Adressen rettet fem steder tilbage til ghcr.io. Og rune-siden lærte folk at
teste synlighed med `docker --config /tmp/empty pull`, hvilket er den fejl,
der tog instansen ned: en tom config stopper ikke maskinens credential-helper,
så pullet autentificeres uden at se sådan ud og melder succes for et image,
ingen fremmed kan hente. Prøven er nu registrets token-endepunkt med curl.
GitHub er utilgængeligt i ti dage. Koden ligger allerede begge steder; det, der
manglede, var imaget og et sted at bygge det.
**Imaget ligger i Gitea nu**, begge arkitekturer. Kopieret med
`docker buildx imagetools create`, som flytter hele manifest-indekset mellem to
registre uden at hente lagene ned — en `docker pull` på denne maskine ville have
hentet arm64 og efterladt serveren uden en amd64 at køre.
**Og det kan hentes uden legitimation, mens repoet bliver ved med at være
privat.** Det var ikke givet: panelets `PullImage` sætter aldrig `RegistryAuth`,
så et privat register er udelukket, og Gitea gør normalt en container-pakke privat
sammen med det repo, den hører til. Men en pakke bindes kun til et repo, når den
skubbes med et repo-link — og denne er ikke, så dens synlighed følger brugeren
`kw`, som er offentlig.
Bevist frem for antaget: `docker --config /tmp/tom pull` hentede den med samme
digest som GHCR havde. En bar `curl` mod `/v2/…/manifests/…` svarer 401 også for
et læsbart image, fordi registret uddeler et anonymt token først — så den er ikke
prøven, og den kostede en runde at gennemskue.
**Runen er bumpet til version 5.** Ikke fordi felterne ændrede sig, men fordi en
rune ikke opdaterer sig selv: panelet skriver rune-rækken fra en UI-handling, så
ændringen kræver **Runes → verdande → Update**, og katalog-listen caches ti
minutter.
**Et Actions-workflow til Gitea** ligger i `.gitea/workflows/`. Sin egen fil frem
for en delt: `secrets.GITHUB_TOKEN` findes ikke der, registret er et andet, og der
er ingen Releases-side at skrive til. En delt fil ville være fire betingede led,
der hver kun gælder ét af de to steder. Den laver ingen release, fordi
opdateringsnotitsen i appen læser GitHubs — skal den flyttes med, er det
`internal/update`, der skal have en ny adresse.
**Det virker ikke endnu:** der er ingen runner registreret på Gitea. Indtil der er,
bygges og skubbes imaget i hånden herfra.
Dokumentationen og landingssiden siger den nye adresse. Rune-siden er skrevet om,
hvor den fortalte om GHCR-pakkeindstillinger, og siger nu, hvordan man prøver
efter på den måde, der faktisk svarer på spørgsmålet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
To dele.
**Lately** siger, hvad der er kommet til, fem linjer med versionsnummer i egen
søjle. En landingsside kan påstå, at et projekt er i live; en liste over hvad der
faktisk landede siger det bedre. Ikke en changelog — den ville gå i stå — så den
peger på release-noterne, som skrives alligevel.
**At your own risk** siger det, MIT-licensen siger, og som ingen læser: uden
garanti af nogen art. Dertil det, der er sandt om netop dette: én persons projekt,
version 0.x, du hoster det selv, så data og sikkerhedskopier er dine — og en
sikkerhedskopi, ingen har gendannet, er ikke en sikkerhedskopi endnu. At der er
lavet to gennemgange af koden, at hvert fund er skrevet ned og lukket, og at
**ingen udefra har auditeret det**.
Sat i samme skriftstørrelse som alt andet på siden. Et forbehold med mindre skrift
end resten er skrevet for at kunne peges på bagefter, og det er den ene ting,
siden ikke skal gøre.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Siden stod fra før kalenderen, noternes billeder og arkiv, sikkerhedsarbejdet og
beaconet. Nu står de der: søgning der læser dansk, kalenderen, Venter på andre,
gentagelser, AI slået fra som udgangspunkt, andenfaktor, at ingen skriver sig
selv op, og beaconet — sagt som det er, tændt fra start og med ét klik til at
slukke.
Google Kalender står med sit forbehold på selve kortet. Den er skrevet efter
dokumentationen og har aldrig kørt mod Google, og en landingsside, der siger
noget andet, er den ene sætning, resten af siden ikke kan bære.
