is a single transaction, so a failure cannot leave half a checklist. Backups use SQLite's VACUUM INTO, not a file copy — a copy of a live WAL database can miss recent writes or catch a page mid-update, and the result looks like a database right up until it is needed. Rotation keeps fourteen by count, not by age: a container that was off for a month must not come back and delete every backup it has. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-17 07:05:24 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	1bb644f4d1	feat(api): authentication — login, two-step TOTP, invites and resets ... Sessions are stored as hashes, so a database dump contains nothing that can be pasted into a browser. A login that has passed the password but not the second factor is modelled as a pending session: it expires, is revocable, and reaches exactly one endpoint. Signup is invite-only and takes the email address from the invite rather than the form, so a link cannot be redirected to somebody else. The first admin is created by an endpoint that refuses once any account exists, checked and inserted in one transaction because it is necessarily unauthenticated. Login failures and forgotten-password requests answer identically whether or not the address has an account — otherwise the form is an account-existence oracle. Password rules are a length floor and nothing else: composition rules push people towards worse passwords. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-16 23:31:29 +02:00
Kristian WindandClaude Opus 5	40e2cad346	feat(store): SQLite schema, migrations and Danish-aware full-text search ... Initial data model for verdande: users, sessions, invites, projects, sections, tasks, labels, reminders, comments, attachments, activity and filters, plus personal API tokens. Search indexes a generated `fold` column alongside the original text. FTS5's remove_diacritics does not touch ø and æ — Unicode treats them as letters rather than accented forms — so without it a Danish user cannot find "grøn" by typing "gron". MatchExpr quotes every term so free text containing FTS5 operators cannot reach the query planner as syntax. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>	2026-08-16 22:49:18 +02:00