kw/verdande
1
0
Fork 0
Code Issues Pull Requests Actions Packages Projects Releases Wiki Activity

feat(beacon): tæl installationer, sig præcis hvad der sendes, og lad folk sige nej

Browse Source 
Spørgsmålet er ét: hvor mange bruger det her. Svaret er to værdier én gang i
døgnet — et tilfældigt id, installationen selv fandt på, og versionen. Ikke andet.
Beskeden er lille nok til at stå i fuld længde på indstillingssiden, og den gør
det, fordi et løfte om telemetri er præcis så meget værd som læserens mulighed
for at efterprøve det.

**Ikke obligatorisk, og grunden er praktisk frem for principiel:** det kan ikke
håndhæves. Domænet kan blokeres, binæren kan patches, og en fork fjerner den i
første commit — så obligatorisk køber intet over slået-til-som-udgangspunkt og
koster den tillid, resten af programmet arbejder for. Hemmeligheder forsegles
her, nøglen holdes uden for databasen, og sikkerhedskopisiden advarer om, hvad en
kopi indeholder. Telemetri, man ikke må sige nej til, er den ene sætning i den
historie, der ikke passer.

Uenigheden med `config.UpdateCheck`, som er slået fra med den modsatte
begrundelse, står skrevet i pakkens egen dokumentation frem for at blive glattet
ud. Den er reel, og læseren fortjener at se begge halvdele.

Id'et findes på og gemmes ved første brug frem for at blive udledt af værtsnavn
eller adresse. En hash af noget om maskinen ville være stabil, bekvem og
samtidig en værdi, modtageren kunne holde op mod et gæt — og det er forskellen
mellem anonym og pseudonym.

Modtagerens side er den samme binary med en kontakt: `POST /api/v1/beacon` uden
login, fordi den, der ringer, er en fremmed installation. Den svarer 404, når
instansen ikke er tælleren, så en almindelig installation ikke er en spamspand,
der svarer 200 på alt. Ratebegrænset som login-ruterne, og tabellen har et loft:
endepunktet indsætter en række på et id, den, der ringer, har fundet på, og uden
et loft kunne enhver fylde disken.

Tallet er "set inden for tredive dage" og ikke et løbende total. Et total stiger
kun og holder op med at betyde "hvor mange bruger det" og begynder at betyde
"hvor mange har prøvet det".