Ikke-målene løj om posten: "No mail integration beyond Gmail and the forwarding
address" har været forkert, siden IMAP kom til. iCloud og Fastmail virker. Det,
der faktisk ikke virker, er Outlook, og det er nu det, der står.
Designet: en bjælke der bliver stående, fordi siden er 5.600 px og vejen ud kun lå
i toppen. Fire fakta under knapperne, hvor en landingsside plejer at sætte
logoer, den ikke har gjort sig fortjent til. Kort med egne kanter frem for celler
i ét gitter — ti celler i tre søjler er et hul i tegningen, atten kort i tre
grupper er ikke. To paneler under "Running it", fordi de er alternativer og ikke
trin. Ikke-målene som en liste, der kan tælles. Og tre skærmbilleder, der lå i
site/screenshots uden at være brugt.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
README'ets billeder havde været brudte siden landingssiden gik over til WebP:
site/screenshots/*.png blev slettet dengang, og markup'en pegede stadig på
dem. Den peger nu på PNG'erne i docs/, som er dem, der findes.
Noter er en af de største ting i appen og stod ikke ét sted i teksten —
hverken i README'et, på landingssiden eller i dokumentationen. Nu gør de,
med de to nye billeder.
Fem billeder pegede ingen tekst på: upcoming, sections, delegated, settings
og admin. De har fået et afsnit i docs/index.md, hvor hvert enkelt beviser
noget, siden siger. Landingssidens gitter viste den lyse udgave to gange —
den ene af dem er blevet til noterne.
Og to billedtekster passede ikke længere på billedet: temaerne viser nu også
de fire udseender, og opgaven i skuffen viser ikke sin samtale.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Landingssiden og dokumentationen læses på engelsk, og billederne var danske
hele vejen — både grænsefladen og indholdet. Kontoen bliver nu oprettet med
engelsk sprog frem for at oversætte noget her: det er sådan appen selv gør
det, og det er også dét, der får en glemt oversættelse til at stå i et
billede i stedet for at vente på en bruger.
Demodataene er skrevet om til engelsk arbejde og husholdning. Og der er en
person mere: en invitation, en konto, tre opgaver hun sidder på og en
kommentar. Halvdelen af det, appen er til for, findes først, når der er to i
den — en ansvarlig på en opgave, et navn i historikken, og "Venter på andre"
som andet end en tom side.
Tre billeder viste ikke det, teksten sagde. `detail` var en tom formular, så
opgaven har fået beskrivelse, undertasks, en fil, en påmindelse og en samtale.
`themes` viste profilfeltet over temaerne, så den ruller nu ned til dem.
`delegated` var en tom tilstand.
Noterne er kommet til — listen med en note åben, og den samme note som kilde.
Fjorten billeder i alt.
WebP'en skrives af den browser, der i forvejen står åben, frem for af cwebp:
et program mere at installere hører ikke til i et script, hvis hele pointe er,
at der ikke er noget at installere. PNG'erne ligger nu kun i docs/ og WebP'en
kun i site/, hvilket er præcis dét, de to steder læser — før lagde et kørsel
tolv usporede PNG'er i site/, som ingen brugte.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Siden fulgte systemet og kunne ikke andet. Nu er der en knap, valget huskes, og
skærmbilledet øverst skifter med — der ligger både en mørk og en lys udgave af
det samme, og det er kejtet at vise et mørkt skærmbillede på en lys side.
Farverne står to gange med vilje. Mediaforespørgslen er hvad en førstegangsbesøgende
får; attributten er hvad en, der har valgt, får — og den skal vinde begge veje, både
et valgt lyst tema på et mørkt system og omvendt. Én regel kan ikke gøre begge dele.
Begge skærmbilleder ligger i markuppen og skjules med CSS, så ingen af dem skal
hentes i det øjeblik nogen trykker på knappen.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Et skærmbillede af en brugerflade siger ingenting ved 281 pixels, og det er der,
de fleste af dem sidder i gitteret. Et klik åbner nu det samme billede omkring
tre en halv gang større.
<dialog> frem for et selvbygget lag: Escape lukker, fokus bliver inde i den,
resten af siden bliver inert — tre ting browseren gør gratis og som et selvbygget
overlay skal have kode for hver af. Billedet får rolle og tabindex, så det også
kan åbnes fra tastaturet; en kontrol, kun en mus kan nå, er ikke en kontrol alle
har.
