Samme registrering som Gmail, et andet scope og en anden redirect-URI. Google
udsteder en refresh-token pr. godkendelse og holder op til hundrede i live pr.
konto, hver med sine egne scopes — så en forbundet kalender rører ikke en
Gmail, der virker, og at afbryde den ene tager ikke den anden med.
Callbacken har sin egen sti. Én callback, der ud fra gemt tilstand afgjorde,
hvilket af de to flows der kom tilbage, ville lægge valget af *hvilket
token-lager der skrives* bag et opslag — og går det galt, går det galt ved at
overskrive en virkende Gmail-forbindelse med kalender-tokens.
Begivenhederne caches i et vindue på 90 dage tilbage og et år frem. Et
månedsgitter bladrer, og et kald til Google pr. piletast er en kalender,
der er langsommere end den kalender, den viser. Vinduet har en kant, og
endpointet siger hvor den er: et tomt svar uden forklaring er en kalender,
der lydløst påstår, at en dag er fri.
Fyrre kopier af én mail ankom i samme sekund. Én kørsel kan højst lave femogtyve,
så der var to i gang: et tryk på "Hent nu" mens ti-minutters-fejningen allerede
var inde i den samme postkasse. Begge læste markøren som den stod, begge hentede
de samme beskeder, begge lavede opgaver ud af dem.
Markør-rettelsen fra i går var altså rigtig, men ikke nok — den virker, når der
kun er én læser. Rækken læses nu igen under låsen, og låsen holdes hele vejen
igennem: slap man den, før markøren var skrevet, ville hullet stå åbent præcis
der, hvor det skulle lukkes.
Et kort pr. postkasse frem for én lås. To menneskers postkasser har intet at sige
hinanden, og én fælles lås ville gøre én langsom vært til alles problem.
Prøven kører to kørsler oven i hinanden med vilje og tæller, hvor mange der er
inde ad gangen — en lås er kun værd at have, hvis noget prøver døren. Den holder
også øje med, at to forskellige postkasser ikke venter på hinanden.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
To fejl fra ét skærmbillede.
Markøren stod stille. Den blev sat ud fra uid'en i fetch-svaret, og den kommer
ikke fra alle servere — så next-run læste fra nul hver gang. Den sættes nu ud fra
hvad SØGNINGEN fandt, når kørslen kom hele vejen igennem: så er alt op til det
punkt betragtet, uanset hvad fetch-svaret bar med. En afbrudt kørsel flytter kun
til den sidste, den faktisk lavede en opgave af. Prøven mod hukommelsesserveren
ville aldrig have fanget det, for den svarer altid med uid.
Og uddraget hentede BODY[TEXT], som ved multipart er grænser og dele-hoveder og
det hele — derfor stod der "--=_be71cb39… Content-Transfer-Encoding: 8bit" foran
teksten i hver eneste opgave. Nu hentes hele beskeden og MIME-strukturen gås
igennem: text/plain foretrækkes, HTML er reserven med mærkerne pillet af. Groft,
for det er linjen under en overskrift og ikke en gengivelsesmotor.
Multipart-prøven er sat på prøve: med den gamle hentning fejler den med præcis
den tekst, skærmbilledet viste.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Handlere til at forbinde, koble fra og hente nu, plus baggrundssynk hvert tiende
minut ved siden af Gmails. Forbindelsen prøves FØR den gemmes: en postkasse, der
blev taget imod og så fejler stille hvert tiende minut, er værre end en, der blev
afvist ved døren, mens man stadig sidder med kodeordet i hånden.
Ingen "set"-liste til deduplikering som Gmail har. Uid'er er monotone, så
last_uid er hele svaret — og den skrives også, når budgettet løb ud, for en
kørsel, der lavede opgaver og glemte hvor langt den nåede, laver dem alle igen
næste gang.
Rundturen køres nu mod go-imap's egen server i processen: flaget post kommer med,
uflaget gør ikke, og fortsættelsen fra et uid henter kun det nyere. De hidtidige
prøver dækkede de rene dele og ville alle have bestået med selve hentningen i
stykker.
Testen kræver et selvsigneret certifikat, og klienten nægter dem. Account.RootCAs
lader en test TILFØJE tillid; der er stadig ingen måde at fjerne den på. Forskellen
er en søm og ikke et hul — en prøve viser, at samme server afvises uden.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
Kristian Wind