`internal/safedial` kom til undervejs: modtagerens adresse kan skrives i fladen,
og en adresse, en bruger angiver, må ikke kunne pege indad. Kontrollen ligger på
den opslåede adresse og ikke på URL'en, fordi et navn kan svare 127.0.0.1 — og
svare noget andet anden gang, efter en kontrol ved parsning er gået godt.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>
This commit is contained in:
Kristian Wind
2026-08-20 06:59:50 +02:00
co-authored by Claude Opus 5
parent 4b5f3f0864
commit 78891bae6f
16 changed files with 1260 additions and 30 deletions
Download Patch File Download Diff File Expand all files Collapse all files
web/src/lib/richtext.js
+49 -29
View File
@@ -47,36 +47,51 @@ const escapeHtml = (s) =>
*/
const attr = (s) => escapeHtml(s).replace(/"/g, '&quot;').replace(/'/g, '&#39;');
/**
* Billeder løftes ud af teksten, før noget andet rører den.
*
* De stod før først i kæden, og så kørte de fire resterende regler hen over en
* streng, der nu indeholdt rigtig HTML — ind i den `alt`, der lige var lavet.
* Det gik godt, så længe ingen af erstatningerne indeholdt et anførselstegn, og
* det er en betingelse, der stod skrevet ingen steder: den dag nogen tilføjer en
* regel for links, er den brudt, og det er præcis den vej, XSS-en kom ind ad.
*
* Værre endnu var undslupningen. `escapeHtml` kørte på hele teksten, og `attr`
* kørte den igen på `alt` — så et og-tegn blev til en dobbelt undslupning, der
* voksede ved hver eneste åbning og gemning. En note med "Kaffe & te" i et
* billede blev længere, hver gang nogen så på den.
*
* En pladsholder løser begge dele. Billedet tages ud af den rå tekst, resten
* undslippes og formateres som altid, og billedet lægges tilbage til sidst med en
* `alt`, der er undsluppet nøjagtig én gang. Rækkefølgen af de øvrige regler kan
* så ikke længere betyde noget.
*
* Nul-tegnet som mærke, fordi det er det ene tegn, en note ikke kan indeholde:
* det overlever hverken en contenteditable eller en Markdown-fil.
*/
const IMAGE = /!\[([^\]]*)\]\((\/api\/v1\/attachments\/[0-9a-f-]+)\)/g;
const MARK = "\u0000";
/** Inline marks, innermost first so a bold word inside italics survives both. */
function inlineToHtml(text) {
return (
escapeHtml(text)
// Billedet først, og før alt andet.
//
// Der var ingen regel for det overhovedet, så en note fra Apple Noter
// viste `![](/api/v1/attachments/…)` som ord. Billedet var hentet, gemt og
// hæftet på noten — det eneste, der manglede, var at nogen tegnede det.
//
// Kun vores egen adresse. Et `![](http://…)` fra en indsat tekst ville
// ellers hente fra en fremmed vært, når noten åbnes, og fortælle den, at
// den er blevet læst — og en note er det sidste sted, man vil have en
// sporingspixel. Alt andet står som den tekst, det er.
//
// `alt` skal citat-undslippes her, og det er ikke en formalitet.
// escapeHtml tager &, < og > — ikke anførselstegn, fordi den er skrevet
// til tekst mellem to tags, hvor et anførselstegn ikke betyder noget. Her
// står værdien inde i en attribut, og der lukker et anførselstegn den:
// `![" onerror="alert(1)](/api/v1/attachments/aaaa)` blev til et img med
// en onerror på. En note er delt gennem et projekt, så det ville køre på
// vores eget domæne med sessionscookien, hos den, der åbnede noten.
.replace(/!\[([^\]]*)\]\((\/api\/v1\/attachments\/[0-9a-f-]+)\)/g,
(_, alt, src) => `<img src="${src}" alt="${attr(alt)}">`)
.replace(/&lt;u&gt;(.+?)&lt;\/u&gt;/g, '<u>$1</u>')
.replace(/`([^`]+)`/g, '<code>$1</code>')
.replace(/\*\*(.+?)\*\*/g, '<strong>$1</strong>')
.replace(/~~(.+?)~~/g, '<s>$1</s>')
.replace(/(^|[^*])\*([^*]+)\*/g, '$1<em>$2</em>')
);
// Kun vores egen adresse bliver til et billede. Et `![](http://…)` fra en
// indsat tekst ville ellers hente fra en fremmed vært, når noten åbnes, og
// fortælle den, at den er blevet læst — og en note er det sidste sted, man vil
// have en sporingspixel. Alt andet står som den tekst, det er.
const images = [];
const lifted = (text ?? '').replace(IMAGE, (_, alt, src) => {
images.push(`<img src="${src}" alt="${attr(alt)}">`);
return `${MARK}${images.length - 1}${MARK}`;
});
const marked = escapeHtml(lifted)
.replace(/&lt;u&gt;(.+?)&lt;\/u&gt;/g, '<u>$1</u>')
.replace(/`([^`]+)`/g, '<code>$1</code>')
.replace(/\*\*(.+?)\*\*/g, '<strong>$1</strong>')
.replace(/~~(.+?)~~/g, '<s>$1</s>')
.replace(/(^|[^*])\*([^*]+)\*/g, '$1<em>$2</em>');
return marked.replace(new RegExp(MARK + '(\\d+)' + MARK, 'g'), (_, i) => images[Number(i)] ?? '');
}
/**
@@ -139,7 +154,12 @@ export function markdownToHtml(markdown) {
if (fenced) {
closeList();
fence = fenced[1] ?? '';
out.push(`<pre data-lang="${escapeHtml(fence)}"><code>`);
// attr, ikke escapeHtml: værdien står inde i en attribut. Den er sikker i
// dag alene fordi hegn-regexen er \w*, som ikke rummer anførselstegn — og
// den dag nogen udvider den for at tage imod "c++" eller "f#", er det en
// XSS. Undslupningen skal passe til stedet, ikke til det, der
// tilfældigvis kan stå der nu.
out.push(`<pre data-lang="${attr(fence)}"><code>`);
continue;
}