To ting rettet undervejs, som først kunne ses ved at kigge: billedet fik lov at
blive højere end skærmen, så billedtekst og lukkeknap røg op over kanten — og
lukkeknappen er den synlige vej ud. Og dialogen fyldte hele bredden i stedet for
at slutte om billedet, så skærmbilledet stod op ad venstre kant med knappen ude i
det modsatte hjørne. Nu er den fit-content og centreret, og alt er inden for
vinduet ned til en telefonbredde.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Skærmbillederne lå som PNG i fuld skærmopløsning — 2,1 MB for syv billeder på en
side, der viser dem under 900 pixels bred. Som WebP i dobbelt visningsbredde
fylder de 424 kB. Samme billeder, samme skarphed, en femtedel af vægten.
Indholdet fangede aldrig op på det, der blev bygget: postkasser over IMAP ved
siden af Gmail, passkeys, at man kan skrive hvor som helst for at fange noget, at
hemmeligheder ligger krypteret med nøglen uden for databasen, og historikken.
Ni felter nu, hvilket også fylder gitteret ud i stedet for at efterlade et tomt.
Og en fejl, jeg selv lavede undervejs: jeg lagde en description-meta ind, fordi
min søgning ikke så den, der lå i forvejen — den var delt over flere linjer.
Dubletten er væk, og den oprindelige er opdateret i stedet.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Two from use.
Section headings were small uppercase text over a hairline — a heading you have to
look for. A project with four sections is four groups, and the eye should be able
to count them without reading a word, so the heading gets a ground of its own and
the rows sit against the page. `--surface` rather than a tint of the accent: the
colour on that page belongs to the project, and a section is not a second thing to
colour. A step in lightness separates them in all five themes without anybody
measuring anything.
And the Inbox. The server names it at account creation, before anybody has seen a
settings page, so it is the one project name nobody chose — and an account made in
Danish went on saying "Indbakke" inside an English interface, which reads as a
string somebody forgot to translate. It was. `projectName()` translates it while it
still carries the name the server gave it; rename it and that is your name for it,
in every language, like any other project. The rename field keeps the raw name, or
editing a translated label would save the translation.
The screenshot set gains the list view, which is where sections read as bands
rather than as columns — and the shape most people actually work in.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
They were many rounds behind — no settings, no task detail, no themes, no groups,
no colours, no calendar, no admin pages. The reason is in how they were made:
`tools/shots` needs a running instance and a session cookie pasted in by hand, so
it ran about as often as somebody felt like doing that.
`node scripts/generate-screenshots.js` starts the real binary, creates its own
account, fills it with Danish demo data and photographs eleven surfaces into both
`site/screenshots` and `docs/screenshots`. Nothing to set up and nothing to
remember.
A script rather than a test, for the same reason `generate-icons.js` is one: CI
must never rewrite a tracked binary file.
`tools/shots` stays. It is still the way to photograph an instance that is
already running rather than a fresh one.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
The landing page and README now show the app rather than describing it.
The images are captured by tools/shots, which drives a headless Chrome
over the DevTools protocol — Chrome's own --screenshot flag cannot set a
session cookie, so it would only ever photograph the sign-in page. Kept
in the repository so they can be regenerated when the interface changes,
rather than being something somebody did once by hand.
The quick-add example on the site is in English, with the Danish
equivalent shown underneath — the page is read by people who do not
speak Danish, and the point being made is that both work.
Yggdrasil is stated up front rather than left to the footer: being a
Rune is what this was built for, and somebody running the panel should
learn that in the first paragraph instead of the last line.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Material for MkDocs under docs/, covering self-hosting, the Rune, the
quick-add and filter languages, importing from Todoist, CalDAV,
mail-to-task, MCP, the AI layer and the API. The version is pinned: the
maintainers have announced that MkDocs 2.0 removes the plugin system
with no migration path, and an unpinned install would break this build
on the day it lands.
The landing page shows the quick-add parser as actual text rather than a
screenshot of it — that is the thing worth showing, and it reads better
as the real thing. It shares the app's design tokens, so the site and
what it describes look like one project.
MIT licence, contributing guide, security policy and issue templates.
Pages deployment is behind workflow_dispatch, so the docs build on every
push but nothing is published until the owner chooses to.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Kristian Wind