feat(ai): forslag, man siger ja til — indbakken og noternes opgaver

To steder, hvor arbejdet ligger og venter på at blive skrevet færdigt.

Indbakken er der, hvor ting lander, når man ikke havde tid til at skrive
dem ordentligt — og derfor også der, hvor de bliver liggende. At åbne
hver enkelt og sætte projekt, dato og prioritet er ti klik pr. linje. Nu
er det ét spørgsmål og et ja pr. linje.

Og et referat er fuldt af sætninger, der ligner opgaver, og af tre, der
er det. Modellen bliver bedt om kun at tage dem, nogen har forpligtet sig
på, og om at citere de ord, den tog dem fra — så et forkert punkt kan
gennemskues frem for bare at være forkert.

Modellen skriver ikke noget. Den foreslår en *linje* i quick-add-syntaks,
og forslaget bliver til noget, når nogen siger ja. Det er ikke
forsigtighed for forsigtighedens skyld: en model, der retter i folks
opgaver direkte, skal have ret hver gang for at være til gavn, hvor en,
der foreslår, skal have ret tit nok til at spare et par tastetryk.

Linjen er quick-add-syntaks frem for et felt pr. egenskab, fordi parseren
findes. Der er én fortolkning af "i morgen" i dette program, og forslaget
går gennem den samme som alt andet — også når linjen er blevet rettet i
hånden, inden den blev accepteret. Og et forslag, skrevet i det sprog man
selv skriver i, kan læses og rettes af den, det bliver stillet til.

Modellen får listen over de projekter, der findes, og må ikke nævne
andre. Et `#Nyt projekt`, den fandt på, ville lave et projekt ved et
uheld, første gang nogen sagde ja — og et gæt må ikke kunne flytte en
opgave hen, hvor ejeren ikke leder efter den. Testet.

Forslagene til indbakken bærer et nummer tilbage til den opgave, de
handler om. Rækkefølgen alene ville også kunne bruges og gør det som
reserve, men en model, der springer en opgave over, ville så flytte alle
de følgende forslag én plads — og "sæt en dato på den her" ville lande på
en anden.

Noten bliver ikke rørt, når der laves opgaver ud af den. Det er
fristende at skrive linket ind i den, så de to peger på hinanden, men en
tekst, et program skriver i uden at blive bedt om det, er en tekst, man
holder op med at stole på. Opgaven bærer i stedet, hvor den kom fra.

Co-Authored-By: Claude Opus 5 <noreply@anthropic.com>

web/src/lib/locales/da.js

@@ -77,6 +77,22 @@ export const da = {
 	'notes.sortUpdated': 'Senest rørt',
 	'notes.sortCreated': 'Oprettet',
 	'notes.sortTitle': 'Navn',
+	// AI'ens forslag. Ordene skal gøre det klart, at der bliver foreslået og ikke
+	// rettet: den, der siger ja, er den, der bestemmer.
+	'ai.tidyInbox': 'Ryd op i indbakken',
+	'ai.tidyTitle': 'Forslag til indbakken',
+	'ai.tidyHint':
+		'Sådan kunne linjerne have set ud, hvis de var skrevet færdig. Ret i dem, du vil rette i — der sker først noget, når du siger ja.',
+	'ai.findActions': 'Find opgaver i noten',
+	'ai.actionsTitle': 'Opgaver i noten',
+	'ai.actionsHint':
+		'Det, nogen har lovet eller er blevet bedt om i teksten. Citatet under hver linje er de ord, den kom fra.',
+	'ai.thinking': 'Læser …',
+	'ai.nothingToSuggest': 'Der er ikke noget at foreslå.',
+	'ai.accept': 'Tilføj',
+	'ai.skip': 'Nej tak',
+	'ai.applied': 'Gjort.',
+	'ai.allDone': 'Ikke mere at tage stilling til.',
 	'beacon.title': 'Tælling af installationer',
 	'beacon.hint': 'Én gang i døgnet melder denne installation, at den findes, så projektet kan se hvor mange der bruger det. Der sendes kun de to værdier herunder — et tilfældigt id og versionen — og intet andet: ingen IP bliver gemt, ingen navne, ingen adresser, intet om hvad du bruger det til. Slået til som udgangspunkt, og du kan slå den fra her.',
 	'beacon.send': 'Send en anonym daglig melding',