feat(noter): nævn en person i en note, og den er delt med dem

At skrive nogens navn i en note *er* at ville have dem til at læse den.
Indtil nu var det to handlinger — skriv navnet, åbn panelet, find
personen, del — og den anden blev glemt, så noten stod med en besked til
en, der ikke kunne se den.

Nu deler `@Navn` noten med den, der bliver nævnt, og siger det til dem.
Editoren foreslår personer efter `@`, ligesom `#` foreslår projekter.

Slået op i navnene frem for tolket ud af teksten. Et navn kan have
mellemrum i sig, og et udtryk, der skulle fange dem alle, ville også
fange sætningen bagefter: `@Sofie i morgen` ville blive til en person,
der hed noget i den retning. Her er der ikke noget at gætte — der står et
navn, eller der gør ikke. Det er også dét, der gør det forsvarligt at
dele på: adgang må ikke afhænge af, hvor langt et regulært udtryk valgte
at læse. En mailadresse er ikke en omtale, det længste navn vinder, og
ejefaldets s hører til sætningen.

Kun nye omtaler, sammenlignet med teksten før gemningen på samme måde som
links: en note gemmes ved hver tastepause, så uden sammenligningen var
hver gemning en ny deling og en ny besked om det samme navn.

Kun ejerens omtaler deler. En medredaktør må skrive i noten, men ikke
give den videre — ellers kunne den, ejeren har delt med, skrive et navn
og dermed dele ejerens note med en, ejeren aldrig har hørt om. Det er
den samme regel, panelet følger.

Læser, ikke medredaktør: en omtale siger "se på det her", og det mindste,
der opfylder sætningen, er det rigtige at give. En rolle, ejeren har
hævet i panelet, sænkes ikke igen af en omtale.

Og én besked pr. handling: den, der lige er blevet nævnt, får "nævnte
dig" og ikke også "rettede en note" om den samme gemning.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

internal/httpapi/notifications_handlers.go

@@ -143,10 +143,13 @@ func (s *Server) notifyNoteShared(r *http.Request, n *store.Note, userID string)
 // notifyNoteChanged tells everybody who can see a note that somebody else wrote in
 // it — folded into one line per note while it is unread.
 //
+// `except` er dem, den samme gemning allerede har sagt noget mere præcist til:
+// den, der lige er blevet nævnt ved navn, skal ikke også høre, at noten er rettet.
+//
 // Skrevet som ét kald pr. modtager frem for ét pr. note, fordi sammenlægningen er
 // pr. person: to mennesker kan have læst den forrige besked på hvert sit tidspunkt,
 // og den ene skal have en ny linje, mens den anden får sin gamle rykket op.
-func (s *Server) notifyNoteChanged(r *http.Request, n *store.Note) {
+func (s *Server) notifyNoteChanged(r *http.Request, n *store.Note, except map[string]bool) {
 	if n == nil {
 		return
 	}
@@ -159,7 +162,7 @@ func (s *Server) notifyNoteChanged(r *http.Request, n *store.Note) {
 	title := actor.Name + " rettede en note"
 	body := n.Title
 	for _, userID := range audience {
-		if userID == actor.ID {
+		if userID == actor.ID || except[userID] {
 			continue
 		}
 		// Fold first, and only write a row when there was nothing to fold into.