feat(beskeder): klokken siger til, når nogen rører noget, der er dit

En delt note blev rettet af en anden, og man opdagede det kun ved at åbne
den. En opgave blev givet til en, og den lå bare der. Det, andre gør ved
det, man deler, skal man kunne se uden at lede efter det.

Klokken i hovedet: ulæste beskeder om noter, der er blevet rettet, delt
med en, eller opgaver, man har fået. Sætningen skrives i browseren, ikke
på serveren, så et engelsk interface får en engelsk klokke.

Beskeder om den samme note bliver slået sammen, mens de er ulæste. En
note gemmes på en tastepause, så en række pr. gem ville lave én person,
der skriver i fem minutter, om til tyve ens linjer. Er beskeden læst, er
den næste rettelse en ny ting at få at vide — ikke en gentagelse.

note_id får sin egen søjle ved siden af project_id og task_id frem for et
generisk (kind, id)-par: de tre er ikke det samme slags nul, og
fremmednøglen — dén, der rydder beskeden op, når noten slettes — kan et
generisk par ikke have.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

docs/openapi.yaml

@@ -4560,12 +4560,22 @@ components:
 
     Notification:
       type: object
+      description: >
+        Something somebody else did that you need to know about. `kind` says what
+        happened and the client composes the sentence from it, so the bell follows
+        the reader's language; `title` is the server's own Danish wording, used for
+        Web Push, which has no dictionary to look words up in.
       properties:
         id: { type: string }
         actor_name: { type: string }
         project_id: { type: string }
         task_id: { type: string }
-        kind: { type: string }
+        note_id:
+          description: Set on a notification about a note — a shared note somebody else edited.
+          type: string
+        kind:
+          type: string
+          enum: [assigned, note.changed, comment]
         title: { type: string }
         body: { type: string }
         read: { type: boolean }