feat(notes): notekroppe forsegles, og søgningen åbner dem selv

Grunden er den samme som for postkassers kodeord og OAuth-tokens: en
sikkerhedskopi kan hentes gennem fladen, og indtil nu bar hver eneste af dem hver
eneste note i klartekst. Noter er dér, folk skriver kodeord og API-nøgler ned — det
ved vi, fordi der ligger sådan nogle i den installation, det her blev bygget til.

**Både titel og krop.** Titlen *er* første linje, så en forseglet krop ved siden af
en læselig titel ville efterlade begyndelsen af hver eneste note i klartekst.

**Og de to kopier gik med.** Det var derfor det ikke var gjort for længe siden:
`notes_fts` indekserede kroppen, og den genererede `fold`-søjle bar en
translittereret kopi af den. At forsegle kroppen og lade dem stå ville have været
teater — en angriber med filen kunne læse hver note ud af indekset. Begge er væk,
og tabellen er bygget om, fordi SQLite ikke kan fjerne en genereret søjle på plads.

**Søgningen åbner teksten i Go.** Målt frem for gættet: tolv hundrede noter à 3,3 kB
koster 33–43 ms pr. søgning, og fladen venter 250 ms efter sidste tastetryk, før den
spørger — så det ligger inde i pausen. Tiden går ikke med at åbne konvolutterne;
fire megabyte AES-GCM er få millisekunder. Den går med at folde og småskrive hver
krop, og det er lineært: regn med omtrent 350 ms ved ti tusind noter. Dér er det den
forkerte form, og svaret er da et nøglet indeks — hvis pris er, at præfiks- og
delordssøgningen falder bort.

bm25 forsvandt med indekset. Det, der er beholdt, er den halvdel, der betød mest:
titlen vejer ti gange kroppen. Med et loft pr. ord, så en note, der nævner ordet
fyrre gange, ikke slår en, der nævner alle ordene én gang — det er den fejl, en ren
optælling laver, og den er let at lave og svær at få øje på.

**En bagudfyldning ved opstart, ikke efterhånden.** Instansens indstillinger
forsegles, når de skrives, og det er rigtigt for dem. For et arkiv på tolv hundrede
importerede noter, som ingen redigerer igen, betyder "når de skrives" aldrig — og
det er præcis dét arkiv, der er værd at forsegle. Idempotent, så den koster et
gennemløb af id'er hver anden gang, og `updated_at` røres ikke: at lukke en
konvolut om en note er ikke at skrive den, og et stempel med i aften ville kaste
den rækkefølge væk, importen brugte en dag på at hente hjem.

En fejl under bagudfyldningen stopper opstarten. Halvdelen af noterne lukket er
ikke i stykker — `v1:`-præfikset gør, at begge slags kan læses — men en instans,
der starter og lader som om den beskytter noget, den ikke gør, er værre end en, der
siger fra.

Hvad der stadig ligger åbent, står i SECURITY.md og på dokumentationssiden:
opgavetitler, beskrivelser, kommentarer, og `note_links`, som røber hvilke
projekter og opgaver en note peger på, men ikke hvad der står.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

cmd/verdande/main.go

@@ -64,6 +64,22 @@ func run() error {
 	}
 	db.UseSecrets(box)
 
+	// Noter, der stadig ligger åbne, lukkes nu.
+	//
+	// Ved opstart og ikke efterhånden som de skrives: et arkiv på tolv hundrede
+	// importerede noter, som ingen redigerer igen, ville ellers aldrig blive
+	// forseglet — og det er præcis dét arkiv, der er værd at forsegle. Idempotent,
+	// så den koster et gennemløb af id'er hver anden gang.
+	//
+	// En fejl her stopper opstarten. Halvdelen af noterne lukket er ikke i stykker,
+	// men en instans, der starter og lader som om den beskytter noget, den ikke gør,
+	// er værre end en, der siger fra.
+	if sealed, err := db.SealNotes(context.Background()); err != nil {
+		return fmt.Errorf("seal notes: %w", err)
+	} else if sealed > 0 {
+		log.Info("notes sealed", "count", sealed)
+	}
+
 	httpapi.Version = version
 	api := httpapi.New(cfg, db, log, webAssets(log))