markoer-i-titlen
4
Commits
| Author | SHA1 | Message | Date | |
|---|---|---|---|---|
 kristianwindandClaude Opus 5
|
9199709aa5 |
feat(urd): den anden dør — /urd kan installeres som sin egen app
Én instans, én database, ét login — og to ting, der kan installeres.
Et styresystem installerer ikke en URL, det installerer et MANIFEST, og en
installeret apps identitet er manifestets `id`. To manifester på samme
origin med forskellige id'er er to apps; to adresser, der deler ét manifest,
er én app med et bogmærke. Det er hele mekanismen.
/ → verdande, ᚹ, /manifest.webmanifest, id "/"
/urd → urd, ð, /urd.webmanifest, id "/urd"
Skallen serveres per dør frem for at blive rettet af JavaScript bagefter,
fordi iOS læser sidens <head> ved "Føj til hjemmeskærm" — og Safari leder
efter apple-touch-icon VED NAVN og har historisk ignoreret manifestets
ikoner helt. Et <head> rettet efter indlæsning er et <head>, der måske ikke
er det, iOS læste.
urds manifest bygges AF verdandes frem for at stå ved siden af det, så de
felter, de faktisk deler — farverne, visningstilstanden, sproget — kommer ét
sted fra og ikke kan drive fra hinanden. Seks nøgler ændres: id, start_url,
scope, de to navne og ikonerne. Et ikon i det byggede manifest, som urd
ikke har en fil til, stopper serveren frem for at gå igennem: symptomet
ville ellers være, at urds installationsprompt stille viste verdandes mærke.
`scope` skrives ud, selvom "/" er hvad specifikationen ville udlede af en
start_url på "/urd". En app, hvis scope ikke dækkede hele origin, ville åbne
sine egne links i en browserfane, første gang nogen navigerede ud af /urd —
og det er en regel, ingen skal behøve at huske, mens de læser koden.
## Ansigtet er en præference, ikke en port
`urdFace` holdes skarpt adskilt fra `notesOnly`, og det er den vigtigste
linje i ændringen:
notesOnly — serveren HAR ingen opgaveruter. En vagt: hent dem ikke, de
svarer 404.
urdFace — vinduet kom ind ad urd-døren. En præference: ruterne er der,
dataene er personens egne, kun navnet er et andet.
Slås de sammen, begynder urd-ansigtet at skjule data frem for pynt — en
notesbog ville holde op med at vise sine opgaver, fordi nogen valgte en
anden indgang, og så er det den separate instans i forklædning. En prøve
påstår det modsatte direkte: urd-vinduet får stadig 200 på /api/v1/tasks.
Ansigtet ligger i sessionStorage og ikke localStorage, og det er dét, der
lader de to apps være to apps: de deler origin og dermed localStorage,
cookies og service worker. sessionStorage er per vindue, og en installeret
PWA er sit eget vindue. Det overlever en genindlæsning, hvilket det skal —
efter første navigation står adressen på /noter, og ingen går gennem /urd
igen.
## Undervejs
contentTypeFor slog op på det eksakte navn "manifest.webmanifest", så den
anden dørs manifest blev serveret som HTML i fire minutter. Intet ville have
meldt det: et manifest med forkert type ignoreres af browseren uden fejl, og
det eneste symptom er en installationsknap, der ikke dukker op. Læser nu
endelsen.
Og drift-kontrollen mod app.html dækkede kun udgavens to ankre, ikke dørens
fem — hvilket er grunden til, at dørens fikstur manglede to <link>-linjer,
den rigtige fil har. Fanget alene fordi applyRebrands nægter et anker, den
ikke kan finde. Kontrollen dækker nu begge sæt.
