Et projekt kunne kun deles ved at stave en e-mailadresse. Det er den forkerte
vej at spørge om en kollega, man kender navnet på og sidder i samme rum som —
og beslutningen om, hvorvidt en instans' konti må vises for hinanden, var
allerede taget: `UsersForSharing` har gjort det for noter hele tiden, med
begrundelsen skrevet ved siden af. Der er ingen åben oprettelse, så konti er en
lukket, inviteret mængde, og det er en adressebog frem for en udlevering.
Projekterne bruger nu den samme.
`GET /members` svarer med tre lister frem for én, så panelet åbner færdigt i ét
kald — samme form som notens delingspanel. `POST /invites` tager `user_id` ved
siden af `email`, og de to veje mødes ét sted: en adresse, der viser sig at høre
til en konto, ER den konto, og skal ikke gennem en oprettelsesside, den ikke kan
komme igennem.
De ventende invitationer kom med, fordi den nye liste skabte behovet for dem:
den, der er inviteret og ikke kommet, har ingen konto og står derfor hverken
blandt medlemmerne eller blandt dem, man kan vælge. Før betød det, at man ikke
kunne se sin egen invitation; nu ville det betyde, at man leder efter en person,
der mangler i listen, og inviterer igen. Det andet link virker lige så godt som
det første. De kan trækkes tilbage, for ellers er den ventende liste kun til at
se på.
Tre ting, der kostede en kørsel hver:
`OpenAPI is valid` fangede den nye DELETE-rute, før jeg selv gjorde.
To felter hed "Rolle" på den samme side. Det er ikke kun en prøve, der brokker
sig — en skærmlæser siger "Rolle" to gange uden at kunne skelne. De har nu hver
sin tilstand og hvert sit navn, og den gamle prøves `getByLabel('Rolle')` er
blevet `exact`, fordi den matchede som understreng.
Og e2e-prøven lånte først sin anden person fra prøven ovenfor. Det så jeg kun,
fordi jeg kørte den alene: basen tømmes for hver kørsel, så en prøve, der kun
består, når hele filen kører i rækkefølge, består ikke af sine egne grunde. Den
laver nu selv sin — og viser dermed skiftet: den samme person er først en
ventende adresse og bagefter et navn, der kan vælges.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 (1M context) <noreply@anthropic.com>
To nye sider. Postkasser: at stjerne i Gmail eller flage i iCloud og Fastmail
bliver til opgaver, at hver postkasse hører til den, der forbandt den, at
app-kodeord er noget andet end ens rigtige, og at Office 365 ikke kan nås ad den
vej — sidstnævnte skrevet ned frem for at blive opdaget ved at prøve. Og at logge
ind: kodeord, totrinskode og passkeys, med hvorfor en passkey ikke kan laves på
en bar IP-adresse.
Konfigurationen manglede VERDANDE_SECRET_KEY, som er den, det koster mest ikke at
vide noget om: mister man nøglen, skal postkasserne forbindes forfra. Begrundelsen
står med — det er kopierne, ikke serveren, der er problemet, for de kan hentes
gennem fladen.
Og genvejsafsnittet i quick-add beskrev q, t og u, som ikke findes længere. En
dokumentation, der lover taster, der ikke gør noget, er værre end ingen: man
prøver, der sker intet, og så tror man appen er i stykker.
Bygget med --strict; alle krydshenvisninger rammer.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
