feat(notes): vis noten som kode, og giv teksten en margen at ånde i

Kildevisningen, fordi den rige flade ikke kan tage imod Markdown. Indsat i den
er "## Overskrift" fem tegn og ikke en overskrift, og der var ingen vej ind for
tekst skrevet et andet sted — hvilket er en mærkelig mangel i et program, hvis
hele lager er Markdown. Knappen </> viser filen, som den ligger i databasen, og
det, man skriver der, går tilbage gennem den samme oversætter som altid.

Fyldt fra kilden og ikke fra note.body, når man går tilbage: gemningen venter på
sin pause, så den vej ville kaste det nyeste væk. Og kildevisningen hører til den
note, den blev slået til på — skifter man note, er det den rige flade, man møder.

Margenerne. Teksten lå helt ude ved kanten, og på en bred skærm blev linjerne
hundrede og fyrre tegn — dér mister øjet hvilken linje det var på, når det
springer tilbage. Arket har nu marginer, der vokser med ruden, og teksten en
grænse på 46rem. Kun teksten: værktøjslinjen og foden hører til ruden.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

web/src/routes/noter/+page.svelte

@@ -535,7 +535,12 @@
 		background: var(--surface);
 		border: 1px solid var(--line);
 		border-radius: var(--radius);
-		padding: var(--s3) var(--s4);
+		/* Luft nok til at teksten ikke rører kanten.
+		 *
+		 * Vandret vokser den med ruden: på en bred skærm skal et ark have marginer,
+		 * ikke bare en kant — clamp holder den mellem en rimelig mindste og en, der
+		 * ikke bliver til et vindue med tekst i midten. */
+		padding: var(--s4) clamp(var(--s4), 3.5%, var(--s6));
 	}
 
 	/* Everything below exists to keep two layers in lockstep. The shared rules are