Plantet: et manifest uden `id` giver "the urd manifest has id = <nil>, want
/urd" — altså den værdi, hele designet hviler på.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
kristianwindandClaude Opus 5
|
ff988d26bb |
feat(urd): mærket bliver ð, og frontend-bygget bliver deterministisk
## Mærket Urds oplagte mærke var ᚢ uruz — bogstavet navnet begynder med i den ældre futhark, præcis som Verdandes er ᚹ wunjo. Det blev tegnet sådan først. Men uruz er allerede et af husets egne produkter, og dets egen `scripts/gen-icons.ts` siger i sin kommentar at den "draws the Uruz rune (ᚢ) in rune-gold" med "a tall left vertical, a shoulder across the top, and a shorter" — altså samme glyf, samme konstruktion, kun en anden farve. To af samme persons apps side om side på en hjemmeskærm, hvilket er nøjagtig det sted mærket skal kunne skelnes. ᚦ thurisaz blev forkastet et niveau nede af samme grund: en stav med en trekant til højre, og det er ᚹ også. Ved 16px er de én form. Så bogstavet frem for runen: ð, ethet i Urðr. Centreret ved at tælle malede pixels frem for ud fra path-tallene, fordi en centreret kasse ikke er en centreret glyf: verdande ᚹ blæk x 53–108 midte 80.5 · y 18–131 midte 74.5 urd ð blæk x 39–110 midte 74.5 · y 15–134 midte 74.5 Verdandes +5.5 i x er dens egen bevidste forskydning — en tung stav ved siden af et let flag skal sidde til højre for midten for at se centreret ud. ð er symmetrisk nok til at undvære den, og de to er enige i y. Læsbarhed, målt: ð læses fra 32px og op. Ved 16px er det en klat, og det er ᚹ også — en favicon er ikke det, der skiller to installerede apps i en dock. `productRune` hedder nu `productMark`, fordi ð ikke er en rune. ## Determinisme SvelteKits `kit.version.name` er som standard `Date.now()`. Millisekundet landede i version.json, i index.html og i service-workeren, ændrede indholdshashen på hver chunk der refererer dem, og dermed deres filnavne. To bygninger af samme commit havde forskellige filer i sig. Dockerfilen har i et år sagt at `-trimpath` og en tom buildid "keep the output reproducible". Flagene gjorde deres arbejde; frontenden i binæren bar et tidsstempel. Sætningen var falsk, og ingen læste den. Fastgjort til VERSION, som udgivelsen allerede sender ind, og `dev` når intet sætter den. Målt ved at bygge to gange og diffe træet, før og efter. Prisen er at et lokalt `npm run build` ikke længere ligner en ny version for service-workeren — hvilket kun betyder noget på en udrullet instans, hvor udgivelsen sender det rigtige mærkat. Det gør også CI's nye påstand mulig: de to images deler alle lag, så urd bærer samme binær som verdande frem for en genbygning der tilfældigvis matcher. Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com> |
||
|
kristianwindandClaude Opus 5
|
8c3aa33f13 |
fix(udgaver): porten dækkede 29 ruter og skulle dække 63 — og fladen ringede stadig på dørene
Prøven, der skal holde udgaverne adskilt, stod grøn gennem to merges, mens
34 opgaveruter blev betjent af noter-udgaven. Den fejlede ikke: den
sammenligner routeren med en nedskreven liste, og listen var skrevet ud
fra de ruter, nogen havde tænkt på. Den er en DRIFT-kontrol, og den kan
ikke være en fuldstændighedskontrol. Det står nu i prøven selv.
Lukket: CalDAV-træet (8 ruter, alle læser eller skriver en VTODO),
.well-known/caldav (en påstand om at der er en CalDAV-server), ICS-feedet
og de to ruter til dets token, de fire opgave-eksporter, Todoist- og
CSV-importen, skabelonerne, sektionerne, de seks AI-opgaveruter og
indbakke-krogen. Plus fem af ni MCP-værktøjer — endepunktet er der
stadig, værktøjslisten er kortere.
Tre blev afgjort ved at læse frem for ved navnet: en skabelon laver
opgaver (CreateProjectFromTemplate), `section_id` står på `tasks` og
findes ikke på `notes`, og add_comment hænger på en opgave.
