feat(urd): den anden dør — /urd kan installeres som sin egen app

Én instans, én database, ét login — og to ting, der kan installeres.

Et styresystem installerer ikke en URL, det installerer et MANIFEST, og en
installeret apps identitet er manifestets `id`. To manifester på samme
origin med forskellige id'er er to apps; to adresser, der deler ét manifest,
er én app med et bogmærke. Det er hele mekanismen.

  /                     → verdande, ᚹ, /manifest.webmanifest, id "/"
  /urd                  → urd, ð, /urd.webmanifest, id "/urd"

Skallen serveres per dør frem for at blive rettet af JavaScript bagefter,
fordi iOS læser sidens <head> ved "Føj til hjemmeskærm" — og Safari leder
efter apple-touch-icon VED NAVN og har historisk ignoreret manifestets
ikoner helt. Et <head> rettet efter indlæsning er et <head>, der måske ikke
er det, iOS læste.

urds manifest bygges AF verdandes frem for at stå ved siden af det, så de
felter, de faktisk deler — farverne, visningstilstanden, sproget — kommer ét
sted fra og ikke kan drive fra hinanden. Seks nøgler ændres: id, start_url,
scope, de to navne og ikonerne. Et ikon i det byggede manifest, som urd
ikke har en fil til, stopper serveren frem for at gå igennem: symptomet
ville ellers være, at urds installationsprompt stille viste verdandes mærke.

`scope` skrives ud, selvom "/" er hvad specifikationen ville udlede af en
start_url på "/urd". En app, hvis scope ikke dækkede hele origin, ville åbne
sine egne links i en browserfane, første gang nogen navigerede ud af /urd —
og det er en regel, ingen skal behøve at huske, mens de læser koden.

## Ansigtet er en præference, ikke en port

`urdFace` holdes skarpt adskilt fra `notesOnly`, og det er den vigtigste
linje i ændringen:

  notesOnly — serveren HAR ingen opgaveruter. En vagt: hent dem ikke, de
              svarer 404.
  urdFace   — vinduet kom ind ad urd-døren. En præference: ruterne er der,
              dataene er personens egne, kun navnet er et andet.

Slås de sammen, begynder urd-ansigtet at skjule data frem for pynt — en
notesbog ville holde op med at vise sine opgaver, fordi nogen valgte en
anden indgang, og så er det den separate instans i forklædning. En prøve
påstår det modsatte direkte: urd-vinduet får stadig 200 på /api/v1/tasks.

Ansigtet ligger i sessionStorage og ikke localStorage, og det er dét, der
lader de to apps være to apps: de deler origin og dermed localStorage,
cookies og service worker. sessionStorage er per vindue, og en installeret
PWA er sit eget vindue. Det overlever en genindlæsning, hvilket det skal —
efter første navigation står adressen på /noter, og ingen går gennem /urd
igen.

## Undervejs

contentTypeFor slog op på det eksakte navn "manifest.webmanifest", så den
anden dørs manifest blev serveret som HTML i fire minutter. Intet ville have
meldt det: et manifest med forkert type ignoreres af browseren uden fejl, og
det eneste symptom er en installationsknap, der ikke dukker op. Læser nu
endelsen.

Og drift-kontrollen mod app.html dækkede kun udgavens to ankre, ikke dørens
fem — hvilket er grunden til, at dørens fikstur manglede to <link>-linjer,
den rigtige fil har. Fanget alene fordi applyRebrands nægter et anker, den
ikke kan finde. Kontrollen dækker nu begge sæt.

Plantet: et manifest uden `id` giver "the urd manifest has id = <nil>, want
/urd" — altså den værdi, hele designet hviler på.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

web/src/routes/urd/+page.svelte

@@ -0,0 +1,33 @@
+<script>
+	/**
+	 * Urds dør.
+	 *
+	 * Serveren svarer på /urd med sin egen skal — egen titel, eget mærke og et link
+	 * til sit eget manifest — og det er dét, styresystemet installerer. Siden her er
+	 * hvad appen gør, når den så er startet: husker hvilken dør den kom ind ad, og
+	 * går videre til noterne.
+	 *
+	 * `sessionStorage` og ikke `localStorage`, og det er hele grunden til at de to
+	 * apps kan være to apps: de deler origin, så de deler localStorage, cookies og
+	 * service worker. sessionStorage er per vindue — og en installeret PWA er sit
+	 * eget vindue — så urd-appen har sit ansigt og verdande-appen sit, uden at
+	 * træde på hinanden. Det overlever også en genindlæsning, hvilket det skal:
+	 * efter et par klik står adressen på /noter, og en F5 dér går ikke gennem /urd
+	 * igen.
+	 *
+	 * `replaceState`, så telefonens tilbage-gestus ikke fører tilbage til en side,
+	 * der kun omdirigerer.
+	 */
+	import { onMount } from 'svelte';
+	import { goto } from '$app/navigation';
+	import { app } from '$lib/stores.svelte.js';
+
+	onMount(() => {
+		app.enterUrd();
+		goto('/noter', { replaceState: true });
+	});
+</script>
+
+<!-- Bevidst tom. Omdirigeringen sker i samme hug som tegningen, så alt her ville
+     være et glimt af noget, ingen nåede at læse. -->
+<svelte:head><title>urd</title></svelte:head>