feat(urd): den anden dør — /urd kan installeres som sin egen app

Én instans, én database, ét login — og to ting, der kan installeres.

Et styresystem installerer ikke en URL, det installerer et MANIFEST, og en
installeret apps identitet er manifestets `id`. To manifester på samme
origin med forskellige id'er er to apps; to adresser, der deler ét manifest,
er én app med et bogmærke. Det er hele mekanismen.

  /                     → verdande, ᚹ, /manifest.webmanifest, id "/"
  /urd                  → urd, ð, /urd.webmanifest, id "/urd"

Skallen serveres per dør frem for at blive rettet af JavaScript bagefter,
fordi iOS læser sidens <head> ved "Føj til hjemmeskærm" — og Safari leder
efter apple-touch-icon VED NAVN og har historisk ignoreret manifestets
ikoner helt. Et <head> rettet efter indlæsning er et <head>, der måske ikke
er det, iOS læste.

urds manifest bygges AF verdandes frem for at stå ved siden af det, så de
felter, de faktisk deler — farverne, visningstilstanden, sproget — kommer ét
sted fra og ikke kan drive fra hinanden. Seks nøgler ændres: id, start_url,
scope, de to navne og ikonerne. Et ikon i det byggede manifest, som urd
ikke har en fil til, stopper serveren frem for at gå igennem: symptomet
ville ellers være, at urds installationsprompt stille viste verdandes mærke.

`scope` skrives ud, selvom "/" er hvad specifikationen ville udlede af en
start_url på "/urd". En app, hvis scope ikke dækkede hele origin, ville åbne
sine egne links i en browserfane, første gang nogen navigerede ud af /urd —
og det er en regel, ingen skal behøve at huske, mens de læser koden.

## Ansigtet er en præference, ikke en port

`urdFace` holdes skarpt adskilt fra `notesOnly`, og det er den vigtigste
linje i ændringen:

  notesOnly — serveren HAR ingen opgaveruter. En vagt: hent dem ikke, de
              svarer 404.
  urdFace   — vinduet kom ind ad urd-døren. En præference: ruterne er der,
              dataene er personens egne, kun navnet er et andet.

Slås de sammen, begynder urd-ansigtet at skjule data frem for pynt — en
notesbog ville holde op med at vise sine opgaver, fordi nogen valgte en
anden indgang, og så er det den separate instans i forklædning. En prøve
påstår det modsatte direkte: urd-vinduet får stadig 200 på /api/v1/tasks.

Ansigtet ligger i sessionStorage og ikke localStorage, og det er dét, der
lader de to apps være to apps: de deler origin og dermed localStorage,
cookies og service worker. sessionStorage er per vindue, og en installeret
PWA er sit eget vindue. Det overlever en genindlæsning, hvilket det skal —
efter første navigation står adressen på /noter, og ingen går gennem /urd
igen.

## Undervejs

contentTypeFor slog op på det eksakte navn "manifest.webmanifest", så den
anden dørs manifest blev serveret som HTML i fire minutter. Intet ville have
meldt det: et manifest med forkert type ignoreres af browseren uden fejl, og
det eneste symptom er en installationsknap, der ikke dukker op. Læser nu
endelsen.

Og drift-kontrollen mod app.html dækkede kun udgavens to ankre, ikke dørens
fem — hvilket er grunden til, at dørens fikstur manglede to <link>-linjer,
den rigtige fil har. Fanget alene fordi applyRebrands nægter et anker, den
ikke kan finde. Kontrollen dækker nu begge sæt.

Plantet: et manifest uden `id` giver "the urd manifest has id = <nil>, want
/urd" — altså den værdi, hele designet hviler på.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
This commit is contained in:
kristianwind
2026-10-07 10:32:25 +02:00
co-authored by Claude Opus 5
parent ff988d26bb
commit 9199709aa5
7 changed files with 577 additions and 14 deletions
+59 -4
View File
@@ -26,10 +26,7 @@ No second image and no rune of its own, deliberately.
The edition is for an operator who wants an instance that genuinely has no task
routes — the routes are absent from the router, not hidden in the interface. It is
**not** how urd is normally reached. That is being built as a second face of one
instance, with its own entry point and its own web manifest, so that both can be
installed as separate apps while sharing one database, one login and one set of
links. Until that lands, this page describes the edition only.
**not** how urd is normally reached. That is the second door, below.
Two details that surprise people who look inside:
@@ -41,6 +38,64 @@ Two details that surprise people who look inside:
and never reads the manifest, so renaming paths would have left iOS with the
wrong mark.
## The second door: two apps, one instance
urd is normally reached at **`/urd`** on an ordinary verdande. One instance, one
database, one login, one set of links between notes and tasks — and two things you
can install.
| | verdande | urd |
|---|---|---|
| entry | `/` | `/urd` |
| manifest | `/manifest.webmanifest` | `/urd.webmanifest` |
| manifest `id` | `/` | `/urd` |
| tab and mark | verdande, ᚹ | urd, ð |
| database, account, login | the same | the same |
An operating system does not install a URL, it installs a **manifest**, and the
identity of an installed app is that manifest's `id`. Two manifests on one origin
with different ids are two apps; two URLs sharing one manifest are one app with a
bookmark. That is the whole mechanism.
The shell is served per door rather than patched by JavaScript after the page
loads, because iOS reads the page's `<head>` when somebody taps Add to Home Screen
— and Safari looks for `apple-touch-icon` **by name**, having historically ignored
the manifest's icons altogether.
urd's manifest is built from verdande's rather than written beside it, so the
fields the two genuinely share — the colours, the display mode, the language —
come from one place and cannot drift. Six keys are changed: `id`, `start_url`,
`scope`, the two names and the icons. An icon in the built manifest that urd has no
file for stops the server rather than being passed through, because the symptom
would otherwise be urd's install prompt quietly showing Verdande's mark.
### The face is a preference, not a gate
Entering at `/urd` makes that **window** wear urd's face: its mark, its name, its
tab. It is kept strictly apart from the notes edition in the code, and the
distinction is the one thing worth reading twice:
| | what it means | what follows |
|---|---|---|
| `notesOnly` | the server has no task routes | a **guard** — the interface must not fetch them, they answer 404 |
| `urdFace` | this window came in through the urd door | a **preference** — the routes are there, the data is yours, only the name differs |
Conflate them and the urd face starts hiding data rather than chrome: a notebook
would stop showing its tasks because somebody chose a different entrance. A test
asserts the opposite directly — the urd window still gets 200 from
`/api/v1/tasks`.
The face lives in `sessionStorage`, not `localStorage`, and that is what lets the
two apps be two apps: they share an origin, so they share localStorage, cookies and
the service worker. `sessionStorage` is per window, and an installed PWA is its own
window. It survives a reload, which it must — after the first navigation the
address is `/noter` and nobody passes through `/urd` again.
!!! note "One thing the two doors cannot have separately"
Theme, typeface and text size are shared, because they are in the localStorage
the origin shares. That was a deliberate choice: splitting them per face would
mean migrating everybody's stored settings for a difference few people want.
## Moving between the two, measured
A `/data` directory moves between the editions in **both directions, losslessly**.