Men den dyre halvdel var fladen. En vandring gennem hver side, der kan
nås i noter-udgaven, med konsollen og svarene aflæst, fandt SYV brud —
fire af dem fra den første port:
sidebjælken GET /filters 404 ved hver navigation, ædt af .catch()
sidebjælken GET /labels 404 ved hver navigation, ædt af .catch()
notifikationer GET /ai/plan 404, stille
notesbogens side GET /tasks kastede → status = 'failed'
notesbogens side GET /sections kastede → samme fejlskærm
indstillinger GET /templates toast med fejlbesked på skærmen
integrationer GET /feed 404, stille
Den fjerde er den, der har kostet noget: /projekt/{id} er notesbogens
side, og kaldene samles i et Promise.all, så én 404 tog hele siden med.
Den har vist en fejlskærm frem for noter siden porten blev sat. Ingen
prøve åbnede en notesbog i den udgave, og .catch(() => {}) sørgede for,
at resten ikke sagde noget. "Fladen følger udgaven" var sandt om menuen
og falsk om hentningerne.
Vagten for opgaver står i butikken frem for ved kaldestederne: der var
tre, og den fjerde blev glemt — hvilket er præcis sådan, den slap
igennem.
Og rettelsen lavede selv en fejl, som vandringen fangede: da opgavekaldet
holdt op med at fejle, kom en uendelig effekt-løkke frem, som 404'eren
havde holdt låg på. En ubetinget tilskrivning til app.tasks får
projektsidens effekt til at kalde tilbage. 404'eren var låget på en
løkke, ikke bare støj.
Også: -timeout 20m i begge CI-workflows. internal/httpapi tog 664s her og
498s i CI på #95, mod Go's standardgrænse på 600 — og når den krydses, er
beskeden "panic: test timed out after 10m0s" plus et goroutine-dump, som
læser som en deadlock i koden frem for som en suite, der blev for stor.
watchForTrouble udskilt til web/e2e/trouble.js, så udgave-suiten kan bruge
den samme.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|
||
|
kristianwindandClaude Opus 5
|
6154e6b247 |
feat(udgaver): urd — noter-udgaven siger sit eget navn
Verdande og Urd er to af nornerne i Völuspá, og digtet har dem skære
mærker i træ: *skáru á skíði*. Verdande er det der bliver; Urd er det der
blev, og blev gemt. En instans startet uden opgaveruterne er et andet
produkt for den der bruger den, så den siger et andet navn.
Navnet læses fra udgaven i ÉT sted — Config.ProductName/ProductSlug —
frem for at stå skrevet i teksterne. Frontend-bygget er byte-identisk i
begge udgaver; serveren omdøber de to filer, browseren læser før noget
JavaScript kører.
Der er to titler, og det blev først klart, da e2e-prøven sagde det:
skallens <title>, som serveren omdøber, og rutens egen i <svelte:head>,
som appen sætter bagefter og som overskriver den første. Go-prøven var
grøn over de bytes, serveren sendte, mens fanen sagde "Noter · verdande".
Begge prøver spørger nu om begge.
Omdøbningen er ankret på hele strenge frem for på ordet "verdande", fordi
app.html også indeholder localStorage.getItem('verdande:theme'). Omdøbes
præfikset der og ikke i resten af appen, bliver temaet sat fra én nøgle og
læst fra en anden, og det eneste symptom er det hvide blink, det
indlejrede script findes for at undgå. Tre plantede fejl bekræfter, at det
er de rigtige prøver, der fanger det: et flyttet anker i app.html, en bred
søg-erstat, og en applyRebrands uden fejlretur.
Mailen var det vigtigste sted. appName var et felt med en værdi og ingen
læser, og kommentaren ved siden af sagde, at det stod i hver besked — de
tre steder havde ordet skrevet ud i stedet. En invitation fra en
urd-instans går til et andet menneskes indbakke.
Også omdøbt: web-manifestet (og sendt som application/manifest+json — Go
kender ikke .webmanifest og sniffer den til text/plain, hvorefter
browseren ignorerer manifestet uden at sige noget, og installationsknappen
bare ikke er der), mærket i menuen (ᚢ uruz frem for ᚹ wunjo),
opstartsloggen, passkey-promptens visningsnavn, ICS-kalendernavnet og
udseendet, der er opkaldt efter programmet.
Ikonet er IKKE med: icon.svg er stadig ᚹ, og de tre PNG'er genereres fra
den. Det rører binære, genererede filer og hører i sin egen ændring.
Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
|